børns reaktion på skilsmisse

Hej Charlotte

Jeg håber du kan give mig et godt råd.

Vi er separeret og har to døtre. Den ene er 3, den anden 5½. Den store bor hos mig (det har hun altid gjort) og lille bor hos sin mor. De besøger hinanden næsten hverdag .

Jeg har ikke tidligere haft nogle problemer med min store datter, men den sidste måned er hun begyndt ikke at høre efter, laver ballade og græder ved den mindste anledning.

Hun gider ikke gå i børnehave, vil ikke stå op om morgnen, gider ikke tage tøj på, vil ikke spise osv.

Jeg har prøvet alt, men jeg ved det ikke hvad der er galt og jeg forstår ikke hvorfor hun bliver så hidsig. Når hun endelig er i godt humør, forsøger jeg at snakke med hende om hvorvidt hun hellere ville bo hos sin mor og lillesøster. Men hun siger, at det vil hun ikke. Selv når hun er hidsig og jeg spørger hende, siger hun nej – men bliver aligevel endnu mere hidsig.

Når hun holder fri eller det er weekend, så er hun rolig.

Jeg har også spurgt børnehaven om de har de oplevelser med hende, som jeg har derhjemme. Men de siger, at hun høre efter og at hun ikke har problemer i børnehaven, men at hun nogle gange er ked af det.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende? Hvad kan hendes reaktion skyldes?

På forhånd stor tak

_________________________________________________________



Hej og tak for dit spørgsmål.

At opløse et forhold og gå fra hinanden er altid en smertefuld proces, både for forældre og ikke mindst for børnene. At bruddet er med ønsket om at skabe en bedre hverdag for alle parter i familien gør ikke, at det er en mindre svær tid at komme igennem.

Jeg går ud fra, at det er en forholdsvis ny situation du står i med at være separeret fra din kone og nu bo sammen med din datter på 5 år. Dermed er det også stadig en ny situation for din datter, som har brug for tid og støtte til at affinde sig med den nye situation.

Det er ikke ualmindeligt, at der går en tid inden børn reagerer ”synligt” på bruddet mellem mor og far og dermed sin nye situation.

Det er blevet ”hverdag igen” og det er dermed gået op for din datter, at situationen med at mor, far og søster nu bor hver for sig og skal være familie på en ny og anderledes måde, er sådan som situationen vil være fremover.

Jeg kan ud af dit brev se, at du er meget opmærksom på hvordan din datter har det med den nye situation og gerne vil forstå hende og hendes reaktioner.

Det er rigtig godt du taler med børnehaven, om hvordan de oplever det går med din datter. Du er opmærksom på, at pædagogerne har en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det er nemlig vigtigt, at de ved noget om hvad der sker i hjemmet, for at kunne støtte din datter på bedst mulig vis. Ved at du viser åbenhed og ærlighed over for pædagogerne, er du med til at danne basis for at de forsat kan skabe en tryg og rolig dag i børnehaven. Du er ved din åbenhed og ærlighed over for dem, med til at skabe en god basis for, at de kan forstå og støtte din datter i den situation hun er i nu og som er svær for hende.

At hun har det godt og befinder sig som ”hun plejer” i børnehaven er godt for hende. Hun har brug for at holde fast i de ting der er som de plejer, for herigennem at samle og kunne bruge sine kræfter på at vænne sig til sin nye situation derhjemme.

Du skriver du har prøvet alt for at komme til at forstå hende, og at du snakker med hende om hun mon udtrykker vrede, fordi hun hellere vil bo hos mor og lillesøster.

Jeg er ikke i tvivl om at du forsøger at tale med hende om dette i den bedste mening. Men det er ikke noget du skal tale med din datter om. Det er en voksenbeslutning som du og din eks-kone har taget ud fra, at I vurderer det er den bedste løsning for jeres familie at bo sådan.

Din datter kan ikke forholde sig til det spørgsmål du stiller hende. Børn kan ikke foretage et valg mellem mor og far. Det er hårdt for børn når forældre skilles, og børn ønsker at holde på og være hos begge forældre, hvilket jo er et ønske der ikke kan opfyldes. Du sætter din datter i en helt umulig situation, som hun ikke kan tage stilling til.

Et valg af en sådan karakter for et barn, kan give det skyldfølelse, som sagt fordi det er et helt umuligt valg at tage som barn der elsker begge sine forældre.

Efter min bedste overbevisning og erfaring, skal barnet være meget større for at udsættes for et sådant valg. Det støtter barnet, hvis det oplever, at det er et valg som mor og far har taget sammen, fordi de tror på at det er den bedste løsning for barnet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er det bedste løsning i har valgt, skal du drøfte det med din eks-kone, og det er kun jer voksne der skal tage stilling til dette.

Når din datter er vred og hidsig, skal du give plads til denne reaktion fra hendes side, og se på det som en måde hvorpå hun finder ud af sin nye situation og som et udtryk for sin sorg over at ikke have mor, far og lillesøster hver dag på de betingelser som hun er vant med.

Det er vigtigt for din datter hun føler sig forstået og får anerkendelse af sine følelser. Så når hun er vred og hidsig, så sig til hende at du kan se hun har det svært og er ked af det, i stedet for at spørge til om hun hellere vil bo hos mor. Når hun ved dette spørgsmål bliver endnu mere hidsig er det fordi hun ikke føler sig forstået.

Når hun ikke vil i børnehave, må du prøve på at stole på at pædagogerne siger hun har det godt, og at de er opmærksomme på og tager hånd om det, hvis/når hun er ked af det der.

Prøv at fokuser på hvad der kan gøre hende glad i jeres nye hverdag, så du på denne måde også oplever de positive sider i jeres nye liv.

Jeg kan ud af dit brev læse, at du er en meget omsorgsfuld og opmærksom far, og du skal nok ”finde melodien”. Men du skal være forberedt på, at det er en proces der tager lang tid.

Du har en ”sund” datter, som reagerer ganske naturligt på for hende en svær situation, som kræver hjælp og støtte at finde sig tilrette i. Men du er parat til at støtte og hjælpe hende gennem denne proces, og det er selvfølgelig guld værd for din datter.

Rigtig meget held og lykke med det hele. Håber du kan bruge mit svar.

Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen,