jaloux på fars kæreste

Hej Charlotte.

Min kæreste og jeg er flytte sammen for nylig. Vi har kendt hinanden i et lidt over et år og har et dejligt forhold. Han har 2 drenge på 5 og 7 år, som jeg også har et godt forhold til. Vi laver alle sammen mange ting sammen men sørger også for at de tre har tid sammen alene, uden mig. Inden jeg kom ind i billedet havde han været alene med dem i et års tid. Han har dem 5 dage ud af 14 og de er meget tæt knyttet.
Situationen er, at efter vi har meddelt at jeg er flyttet ind, har den ældste taget det lidt tungt. Det er noget han går og tænker over og har givet udtryk for at han ikke vil dele sin far med nogen. Han siger at han ikke kan li´ at jeg skal være der hele tiden eller at jeg skal bo der. Han siger at han bliver jaloux når min kæreste kalder mig søde ting - for det var ham der blev kaldt det før. Det skal hertil siges at der ikke er sure miner eller den slags når vi er sammen. Vi griner, hygger og putter som før. Det er når min kæreste så er alene med ham, at han kan sige disse ting. Det påvirker os begge to, vi vil jo deres bedste og føler ikke selv at vi gør noget forkert.
Var det forkert at melde så rent ud om jeg var flyttet ind? Skulle de ha været spurgt først? Hvordan skal man forholde sig til jalouxien? Skal man "føje" sig for børnene eller er det en tid man skal stå igennem? Jeg håber at i evt. har et par gode råd med på vejen så jeg kan få lidt ro i sindet :)

_________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål.
Det er dejligt at læse du har det godt med din kærestes drenge, og at I foretager jer ting sammen og hygger jer med hinanden, når I er sammen alle sammen. Jeg læser det, som både din kæreste og du er meget opmærksomme på drengenes behov og på hvordan de har det i deres nye situation ,med at mor og far er blevet skilt og at der nu kommer en ny voksne/fars kæreste og en anden familie ind i deres liv.
Din kærestes søn på 7 år reagerer meget tydeligt på den nye situation, og italesætter sine oplevelser omkring det. Det er naturligt - og faktisk skal I betragte det som en god ting. Han deler sine følelser og tanker med far om, hvad det er der sker og det er et godt udgangspunkt for at få nogle gode snakke om den nye situation. Drengen er lidt bekymret over at du nu skal være der altid, og han er bekymret for om det betyder han mister noget af sin far til dig. Det er jo en hel reel bekymring han har, for han oplever, at han nu skal dele far lidt med dig og det kan virke skræmmende og foruroligende. Når man er 7 år, har man et ordforråd der sætter en i stand til, at sætte ord på sine følelser over alt det nye der sker lige nu. Han forstår, at der sker noget nyt i sit lille liv, og er lidt bekymret over alt det nye. Denne alder er ofte en periode, hvor man er meget optaget af de ting der sker her og nu og det er en periode, hvor det er almindeligt at udtrykke sig spontant, og dermed giver udtryk for, f.eks. at man gerne vil have far for sig selv og ikke har lyst til at dele. Han lægger mærke til at far er glad for dig og lægger mærke til, at han siger søde ting til dig, hvilket godt kan gøre ham lidt jaloux – og måske lidt urolig og forvirret. Det kan være svært for børn at rumme, når far viser kærlighed og uddeler kærlighedserklæringer til et andet nyt menneske, som man ikke kender. Vær nænsom og opmærksom over for ham og tag lidt hensyn, ved at måske ”gemme” lidt på kærlighedserklæringerne til I er uden børnene. Børnene kan komme til at ”føle sig lidt udenfor”, hvis I er meget optaget af hinanden i deres påsyn og kan give anledning til jalousi.
Det er vigtigt, at din kæreste anerkende de følelser og tanker han fortæller han har, så han føler sig forstået og får en følelse af, at det er ok at have det sådan. Som biologisk forældre er det vigtigt, at man giver barnet lov til at have sine følelser, også de negative. Det betyder ikke at man ikke skal sætte grænser om, at barnet f.eks. skal tale pænt til den nye partner, hvilket jeg læser ikke er det der sker i jeres situation. I kan hjælpe drengen, ved at forstå og anerkende, at det kan være en vanskelig situation, som kræver tid og tilvænning. Han kan jo ikke vide hvad det nye vil føre med sig for ham, han skal til at gøre sig nogle erfaringer om, at det er godt nok og at du er ok og ikke tager far fra ham.
Når man som du indgår i en familie skal du tænke, at tillid ikke bare er noget man lige får af et barn, det er noget man skal gøre sig fortjent til over tid. Netop at I laver nogle ting sammen, og har gode oplevelser sammen vil alt sammen være med til at drengene vil blive mere og mere tryg ved digvære med til at opbygge en tillid til dig. Du må være tålmodig og blive ved med at gøre det du gør, være til rådighed, lære børnene bedre at kende, give dig til kende, så de også lærer dig bedre at kende. Du og din kæreste må ikke forvente at børnene straks synes alt det nye er fantastisk, og I må ikke forvente at de vil udvise en stor og uforbeholden kærlighed til dig. Relationer kræver altid tid at bygge op, og de biologiske forældre vil i langt de fleste tilfælde være de vigtigste personer for børnene, så du vil i en periode skulle ses an og vil blive vurderet. Børnene har ikke valgt ”den nye familie”, og at du og din kæreste flytter sammen bliver en meget tydelig markering af, at mor og far ikke vil komme til at bo sammen igen, hvilket alle børn har et ønske om. For drengene er denne her periode også en sorgfyldt periode, som de har brug for hjælp, støtte og opmuntring til at komme igennem. Den opmærksomhed du beskriver du og din kæreste har for drengene, er det allerbedste I kan give dem. At I forsat sørger for drengene også er alene sammen med far, er godt for dem, så de oplever noget af det de har sammen forsætter uændret, og samtidtig har et rum, hvor de kan tale alene med far om de forandringer der sker.
Børnene skal over tid erfare, at du ikke tager en ”morplads” i deres liv – den plads er besat og optaget, men at du over tid formentlig bliver (og allerede er) en meget vigtig voksen og god ven i deres liv. Mange stedforældre får et tæt, kærligt og livslangt forhold til deres stedbørn, hvilket jeg absolut fornemmer du vil få til drengene, fordi I er så opmærksomme på hvordan I bedst hjælper dem på vej i alt det nye.
At drengen reagerer på det nye, ved at sætte ord på der er noget han er bekymret for, kan være svært at rumme, fordi som du skriver I vil bare børnene det bedste, og det er svært at se på at vores børn har nogle bekymringer, som vi ville ønske de kunne være foruden. Men I skal give plads til hans bekymringer, tage dem alvorligt, tale med ham om det når han gerne vil. Fortælle ham, at I godt kan forstå han tænker over det og er bekymret. I må prøve at forsikre ham om, at det ikke vil tage noget fra ham og over tid vise ham at det er ok og han vil formentlig efterhånden finde sig tilrette i det nye.
Du spørger om I skulle have spurgt drengene om de ville have I flyttede sammen, inden i gjorde det. Det skulle I ikke, børn skal ikke tage stilling til sådanne ting, de skal ikke pålægges et ansvar om at bestemme sådanne ting, for det kan de ikke. Men det er altid vigtigt at høre på børnene og orientere dem om hvad der skal ske, og vi voksne må så tage det vi hører og ser med i vores beslutninger. Det er altid en voksenbeslutning, og vores børn har brug for at mor og far tager disse beslutninger, men selvfølgelig ud fra hvad vi mener vi være den bedste beslutning for alle.
Jeres beslutning om at flytte sammen vil en tid være fyldt og båret af mange følelser, både hos børnene og jer som voksne. I må være til stede i det, og du og din kæreste skal blive ved med at tale med hinanden om hvordan I synes det går, og om hvordan I hver især oplever det. I skal støtte og hjælpe hinanden, støtte hinanden i også at rumme at det er en periode der er vanskelig for drengene, men også en periode med glæder og venskaber og kærlighed til hinanden, der vil udvikle sig og forhåbentlig blomstre med de fineste mange små blomster hen af vejen.
Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden fremover. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål. Se dig også omkring her i brevkassen, hvor der ligger mange spørgsmål og svar om skilsmisse og om at leve i en sammenbragt familie.

Mange venlige hilsner fra