et ængsteligt barn

Hej Charlotte,

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at hjælpe mit barn af med den store angst, som styrer hans liv.
Casper er en glad dreng på 3 1/2år (han er pt. vores eneste barn). I september sidste år flyttede vi i hus, og det passede med, at han skulle starte i børnehave.

Det skal nævnes, at personalet i vuggestuen var meget opmærksomme på, at han havde dette problem og de var gode til at takle det. De formidlede det også videre til den nye børnehave, hvilket vi var meget glade for.

Casper er en dreng, som ikke græder højt, hvis der er noget der trykker ham, men står i et hjørne, og ser betuttet ud. Det gør, at han nemt bliver glemt eller overset. Dette er kun når han er i børnehave. Når han er herhjemme, kommer han hen til os og bliver trøstet.

Vi oplever ham generelt som en glad og udadvendt dreng. Når vi eksempelvis er ude, går han gerne hen til fremmede børn og spørger, om de vil lege med ham. Men får han et grimt svar tilbage eller lign. bliver han meget ked af det, og er svær at få glad igen.

Han er desuden meget bange for alle dyr. Vi har ingen dyr i den nærmeste familie, og han har ikke haft nogle grimme oplevelser med det, men alligevel styrer det ham så meget, at hvis vi er på besøg hos nogle som har kat, og den ikke er i rummet, og er lukket inde et andet sted, tænker han kun på, at vi skal væk derfra.

Casper har et stort behov for at kunne se os hele tiden. Hvis han leger godt ude i haven, og jeg går ind i køkkenet i 2 minutter, går han med og følger mig til vi går ud igen.

I børnehaven er det et problem, hvis de er på tur, og de afviger fra planen. Så bliver han utryg, og har brug for at kunne se alle de voksne hele tiden.

Han leger også en del alene i børnehaven. Hvis han leger med de andre, er det som regel med én bestemt dreng, samt med de lidt større piger.

Der kommer til at ske nogle store forandringer i hans liv da jeg er gravid, og skal føde en pige her i august.

Jeg er så bange for, at min søn skal bliver en indadvendt dreng, som de andre ikke gider være sammen med. Det føler vi lidt i forhold til pædagogerne i børnehaven. Vi opfatter, at de synes det er en belastning for dem, at han er som han er.

Vi har bedt om et møde med dem, og det skal vi have i næste uge.

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe ham til det bedre og håber du har et godt råd til os.

På forhånd tak, Heidi

_________________________________________

Kære Heidi

Tak for dit spørgsmål.

At have et lille barn på 3½ år der er bange, er ikke sjovt. Jeg kan læse du gør dig mange tanker og overvejelser over hvordan det kan være han er bange i forskellige situationer. Det kan være meget svært som forældre at forstå barnet er bange, for vi synes jo ikke det har noget at være bange for!

Når du oplever at Casper er bange, er det en god ide, at gå ”på opdagelse i ” hvad det er han er bange for. Indbyd ham til at fortælle jer, hvad det er han er bange for, for at I kan få en forståelse for hvilke forestillinger han gør sig. Det er meget vigtigt, at I som voksne ikke bagatellisere eller overdramatiserer det som Casper er bange for. Hvis dette sker, er det let for ham at komme til at opleve, at I ikke tror på det eller er ligeglade med det han fortæller. Tag hans angst alvorligt, og snak med ham om det at være bange.

Fortæl ham, at alle mennesker engang imellem er bange, og der er andre børn der er bange for hunde ligesom han er.

En måde at tale med ham om det på, er f.eks. at tage udgangspunkt i en lille historie.

Fortæl f.eks. en historie om en lille dreng du kender der er bange som Casper. Den lille dreng der er bange, snakkede med sin mor om det, og hun lovede at passe godt på ham når de var på besøg hos nogle der havde hund, for hun kunne nemlig godt forstå at drengen er bange…….. Hans mor sagde til ham, at han ikke behøvede at skulle snakke med eller røre ved hunden. De aftalte med dem de var på besøg hos, at de ville passe på hunden, og sørge for at den ikke gik over til ham. Den lille dreng du kender, er stadig lidt bange når han skal på besøg, men ikke så bange som han plejer. Og når de er på besøg, så er drengen så lidt bange, at han godt kan lege,
fordi han ved, at der var nogle der passer på hunden og moderen passer på drengen.

Snak med Casper om, hvorfor han tror at drengen du kender er så bange, for at få nogle oplysninger om hvad det er Casper forestiller sig. Vis forståelse for det han fortæller og snak om at det var godt, at drengen blev mindre bange da han vidste at der var nogle der passede på hunden og på drengen.

Du kan nok selv ”digte” en historie, der vil passe til Casper, mit eksempel er blot for at vise dig, hvordan du kan gøre..

Fortæl ham i situationer hvor han er bange hvad der skal ske. Når du f.eks. snakker med naboen som står med sin hund og Casper er bange.
Når han spørger om hun ikke snart går væk, så sig til ham: ”mor skal snakke lidt med naboen i et lille stykke tid, og hun passer godt på hunden mens vi står og snakker… Hun går væk med hunden når vi er færdige med at snakke”.

På samme måde kan I hjælpe Casper når han skal til børnefødselsdag og er bange hvis der er dyr, ved at forberede ham på hvad der skal og vil komme til at ske. Tal med ham sammen med en pædagog der skal med til fødselsdagen.

”I dag skal vi til fødselsdag hjemme hos XX og han har jo en hund hjemme i sit hus. Vi ved du ikke er så glad for hunde, så du behøver ikke at snakke med hunden og pædagogen vil være der til at passe på dig.

Når I er ude i haven og du går ind, så sig til Casper: ”Jeg går lige ind i køkkenet og ordner XX, når jeg er færdig kommer jeg ud til dig igen”.

Jeg tror, når du skriver du oplever, at Casper bliver bange og utryg når tingene afviger fra planen, så vil det være en hjælp for ham, at i er meget opmærksomme på hele tiden at fortælle ham hvad der skal ske.

Snak med børnehaven om hvordan I bedst muligt kan hjælpe Casper til ikke at blive bange, fortæl hinanden om de gange hvor i og børnehaven oplever Casper er mindst bange og når det går bedst. Find ud af hvad det er der er forskelligt i de situationer, i forhold til andre situationer hvor Casper bliver meget bange. På denne måde, vil I få øje på, hvad der er bedst for Casper og hjælper ham på bedste vis.

Jeg håber at du kan bruge mit svar.

Du er meget velkommen til at spørge yderligere her i brevkassen eller kontakte mig for en samtale med yderligere råd og vejledning.

Tillykke med at I skal have en lille ny til august og Casper skal være storebror. Husk at tale med ham om at han skal være storbror og hvad der skal ske :o).

Venlig hilsen,