hvad skal barnet hedde?

Når forældre skal navngive deres børn, vælger flere og flere at finde nye og enestående navne. Men man kan ikke navngive sit barn hvad som helst, og fremgår navnet ikke i forvejen af Familiestyrelsens lister over godkendte drenge- og pigefornavne, skal navnet først igennem en godkendelses-procedure.

Salt, Pli, Vom, Kran og Næse
Hvorvidt det valgte navn er godkendt, kan man tjekke på Familiestyrelsens lister over godkendte drenge- og pigefornavne. Herudover kan man få godkendt nye fornavne, der vurderes til at være ”egentlige fornavne”.
”Det betyder, at ansøgeren bør kunne dokumentere, at navnet er almindeligt fx med internetsøgninger. Det er dét der ligger i, at loven opererer med, at de nye navne skal være egentlige fornavne”, forklarer Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker ved Institut for navneforskning og forfatter til bogen "Hvad skal barnet hedde?".
”Navnet må heller ikke være ”uegnet som fornavn” i Danmark. Deri ligger bl.a. andet, at navnet ikke må falde sammen andre ord og begreber i sproget: Salt, Pli, Vom, Kran, Næse, og at der kan opstå problemer med stavemåder, der kolliderer med de danske retskrivningsprincipper, fx Niexczls som variant af Niels. I disse sager må personregisterføreren foretage et skøn – og evt. forespørge i overinstansen – Statsforvaltningerne – og i sidste instans i Familiestyrelsen.”

Forældre ønsker et unikt navn til deres unikke barn
En del nye tilføjelser til listen over godkendte navne, er navne som er almindeligt kendt i udlandet, men derudover vælger flere danske forældre at opfinde nye, kreative fornavne til deres små poder.
”Vi har set en stærk forøget mængde sager siden 1970’ernes 200-300 sager årligt til flere tusind sager i dag. En stor del af sagerne er dog godkendelse af navne fra indvandrere og deres efterkommere her i Danmark. Andre navne kommer fra ”blandede ægteskaber”, hvor faderen eller moderen er dansk, mens den anden forælder kommer fra udlandet.”, forklarer Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Institut for navneforskning og forfatter til bogen Hvad skal barnet hedde? . ”Men dertil kommer også klart, at flere og flere forældre går efter noget unikt til deres barn. Endelig tror jeg at en del forældre ser navnelovgivningen som en rød klud: får de indtryk af at et navn de har overvejet, ikke findes på godkendtlisten, så skal det bare godkendes – koste hvad det vil.”

Procedure for godkendelse af nye fornavne
Godkendelse af nye fornavne foregår i dag lokalt hos personregisterføreren i de lokale kirkesogne, typisk kordegnen, der altså i den sammenhæng ikke udfører kirkeligt arbejde. Man kan henvende sig direkte i kirkekontorets åbningstid, men man kan også søge elektronisk. På familiestyrelsens hjemmeside kan man læse vejledninger om, hvorledes sagerne skal behandles, herunder principperne for godkendelse af nye navne.
• Familiestyrelsen.dk

Hvad må man kalde sit barn?
Ifølge navneloven kan Jeans, Cash og Magnum ikke godkendes, fordi det ikke kan defineres som navne i dansk forstand. Derudover skal et navn være noget man uden skam kan bære - og således kan hverken Lucifer og Judas godkendes. Typiske efternavne kan som regel heller ikke godkendes som fornavne. Det samme gælder f.eks. ”Knirke”, fordi man ikke umiddelbart fornemmer hvorvidt navnet er et drengenavn eller pigenavn. Og det skal være tydeligt, hvilket køn navnet relaterer til. En pige kan således ikke hedde Jens og en dreng ikke hedde Sophie. Så er der mere held for forældre som har bedt om at få godkendt navnene Sol, Jasmin, Chili og Safran.
”Overvejelserne ved den konkrete sag afhænger meget af den enkelte sagsbehandler. Nogle er sikkert mere pernittengryn end andre. Men ansøgerne og deres argumenter for at søge om et navn er jo tilsvarende forskellige – alt fra det meget gennemarbejdede og grundigt overvejede til pludselige indskydelser. Jeg tvivler på der kan siges noget generelt.”, siger Michael Lerche Nielsen.

Links:
• Personregistrering.dk
• Hvad skal barnet hedde?, af Michael Lerche Nielsen