ked af det i vuggestuen

Hej Charlotte!
Jeg skriver til dig fordi vores mindste søn på 19 mdr. ikke rigtig trives i sin vuggestue. Han har gået der siden han var 10 mdr.
Han er som regel glad om morgenen og mange dage vinker han også bare og siger hej hej når vi går. Institutionen fortæller at han som oftest er glad om formiddagen. Han sover et sted mellem 1-2 timer til middag - enkelte dage op imod 3 timer, men det er sjældent. Problemerne opstår oftest om eftermiddagen, men også jævnligt allerede om formiddagen. Han bliver meget ked af det og vil slet ikke være nede på gulvet sammen med de andre børn eller ude på legepladsen. Han vil helst bare sidde hos en voksen hele tiden. De fortæller os at han også gerne vil gå lidt rundt hvis f.eks. en af de voksne lægger sig ned på gulvet så han kan gå fra og til efter behov. Problemerne resulterer i at institutionen meget jævnligt ringer til os og beder os komme og hente ham, da de mener at han har en dårlig dag og har bedst af at komme hjem. Når vi så kommer hjem, så bliver det nogle gange bedre, men andre gange bliver han ved med at være ked af det og vil slet ikke ned på gulvet og lege eller lignende - men helst hænge på min arm hele tiden.
Institutionen har indkaldt os til møde og fortæller at de oplever en lille dreng som har brug for rigtig meget voksenkontakt. Deres forslag var derfor at vi/eller en barnepige henter ham tidligt 2 gange om ugen, så han kommer tidligt hjem i mere rolige omgivelser - alternativt at vi flytter ham til en dagpleje hvor der ikke er så mange børn om den enkelte voksen.
Vi ønsker ikke at flytte institution da det er en integreret institution, hvor han kan fortsætte i den børnehave, hvor hans storebror går idag - der er kun lidt over et år til at han skal i børnehave og vi ønsker derfor ikke det ekstra skifte. Vi arbejder begge på kontor med rimeligt almindelige arbejdstider og har derfor ikke mulighed for at hente tidligt (de mener kl. 14, når de siger tidligt) - men vi kan selvfølgelig godt ansætte en barnepige hvis det er det der vurderes er det rigtige.
Vi vil bare gerne have en "second opinion" inden vi ændrer på dagligdagen.
Det skal siges at vores søn er ørebarn og har haft dræn i begge ører - de er nu faldet ud og han har tid om 14 dage til nye dræn. Hans kommunikation er derfor begrænset, hvilket helt klart også frustrerer ham. Han kan sige øje, mund, hov, hej, bad. Han bruger dog ikke disse ord til at kommunikere med, men peger istedet. Vi oplever herhjemme at han bliver ked af det når han ikke får det han gerne vil (f.eks. et glas vand) fordi vi ikke lige i første omgang har forstået hvad han prøver at sige.
Problemerne i institutionen har stået på i ca. 4 mdr. Inden da vurderede de at det var fordi han var meget træt grundet at han kun sov meget korte lure. Så ændrede vi disse til blot en enkelt lur midt på dagen i håb om at denne så ville blive lidt længere - det er den også blevet, men vi har ikke fået en mærkbart gladere dreng af den grund.
Håber at du kan komme med nogle gode forslag til hvad vi kan gøre for at vores dreng kommer til at trives i sin institution. Du må også meget gerne skrive om du mener at løsningen med at få en barnepige til at hente ham tidligt et par gange om ugen, er noget du mener der kan hjælpe.
Venligst MS
______________________________________________

Tak for dit spørgsmål.
Er der noget der kan påvirke og gøre os forældre kede af det, så er det når vores børn ikke trives i de timer de skal passes ude og vi ikke selv er til stede. Det er rigtig svært at klare jobbet, med en viden om vores børn ikke er glade og tilpasse der hvor de er. Det er så barskt at skulle igennem en sådan periode.
Det lyder til, at jeres dreng har det svært med at være i vuggestuen og i løbet af dagen bliver tiltagende ked af det og ulykkelig. Han har brug for ekstra tæt kontakt med de voksne, specielt om eftermiddagen, hvilket jeg læser som, at det skaber nogle vanskeligheder for vuggestuen, at tilgodese dette behov for nærhed med en voksen.
I skal naturligvis reagere på dette - som I også gør - og prøve sammen med vuggestuen at finde ud af, hvad I kan gøre for at støtte jeres dreng og få skabt forandring i situationen.

Det er rigtig fint og godt, vuggestuen har indbudt jer til et møde, hvor der er afsat tid til at få talt om jeres dreng, og de udfordringer han står over for i hverdagen. Sammen skal I finde ud af, hvad I kan gøre for at støtte og hjælpe ham, både i vuggestuen og der hjemme, hvordan kan I tilgodese de behov som han tydeligt fortæller jer han har, med helst at ville være ved en voksen.
Jeg kan læse i dit brev, at vanskelighederne har stået på i ca. 4 måneder, og det fortæller mig, at han på et tidligere tidspunkt har været glad(ere) for at være i vuggestuen, og har klaret hverdagen og dens udfordringer uden at blive ked af det og måtte hentes tidligere hjem.
Hvis det er sådan, at ændringen er sket inden for den sidste tid, kommer jeg til at tænke på, om der mon er sket forandringer i jeres eller vuggestuens liv, der kan have betydning for jeres søn og den forandring der er sket med ham? Er der sket noget i jeres familie, nære omgangskreds eller lign. Er I flyttet, fået nyt job eller andet der har haft betydning for jer? Er der skiftet personale ud i vuggestuen, er der børn der er rejst eller begyndt i vuggestuen, er jeres søn kommet i en anden børnegruppe, eller andet der kan have betydning og give en forklaring på forandring der kan påvirke jeres søn. Eller har der været en eller flere hændelser af en art, der kan have påvirket ham?
Hvordan var det da det gik godt med at være i vuggestuen, var der noget I og/eller vuggestuen gjorde dengang som ikke sker i dag. Var jeres søn mere glad i hverdagen, hvad kunne gøre ham glad og veltilpas – hvad husker I var godt for ham dengang og hvad husker vuggestuen?
Hvordan forklarer vuggestuen forandringen der er sket med jeres dreng, hvad gør de for at støtte og hjælpe ham?

Jeg kommer dog også til at tænke på, om jeres søn er faldet godt til i vuggestuen og om det er blevet en god og tryg base, hvor både jeres søn, mor og far er glade for at komme. Al erfaring viser, at det er betydningsfuldt for barnet og for det videre forløb i vuggestuen, at det får en god start og bliver tryg ved og knyttet til de voksne, eller nogle af de voksne, som passer dem i dagligdagen.
For nogle børn er det rigtig svært at starte i institution, og nogle børn har brug for en lang indkøring for at blive rigtig trygge og rolig ved de nye omgivelser, indtryk og nye og ukendte børn og voksne. Indkøringens forløb afhænger af hvert enkelt lille barns personlighed og livshistorie. Det har også betydning hvordan pædagogerne formår at knytte bånd til børnene og det afhænger også af, hvordan forældrene er i stand til at give slip på og overlade deres lille elskede barn i andres varetægt. Har man et lille følsomt og sensitivt barn, må man forvente disse børn ofte har brug for en lidt længere indkøring. Yderligere har de brug for meget forstående, indlevende og tålmodige voksne, der har øje for og respekt for lige netop deres lille unikke personlighed.

Jeres dreng fortæller meget tydeligt, at han har brug for en nær og tæt kontakt med de voksne, for at turde kaste sig ud i livet med leg og anden aktivitet i vuggestuen. Det der må være udgangspunktet i jeres samtale med vuggestuen, må være hvordan I kan skabe denne kontakt med ham i hverdagen, måske både derhjemme og i vuggestuen. Er der mon en bestemt voksen i vuggestuen, som jeres dreng er mest glad for og som kunne være lidt ekstra opmærksom på ham i hverdagen i den her periode, hvor det er lidt svært for ham.
Måske kunne man også aftale, at starte ”en ny indkøringsperiode”, hvor en bestemt voksen bliver knyttet til ham og jer, og måske har I mulighed for i denne periode, at kunne få tilrettelagt en kortere arbejdsdag. Altså på en måde, starte helt forfra, med ekstra opmærksomhed og omsorg både til jeres dreng og til jer som forældre, for at vuggestuen bliver en tryg base, hvor I føler jer trygge og godt tilpas.
Det er meget vigtigt, at I som forældre er trygge ved - og ikke kede af at aflevere ham i vuggestuen. Når man er ked af det og har svært ved at aflevere sit barn, udstråler man det i hele sin krop, i ansigtet, måden man taler på mm. Man kan næsten ikke undgå at overføre disse følelser til sit barn, selv om det faktisk ikke er med vilje og det man gerne vil undgå, så lykkes det (næsten) aldrig at skjule det for barnet.
Vores børn er nemlig eksperter i at aflæse mor og far, om de signalerer det her er ok for mig og for dem, eller om de udstråler bekymring.
Man kan sige at sådanne følelser smitter – lige så meget som mæslinger og røde hunde!

Jeg vil anbefale jer, at få en god snak med vuggestuen om hvordan I kan hjælpe og støtte, for jeres dreng skal naturligvis ikke blive ved med at være ked af det. Om løsningen er at få en barnepige til at hente ham tidlig fra vuggestuen nogle dage om ugen, kan jeg ikke vurdere. Men jeg tænker det er nødvendigt, at der også skabes forandringer i vuggestuen, så han bliver tryg ved at være der sammen med de voksne og andre børn.
Jeg håber og ønsker for jer, at I vil få et godt møde med vuggestuen og sammen finder ud af hvad I kan og vil gøre, så I får en lille dreng der bliver glad for at komme i sin vuggestue.

Venlig hilsen