Barnet med abearme
11. juni 2015
En fortælling om at finde sig selv, når mor og far trækker i hver sin arme ...
Forældrenes kamp forplanter sig ikke kun psykisk i barnet, men også fysisk ved, at armene bliver længere og længere. Barnet tager i fortællingen tiltagende tilløb til at sige fra over for de voksne. Dette kommer nok til udtryk som uregerlighed, men bag barnets handlinger gemmer sig et usikkert og bekymret sind.
“Barnet med abearme” er en skilsmissefortælling om bekymringer og ensomhed, men også om håb, handling og om at føle sig genkendt i en anden. Vi oplever bogstaveligt talt familien i zoologisk have og hele vejen ind i Overpræsidiet. Og vi efterlades med fornemmelsen af, at lykken måske ikke altid findes inden for familiens fire vægge?
Forældrenes kamp forplanter sig ikke kun psykisk i barnet, men også fysisk ved, at armene bliver længere og længere. Barnet tager i fortællingen tiltagende tilløb til at sige fra over for de voksne. Dette kommer nok til udtryk som uregerlighed, men bag barnets handlinger gemmer sig et usikkert og bekymret sind.
“Barnet med abearme” er en skilsmissefortælling om bekymringer og ensomhed, men også om håb, handling og om at føle sig genkendt i en anden. Vi oplever bogstaveligt talt familien i zoologisk have og hele vejen ind i Overpræsidiet. Og vi efterlades med fornemmelsen af, at lykken måske ikke altid findes inden for familiens fire vægge?
