et barn med angst for døden

Hej Charlotte,
Min søn på 5½ har de sidste par måneder været meget trist og angst ved tanken om at man skal dø. Både hans mor og jeg har lyttet og fortalt på bedste vis, men det er som om han vender tilbage til angsten igen og igen.
Enkelte gange er han brudt helt og utrøsteligt sammen og stort set hver aften bliver han mere eller mindre ked af tanken om døden. Jeg kan læse mig til at lidt ældre børn kan have disse tanker men dels synes han en smule ung til tankerne og dels virker de meget voldsomme.
Er der noget vi som forældre kan gøre? Er det noget man bør opsøge hjælp til?
___________________________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Man bliver lidt fortvivlet og ked af det som forældre, når man oplever ens lille barn er bange for ting, som man ikke synes de er store nok til at bryde deres små hoveder med.
I gør det helt rigtige ved at lytte til ham og tale med ham om de spørgsmål han må have til dette emne om døden.
Det er ikke ualmindeligt at børn i din søns alder bliver bange for og optaget af døden. (Nogle gange kommer disse tanker dog lidt senere, men ikke altid) Han er i en udviklingsfase, hvor han mere og mere begynder at forstå eller forholde sig til at der er en virkelighed og en fantasi. Han er så småt begyndt at udvikle sig til en lille dreng der er rationelt tænkende, og som begynder at fange interesse for logiske forklaringer og søger svar på spørgsmål af en art der må gives svar på.
Hvad der er årsag til at det netop kommer på nuværende tidspunkt er ikke altid til at finde. Måske har han oplevet en lille ven har mistet en nærtstående, et lille kæledyr eller andre ting af denne karakter. Det har måske fået hans tanker henledt på, at når man er død, så betyder det, at det er endeligt, at man ikke kommer tilbage mere. Han begynder så småt at forstå dette, og det er jo i virkeligheden en ny viden der er skræmmende på mange måder og ikke mindst når man bare er 5 år og ikke er udviklet til at forstå det fuldt ud. Det kan give en angst, fordi det ikke helt er til at forstå. Tidligere har han jo troet at vi lever evigt, han har ikke haft forståelse for og om at når vi dør er det endeligt. Død for små børn er ikke endeligt, man kan f.eks. se børn der har begravet et lille dyr der var dødt, næste dag grave det op igen for at se om det stadig er dødt eller om det er blevet levende igen.
Når børn får viden om at døden er endeligt udløser det en angst hos dem og ofte bringer det store spørgsmål i spil. Vil mor og far dø, vil jeg selv dø, hvad sker der med os når vi er døde, hvor kommer vi hen, og hvad sker der når vi ligger nede i jorden – og mange flere spørgsmål.
Din dreng har brug for din hjælp til at forholde sig til denne nye skræmmende indsigt og viden på den måde som I netop forholder jer til det, ved at lytte og tale med ham om det. Børn i din søns alder bliver ofte mere og mere bange for det som de nu forstår, kan ske. De ser og hører jo også konstant om det i medier og de hører og ser også os voksne tale om det og forholde os til det med døden hele tiden, fordi vi bliver konfronteret med det dagligt på forskellige måder og mange gange bliver vi konfronteret med at døden sker på frygtelige og tragiske måder.
Tanken om adskillelse fra far og mor kan for børn i denne alder været meget skræmmende, svær at rumme og forholde sig til. Denne form for angst forsætter for mange børn i flere år og det er almindeligt at det varer ved indtil 11-13 års alderen, og angsten ses også være svingende i styrke og man kan opleve den kommer og går i forskellige perioder.
Din søn har brug for at tale med dig om den nye viden, også at blive bekræftet i at det er skræmmende. Men han har også meget brug for at du beroliger ham, ved at du taler med ham om, at det gudskelov er sådan at vi ofte bliver gamle inden vi dør. Fyld lidt viden på ham, når han spørger dig, men vær hele tiden opmærksom på at kun give ham den viden han er udviklet til at kapere, i forhold til hans alder og udvikling.
Fortæl ham det er skræmmende at tænke på at mennesker dør på et tidspunkt, men at det heldigvis først sker når vi bliver gamle og/eller syge. Hvis det passer ind hos jer, kan du fortælle du tror man kommer op i himlen og at man har det godt der! Han har stadig brug for en trøst og beroligelse i de ting han endnu ikke helt forstår, selv om han også har brug for reelle svar på sine spørgsmål der fylder hans lille hoved. Du skal huske på i dine forklaringer og dine snakke med din dreng, at han endnu ikke har udviklet evnen til at tænke i mere abstrakte begreber, og derfor ikke er i stand til at opfatte døden helt på samme måde som os voksne, der forstår døden som en biologisk proces, der rammer os alle.
Der venter dig en masse spændende snak med din søn om livets store og små spørgsmål. Du skal lytte godt til hans spørgsmål, og give ham svar som han kan rumme og modtage i forhold til den modenhed han har udviklet. Hvis der er spørgsmål du ikke har svar på, så fortæl ham det, i stedet for at give uærlige svar, som måske blot vil forvirre ham.
Børn mærker på os voksne, hvis vi er bange for at tale om døden, og det kan være med til at gøre dem mere bange. Men jeg kan læse, at du godt kan tale med din dreng om dette emne og det er rigtig godt og det skal du blive ved med.
Måske kunne det også være en god ide at gå på bibliotektet og låne bøger om emnet, som der er skrevet en del gode børnebøger om.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og håber du vil få en masse gode snakke med din søn fremover om livet store og små spørgsmål. Det er en gave at få lov til at tale med børn om hvad de gør sig af tanker, og det er ofte man kan blive overrasket over at høre hvad de tænker.
Ud fra din korte beskrivelse, tror jeg ikke du har grund til bekymring. Du skal forsætte med at tale med din søn om døden, når han bringer det på banen, samtidig med at du skal berolige ham på bedste vis.
Hvis det skulle udvikle sig til at være et problem, der præger ham negativt i hverdagen, skal du selvfølgelig søge noget rådgivning og vejledning anderledes end jeg kan give dig her i brevkassen, så han bedt muligt kommer gennem denne udviklingsfase han er i gang med. Måske kunne det også være en ide at tale med børnehaven og høre om det er et emne børnene er optaget af og snakke med dem om, hvorvidt det er et emne de kan tage op i børnegruppen.
Jeg håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål, eller har lyst til at fortælle om hvordan det går. Du skal vide, at der er mange forældre der gør sig tanker som dig, om hvordan man takler disse snakke om angst med sine børn.
Mange venlige hilsner fra