Et barn der hele tiden skal bekræftes
16. november 2011
De to piger besøger ofte hinanden, men vi er ved at være rigtig godt trætte af hendes irriterende vane med, hele tiden at skulle fortælle og bekræftes i, hvor dygtig hun er: ”Synes du ikke bare jeg er god til at tegne?”, ”I går løb jeg 3 km, er jeg ikke bare god?”, ”Jeg vinder hver gang når vi spiller 500!” (hvilket hun kun vinder, fordi hun snyder fuldstændig vanvittigt!!).
Vores egen datter er meget dårlig til at læse, men fortæller stolt: ”I dag har jeg læst 10 sider, mor!”. Men i samme øjeblik siger veninden: ”Jeg har læst 50 sider!”. Og så bliver vores pige ked af det.
Veninden er meget dygtig til mange ting, det er hun virkelig. Men når man er så god og godt selv ved det, hvorfor søger hun så den store form for bekræftelse hos os?
Hendes forældre er super søde og helt nede på jorden, og de går aldrig og fortæller, hvor dygtigt hun er. Veninden og hendes adfærd fylder meget for os, men vi vil hende jo gerne. Hvordan kan vi håndtere hende? Måske hvis jeg forstod hvorfor hun søger det, var det nemmere for mig. Håber du kan hjælpe os.
_________________________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er altid svært, hvis og når man ser sit barn blive ked af det, og man har en fornemmelse af at ens barn ikke rigtig kan ”komme til orde”. Du skriver I er glade for at pigerne er sammen, også fordi I har et nært venskab med venindens forældre. Det kan i nogle tilfælde godt være lidt svært at takle, fordi det jo ikke er sikkert at pigerne passer lige så godt sammen som forældrene gør, og det ikke er sikkert det er dem der bliver bedste veninder. Men de skal naturligvis acceptere og respektere hinanden, også fordi de skal være sammen når I forældre er sammen.
Vi har alle, både børn og voksne forskellige behov for opmærksomhed. Nogle har det bedst, når de bliver bekræftet og rost hele tiden, andre hviler mere i sig selv og har ikke brug for så meget opmærksomhed. Det der dog er fælles for alle mennesker, ar at vi har behov for interesse fra andre mennesker, vi har behov for at der er vidner på vores liv og vores gøremål. Vi har brug for, at nogle lægger mærke til os, ser når vi udretter noget, og at der er nogle der lægger mærke til når vi er kede af det og glade. Nogle har behov for hele tiden at blive inddraget i en samtale eller sørger for at inddrage sig selv, andre er mere lyttende og afventende.
Jeg læser det som, at de to piger er meget forskellige hvad disse ting angår og er meget forskellige i, hvordan de søger opmærksomhed og anerkendelse.
Du spørger om, hvorfor man hele tiden søger bekræftelse på det man laver, når man er dygtig til tingene? Nogle gange hænger det ikke sammen på en måde, så man er mere tilfreds med sig selv fordi man er dygtig. Ofte er det sådan, at børn med et lavt selvværd har brug for bekræftelse og søger det hele tiden Det er som om de kun er tilfredse med sig selv, hvis og når de får anerkendelse fra andre. Børn der er vant til at blive meget rost for sine præstationer, kan faktisk få en hel afhængighed af denne ros, og har brug for hele tiden, at andre højlydt vurderer det de udretter, for at de føler sig gode nok. De sætter alle deres præstationer til vurdering, og det er faktisk rigtig hårdt arbejde de sætter sig selv på, fordi de er usikre på om de er gode nok, om andre synes om dem og om det de udretter.
Børn har generelt meget brug for at fortælle hvad de laver, hvad de tænker og om hvad de oplever i deres små liv. Det betyder dog ikke at voksne hele tiden skal synes og give udtryk for, at det er fantastisk det de laver. Men det er vigtigt at vi voksne lytter på en måde, så børnene føler sig hørt, og vi voksne får en fornemmelse af hvad det er barnet fortæller om sig selv. Hvad er det der står mellem linierne når barnet fortæller? Måske oplever din datters veninde, at der hos jer er et rum, hvor man lytter til hinanden og derfor kommer hun på banen hele tiden. Jeg vil anbefale jer forsat at lytte rigtig godt, men måske ikke rose hende for det hun præstere, men fortæller I har hørt hvad hun siger. Det kræver tid, at lytte interesseret, og hvis I udtrykker en nysgerrighed omkring det hun fortæller vil hun føle sig set og hørt. Prøv at spørge til hvor hun løb hen da hun løb 3 km, om hun synes det var rart og sjovt osv. og lad være med at vurdere hende ved at sige det var flot og fantastisk. Hun vil formentlig blot gerne dele denne oplevelse med jer. Når I er nysgerrige, vil hun føle sig set og hørt og det er i virkeligheden nok det hun er på jagt efter.
Børn der konstant søger opmærksomhed på en måde der er irriterende for omgivelserne, er næsten altid små mennesker der savner oplevelsen af at blive set og anerkendt, for den lille person de er, frem for de ting som de gør.
En anden ting jeg også tænker på, er at I kan tale med pigerne om, at man kan forskellige ting, at vi ikke alle sammen er lige gode til de samme ting, og at vi ikke synes de samme ting er lige sjove. Tal med dem ud fra hvad de kan forstå i forhold til deres alder og udvikling. Børn elsker sådanne snakke med os voksne, de føler sig betydningsfulde, når vi lytter og går i en oprigtig dialog med dem.
Prøv at lade være med at blive irriteret på veninden, men i stedet være nysgerrig og lyt og kommenter på det hun siger. Når hun fortæller hun altid vinder i spil, så prøv at sig til hende, at I tror hun bedst kan li at vinde (med lidt humor), og det kan I godt forstå, sådan er det for de fleste. Men nogle gange taber man jo. Spørg til, hvad hun gør når hun taber, bliver hun mon sur eller ked af det, går sin vej eller andet, og fortæl om hvordan I selv har det når I taber i spil.
Hvis det er et stort problem, er der jo også den mulighed, at I taler med venindens forældre om det. Fortæl, at I har haft en snak med pigerne om det og det.
Jeg håber mit lille svar er jer til hjælp. I er meget velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål.
Hilsner fra,
