Føler sig som en dårlig mor

Kære Charlotte
Først mange tak for en rigtig god brevkasse, og for en rigtig god bog" Baby på vej". Det hjælper mig meget at læse din brevkasse og bog.
Jeg skriver til dig, da jeg føler mig som en rigtig dårlig mor for vores ældste barn. Jeg har en søn på 3 år og en datter på 10 uger.
Af en eller anden grund har jeg altid følt mig som en meget dårlig mor for vores søn. Føler aldrig jeg er god nok for ham.
Allerede da jeg ventede ham, havde jeg de tanker og fik også en efterfødselsreaktion da han var født. Jeg gik til psykolog i hans første leve år, hvilket har hjulpet mig meget. Men har altid følt, at jeg ikke var god nok for ham. Sådan har jeg det slet ikke med vores datter, hvor jeg synes det går rigtig godt.

Mine tanker forværres når jeg er træt, og jeg er meget træt! Har meget let til tårer og græder let.
Min sundhedsplejerske har sendt mig til læge, men lægen mener det er helt almindelig efter en fødsel at jeg er så træt, og at det er det der gør at jeg bliver så ked af det.

Det jeg søger hjælp til hos dig er, hvordan jeg slipper min dårlige samvittighed overfor min søn og mine tanker om at jeg ikke er god nok for ham. Det går mig meget på og fylder meget. Min sundhedsplejerske er begyndt at komme nogle ekstra gange for at tale med mig og det hjælper mig også meget når hun fortæller mig at jeg er en god mor og at jeg gør det rigtig godt for begge vores børn. Men når jeg så er alene kommer der igen en tvivl i mig. For selvom jeg ved at jeg gør alt hvad jeg kan så føler jeg hele tiden at jeg bare aldrig kan gøre det godt nok!

Selvom det er rart at høre fra andre (sundhedsplejerske og psykolog) at jeg er en god mor, så har jeg bare brug for at det komme indefra mig selv. Hvordan når jeg dertil? Håber du kan hjælpe mig.

Mange hilsner

___________________________________________

Tak for de søde ord om brevkassen og jeg er glad for at høre du har glæde af at læse min bog: "Baby på vej – den allerførste tid som mor og far".

Tillykke med din lille datter på 10 uger og med at du nu har en dreng der er blevet storebror.

De fleste kvinder, der har haft en efterfødselsreaktion/depression ved fødslen af sit første barn, oplever meget ofte en frygt for at dette skal ske igen, når man skal have og får sit næste barn. Denne bekymring er en naturlig reaktion, fordi man bliver mindet om den smertefulde tid man har været igennem tidligere. Jeg tænker, at du har brug for noget ekstra støtte og omsorg. Du skal have støtte til at have fokus på din aktuelle situation, hvor du oplever det går godt og anderledes end ved din første fødsel. Du skal have fokus på dine ressourcer og på det du har lært om dig selv, ved fødslen af dit første barn.

Det er faktisk sjældent, at kvinden igen får en egentlig fødselsdepression ved fødslen af barn nummer to, hvis der er opmærksomhed på, at hun har brug for noget ekstra støtte og omsorg og hvis den grundlæggende problematik er blevet bearbejdet tidligere. Jeg tænker dog på, at det måske kunne være godt for dig med et kortere forløb hos din psykolog, for yderligere at styrke din personlighed og din udvikling som mor.

Man ved, at 25 – 35 % kvinder med meget svære fødselsdepressioner får tilbagefald ved anden fødsel, hvilket jo fortæller at de fleste trods alt klarer at få barn nummer to, uden at få en depression igen.

Du skriver du har god hjælp af din sundhedsplejerske og at hun nu kommer lidt oftere hos dig. Det er rigtig godt, at du taler med hende om hvordan du har det. Det er rigtig godt du er åben om hvordan du har det og om hvad du tænker og føler. Selv om det er sjældent, at kvinder der tidligere har haft en fødselsdepression får det igen, så er det almindeligt, at man bliver mindet om hvordan man havde det sidste gang og det kan være smertefuldt at se tilbage på. Mange kvinder oplever de bliver triste over at tænke på det. Og i de tilfælde, hvor man føler en anderledes glæde ved barn nummer to, er der mange der oplever at blive kede af at tænke på, at den glæde oplevede de ikke ved første fødsel.

Hvis du bliver ved med at være trist og ked af det, vil jeg anbefale, at du taler med din læge igen. Med din historie med en tidligere depression, er jeg lidt forundret over at du ikke får en henvisning til psykologsamtaler.

Jeg vil dog også fortælle dig, at de fleste forældre der får barn nummer to kan føle en uro og forvirring, når de pludselig står med ansvaret for to børn. Mange har i den første periode (alt for) mange og store forventninger til sig selv og hinanden. Du må prøve at erkende, at det taget tid for alle at finde de nye roller der nu er i familien. Du skal ikke være bange for at erkende, at der opstår lidt uro på det følelsesmæssige plan, der godt kan give lidt kaos og urolige følelser. Bliver det for meget er det super vigtigt at bede om hjælp. Bed bedsteforældre eller venner om hjælp – og prøv at præciser, hvilken hjælp der er brug for. Måske er det hjælp til at passe den lille lidt et par timer, så du har mulighed for at give storebror lidt ekstra omsorg og opmærksomhed, så du føler du giver ham noget der er godt og noget du og han har sammen.

Du skriver du har brug for at få en følelse indefra om at du er en god mor. Det kan være svært når man er presset og måske træt og udmattet. Men du må prøve at tænke på, hvad der kan gøre din store dreng glad og gøre noget af det. Du må prøve at samle på de gode oplevelser der er dagen igennem og tro på at du gør det godt nok. Prøv at huske på, når du er alene, at både din sundhedsplejerske og psykolog fortæller dig at du gør det godt og er en god mor for dine to børn.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig og din familie alt det bedste i tiden fremover.

Venlig hilsen