To hjem én familie

”To hjem – én familie” er en bog, der kommer hele vejen rundt om skilsmissen – og hjælper til at skabe klarhed i en svær situation.

Bogen kommer omkring alt det praktiske i forhold til forældreansvarsloven og statsforvaltningen. Samtidig er ”To hjem – én familie” også skilsmisse i børnehøjde, hvor Hanne Søndergaard Jensen giver et billede af, hvilke erfaringer forældre og børn har gjort sig før, under og efter en skilsmisse.

Bogen er ment, som en hjælpende hånd til forældre, der rammes af skilsmisse – og ”To hjem – én familie” berører en bred vifte af de uafklarede spørgsmål, forældre ofte står med i forbindelse med en skilsmisse, særlig i forhold til deres børn.



Hanne Søndergaard Jensen er Børnesagkyndig rådgiver og har egen praksis centralt i København. Hanne har siden 2010 været Børnesagkyndig rådgiver på hjemmesiden Delebarn.dk - som har mere end 14.000 registrerede brugere og Danmarks største samling af spørgsmål og svar indenfor området.