far med dårlig samvittighed

Kære Charlotte,
Jeg er en mand på 35 år, som sammen med min jævnaldrende kæreste har to børn, en dreng på 5 og en pige på 14 måneder. Vi bor i hus og har begge gode, faste jobs. Pigen går i vuggestue og drengen i børnehave, og der er ingen problemer. Da vi fik drengen, interesserede jeg mig ikke så meget for opdragelse. Det var mest min kæreste der tog sig af ham, mens jeg ordnede det praktiske. Men jeg har da spillet fodbold i haven med ham og sådan noget. Nu har vi så fået lillesøster, og det føles helt anderledes. Jeg har meget mere lyst til at være far for hende end for vores søn. Nu oplever jeg, at jeg snakker med andre forældre om opdragelse, og at jeg engagerer mig i hende på en helt anden måde end med vores søn. Min kæreste synes, at det er dejligt, at jeg har sådan et godt forhold til vores lille pige. Problemet er, at jeg har frygtelig dårlig samvittighed over for vores søn og føler, at jeg har svigtet ham. Og så synes jeg nogle gange, at jeg ikke kan være bekendt at være en ordentlig far over for vores datter, når jeg nu ikke rigtigt kunne finde ud af det med ham. Det er svært for mig at tale med andre mænd om det her. Men er det normalt? Og hvad kan jeg gøre?

______________________________________________

Hej - og tak for dit spørgsmål.
Nogle gange sker der det, når man kigger tilbage på noget man har gjort eller ikke gjort, at man kunne tænke sig at man havde handlet anderledes.
Jeg læser i din mail, at da du og din kæreste fik jeres første barn, var jeres arbejdsfordeling, at du tog dig mest af de praktiske opgaver og at din kæreste tog sig mest af jeres søn. Du sørgede for de praktiske ting, så din kæreste havde mest mulig tid og overskud til den lille. Du var med til at sikre dig at din søn fik al den omsorg og opmærksomhed han havde brug for.
I dag hvor I har fået jeres andet barn, er du på banen på en anderledes måde lige fra starten. Du er blevet opmærksom på, hvad det giver dig af gode oplevelser og tænker derfor på at, de oplevelser ville du også gerne have haft omkring din søn i den allerførste tid.
Du spørger om det er ”normalt” at tingene er sådan. Det er altid et svært begreb om noget er "normalt" eller ikke. Jeg kan fortælle dig, at jeg ofte oplever par der har en arbejdsfordeling som du beskriver I har haft. Og jeg oplever ofte også at når der kommer barn nummer to ser situationen anderledes ud af mange forskellige grunde. I er blevet mere trygge i jeres rolle som forældre, I har en anden erfaring end ved jeres første barn, og rent praktisk er I måske nødt til at fordele arbejdsopgaverne på en anden måde end tidligere.
Jeg kan læse, at det er tanker og følelser du er fyldt meget op af og tænker meget over. Din kæreste siger hun nyder at se dig i farrollen på en anden måde end da I kun havde et barn. Jeg får ud fra det en fornemmelse af, at det er noget du kan tale med din kæreste om, hvilket er en rigtig god ting for dig/jer. At få sat ord på dine tanker og følelser er godt til at bearbejde de oplevelser du har. Prøv evt. at fortælle din kæreste lidt mere og mere præcist om hvordan du har det, og også om hvordan du har haft det tidligere.
Tal sammen om: Hvad var det der gjorde at I valgte som I gjorde. Hvilke fordele og ulemper var der ved det. Hvordan ville du ønske det havde været når du i dag sidder med den erfaring du gør.
Prøv også at tale med hinanden om hvordan I ønsker fremover at være familie for jeres børn, hvilke værdier vil I gerne have i jeres familie. Hvordan ønsker I at tilgodese begge jeres børn som jo er forskellige.
Det kan også være en god ide, hvis du alene laver nogle ting med din søn…måske nogle ”drengeting”, som du skriver f.eks. at spille fodbold, eller måske gå til svømning sammen eller andet I synes er sjovt at lave. Der er en aldersforskel på jeres børn, som gør at deres behov er forskellige, så det er måske muligt at tilrettelægge noget fast, som du og din søn gør sammen – uden pigerne. På denne måde vil du få nogle oplevelser med din søn, som vil gøre, at jeres relation bliver tættere og styrker jeres forhold.
Du må prøve at komme overens med at du har forandret dig i dit faderskab, og se på og være opmærksom på alle de gode ting du i dag har lyst til at gøre både med din datter og din søn.

Hvis dine tanker omkring situationen bliver meget overvældende og kommer til at præge dig i din hverdag, kunne det måske være en god ide at tale med en udenforstående, f.eks. en psykolog eller anden rådgiver, som kan hjælpe dig med at få talt om og fået forholdt dig til din situation. Ved at psykologen får et nøjere kendskab til situationen, ved at du kan fortælle mere detaljeret, vil du kunne få rådgivning og vejledning anderledes end her i brevkassen Det er vigtigt du kommer til at nyde dit faderskab og får øje for alle de kvaliteter du har som far til begge dine børn og slipper for den dårlige samvittighed, som du oplever indimellem.

Jeg ønsker dig og din familie alt mulig held og lykke i tiden fremover.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil fortælle om hvordan det går.

Venlig hilsen