barn med dårlig opførsel

Hej Charlotte,
Vores yngste søn har i længere tid haft problemer med at opføre sig ordentligt i sin børnehave. Han skal vise sig over for sine venner med fjollerier, som f.eks. at klippe hul i en pude, tisse på legepladsen, vise sin bare numse mm. Derudover taler han ikke altid lige pænt til de andre børn, f.eks. svarede han en dreng, som ville være med i deres leg, at det måtte han ikke, for han "lugtede af lort". Og nu i går havde han siddet under frokosten og peget på pigerne og kaldt dem for en "luder". Han blev trukket ind i et andet rum og blev spurgt, om han vidste hvad en luder er, hvilket han svarede nej til, men ville gerne vide det.
Det er som om at han har en rolle, han skal spille overfor sine venner, og tør ikke bare være sig selv. Derhjemme ser vi ikke disse fjollerier, i hvertfald ikke i samme grad og jeg synes han taler pænt til os andre.
Min mand og jeg har været i tæt kontakt med pædagogerne over det seneste år, hvor det har stået på, men vi (både min mand og jeg, men også pædagogerne) har svært ved at tackle denne problemstilling.
Udover vores søn på 5, har vi også en dreng på 10 og en dreng på 12, og vi mener, at mange af de grimme ord stammer dels fra storebrødrene og dels fra film fra fjernsynet.
Han er virkelig en dejlig glad dreng, og vi vil gøre alt for at løse disse adfærdsproblemer.
Vi er blevet enige om, at vi nu vil tage sagen op i egen hånd, men hvordan griber vi det an? Skal vi kontakte en børnepsykolog? Eller findes der andre, der specialiserer sig på dette område? Vi forestiller os, at vores 2 ældste børn også skal inddrages i denne sag, da vi mener at deres daglige tale også har påvirket den yngste. Hvordan griber vi det an?

En bekymret mor

_______________________________________________

Kære bekymret mor,

Tak for dit spørgsmål.
Det er vist en kendsgerning at sproget i dag er præget af grovere ord end tidligere. Det er som om at alt er tilladt i sproget i dag. Når vi tænder for vores TV og vores radio bruges der meget grove ord, som var fuldstændig utænkelige før i tiden, da vi selv var børn. Noget af det musik børn i en vis alder lytter til indeholder en tekst fra et voldeligt, racistisk eller seksuelt univers. Det er i dag en del af de unges kultur at formulere sig og kommunikere sådan til og med hinanden i hinanden, og det er vi nødt til at acceptere, om end vi synes om det eller ej. Men vi er forpligtet til (efter min mening) at tilkendegive og vejlede vores børn – også de store og unge – om at de ord, begreber og beskrivelser der anvendes i sangene og musikken ikke er ord og termer der anvendes når vi er i dialog med hinanden. Man må tale om, at ordet luder eller bitch er ord der ikke skal anvendes og bruges i almindelig omgang og tale med hinanden, da det er udtryk og ord der virker krænkende på andre mennesker.
Vi har som forældre fået tildelt en stor og vigtig opgave i vores forældreskab, som indeholder at vejlede vores børn i den sproglige vej der er farbar når vi skal kommunikere med hinanden. Opgaven består i dag i anderledes opgaver end tidligere, nemlig også i, at få vores børn til at forstå, at selv om kendte sangere og musikere kommunikerer med bestemte gloser i deres tekster, betyder det ikke at det er gloser der er seje og acceptable i daglig almindelig kommunikation med hinanden……Det er faktisk ikke altid en super let opgave!!! Fordi når udtryk der bruges i radio, TV og andre medier er tilladt her, og det dermed bliver gjort til legitimt at bruge nedladende ord udtryk der er grænseoverskridende, hvorfor kan man så ikke bruge det i børnehaven eller skolen, når ens idol måske bruger det.
Når din dreng i børnehaven bliver spurgt om han ved hvad en luder er og siger det ved han ikke, er det selvfølgelig rigtigt. Men han vil gerne vide det…det giver udgangspunkt for et snak om emnet.
I virkeligheden er det et godt ord at tale om i gruppen af 5 årige børn, som hele tiden (eller ofte) bliver bombarderet med tekster i sange, hvor dette ord indgår. Børn ved ikke hvad ordet betyder, de ved kun at det er noget frækt og ikke helt i orden at sige, de ved godt det er lidt forbudt.
Når det er forbudte ord, får børn også lyst til at sige dem og lige afprøve virkningen af dem. Det er der ikke noget nyt i, børn eksperimenterer med ord og laver rim og remser i lange baner, hvor også ”frække” og lidt forbudte ord indgår. Prøv bare at tænke på rim og remser der har eksisteret i mange mange år: ”En, to, ti, giraffen slog en skid….af bare raseri”.
Jeg kan læse, at det ligger jer meget på side at hjælpe jeres dreng til at få et sprog der er socialt accepteret. Du skriver at I længe har sammenarbejdet med børnehaven omkring dette. Jeg læser at både I og børnehaven griber ind, når der i børnehaven ikke tales pænt til hinanden.
Det er en god måde at hjælpe jeres dreng (og formentlig også andre børn i børnehaven på). Når man tager børns sprog alvorligt, er det jo for at vejlede og forebygge at barnet får opbygget eller udbygget sit sprog med grove og krænkende ord.
Det er vigtigt, at I både i børnehaven og derhjemme har meget tydelige rammer for hvad sprog I vil acceptere. (Og dette skal selvfølgelig gælde hele familien – også de større drenge.) De regler og rammer I har, er nødvendige hele tiden og forsat lade være meget tydelig gældende. Jeres
dreng(e) skal ikke være i tvivl om hvilke rammer der er hjemme (og i børnehaven).
Når man er, bare 5 år gammel, har man brug for at mor, far og de voksne i børnehaven fortæller hvilke ord der er forkerte at bruge, få at vide hvad ordene betyder, og få viden om hvorfor andre kan blive kede af det, hvis man bruger dem. Barnet skal vejledes i at have respekt for andre, få viden om at andre kan have det anderledes end en selv. Dette kan nogle gange være en svær grænse at finde, hvis man har en dreng, der også er morsom, fuld af krudt og gåpåmod og har fået en bestemt rolle i børnegruppen.
Jeres dreng har brug for hjælp til at få sorteret i de ord han bruger når han er sammen med andre børn, for han er i virkeligheden ikke klar over hvad det er han siger. Han har brug for vejledning fra sine voksne omkring sig om hvordan han kan indgå i samvær med de andre børn på nogle andre betingelser..
Når jeres dreng siger luder til pigerne ved bordet, er det naturligvis vigtigt at den voksne griber ind. Fortæller han ikke skal kontakte pigerne på denne måde, men samtidig forklarer ham, vejleder og hjælper ham til at få en anden måde at kontakte pigerne på. ” Jeg kan godt se, du gerne vil i kontakt med pigerne, men du må ikke siger luder til pigerne, det må man hverken her i børnehaven eller andre steder…hvis du gerne vil snakke med dem, kan du sige det …….på denne måde..” Som voksne skal I lytte til jeres dreng, forsøge at finde ud af hvad der ligger bag ordene og handlingen.
Hvad gik forud….hjælp jeres dreng til at få italesat sin følelser og intentioner med ord der er acceptable.
Husk når I påtaler situationen, så er det sproget der skal påtales og irettesættes ikke barnets person.
Du skriver hvad I kan gøre på egen hånd, om der er nogle steder I kan henvende jer for råd og vejledning.
Der er jo PPR- psykologen der er tilknyttet jeres søns børnehave. I har til enhver tid lov til at henvende jer der for en samtale, også selv om jeres søn ikke er henvist til PPR. Det er en mulighed der er gratis for jer.
I har også den mulighed at henvende jer til en privatpraktiserende psykolog. I vil kunne snakke med ham eller hende om problemstillingen og om hvordan I sammen vil finde ud af at arbejde med det. Familiesamtaler er hos nogle en mulighed som I kan tale om.
I er også meget velkomne til samtaler inde hos mig, hvis I bor i nærheden.
Jeg starter altid i sådanne situationer med en samtale alene med forældrene, og derfra aftaler vi sammen hvordan et videre forløb skal se ud, hvis dette er aktuelt.
Se evt. på min hjemmesiden under familierådgivning, eller I er velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail, hvis I har brug for yderligere oplysninger.
Jeg håber I kan bruge mit svar. I er velkomne til at skrive igen.

Venlig hilsen