ked af at gå i vuggestue

Kære Charlotte

Jeg skriver til dig med et problem, som fylder meget i vores hverdag og i mine tanker i løbet af dagen.
Vores lille Ida Marie på 1,5 år er bare ikke glad for at gå i vuggestue. Hun startede i en anden vuggestue da hun var 8,5 måned og skiftede 3 mdr. efter pga. vuggestuens placering. Skiftet gik rimelig smertefrit og hen over sommeren har hun også været glad for at komme i vuggestue de fleste dage.
Men nu er billedet vendt: Hun græder hver dag hun skal afleveres (nogle gange bliver hun også vred og gør sig "stiv"). Vi giver os altid god tid ved
afleveringen og prøver at gøre den rar.
Så går hun og smågræder on/off det meste af formiddagen og vil helst være tæt på en voksen. Ved historielæsning skal hun sidde på skødet og skubber de andre ned. Hun virker i det hele taget jaloux når de andre børn har brug for de voksne. Efter at have spist og sovet til middag går eftermiddagene som regel meget bedre og ved afhentning ca. 15.30 vil hun næsten aldrig hjem.

Det mest frustrerende er, at det slet ikke er den pige vi ser derhjemme. Hun er glad, udadvendt, modig og fuld af grin. Meget glad for sin mor - men er ikke bange for at udforske verden. Motorisk er hun rigtig fin og er så småt begyndt at tale. Spiser fint og sover 11-12 timer hver nat.

Pædagogerne i vuggestuen har taget sagen op og vi har været indkaldt til møde. De er meget søde , men har ingen rigtig idé til løsning af problemet.
Dog har de foreslået at vi træner i, at hun leger mere selv derhjemme og at vi voksne ikke skal være op og ned ad hende hele tiden.

Jeg håber du kan give mig et input til løsning af problemet, for det skær i hjertet hver morgen at skulle se på en ikke særlig glad lille pige.

Hilsen og tak

_____________________________________________________

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Er der noget der kan skære os forældre i hjerterne, så er det at gå fra et grædende barn, når man siger farvel til sit barn. Jeg tror der er grædt rigtig mange tårer uden for de forskellige daginstitutioner, hvor vi afleverer vores børn for at vi kan drage på arbejde og passe de øvrige pligter vi har, foruden at være sammen med vores børn. Det er bare SÅ barskt at skulle igennem en sådan periode.

Det lyder rigtig dejligt at I har en lille pige der er modig og fuld af grin. (En meget beskrivende måde at fortælle om hende på, jeg får i hvert fald dejlige billeder i hovedet :o)!!) Hold endelig fast i de gode kompetencer i ser hun har og den glade pige hun også er i hverdagene, når hun er hjemme.

Jeg læser, at jeres lille pige Ida Marie tidligere har været glad for at gå i vuggestue og at hun har klaret et skift i institution fint, uden problemer.

Når du beskriver, hun tidligere har været glad og tilpas med at være i vuggestuen, er det første jeg kommer til at tænke over, om der er sket nogle forandringer i jeres eller vuggestuens liv, der kan have betydning for jeres datter og den forandring der er sket med hende. Hvornår opstod forandringen, hvordan opstod den, hvordan startede det, kom det pludseligt, eller har det udviklet sig over tid? Er der sket noget i jeres familie, nære omgangskreds eller lig. Er i flyttet, fået nyt arbejde eller andet der har haft betydning for jer? Er der skiftet personale i vuggestuen, er der børn der er rejst eller begyndt i vuggestuen, er jeres datter kommet i en anden gruppe, eller andet der kan have betydning og give en forklaring på forandring der kan påvirke Ida Marie. Eller har der været en hændelse eller flere der kan have påvirket hende?

Hvordan var det da jeres pige var glad for at være i vuggestuen, er der noget I eller vuggestuen gjorde dengang, som ikke sker i dag? Var hun som du beskriver hun er derhjemme: glad, udadvendt, modig og fuld af grin? Hvad gjorde hende glad og veltilpas, hvad var hun specielt glad for…hvad husker I og hvad husker vuggestuen? Hvordan forklarer vuggestuen hun har fungeret og nu at hun ikke er glad og veltilpas?

Gå sammen med vuggestuen på opdagelse i hvad der var anderledes da hun var glad og tilpas.

Jeg læser det som at jeres datter har haft en fin start i vuggestuen og har oplevet den som en god og tryg base, hvor både mor, far og jeres datter har været glad for at være. Alle erfaringer viser, at en god start er meget afgørende for om barnet vil falde til, føle sig tryg og være glad for at komme der. Så den gode start og den gode tid hun har haft er rigtig godt for hende og et godt udgangspunkt, at gå på opdagelse ud fra.

Man skal dog, selvom barnet er faldet godt til ro i institutionen være opmærksom på, at det kan det være vældig svært at aflevere sit barn om morgenen, fordi det kan være svært at slippe hinanden og svært for barnet at slippe jer og det der hjemme. Overgangen fra det ene til det andet kan være svært at mestre for vores små børn, fordi de tænker i nutid. Det lille barn vil gerne blive i det nu de er i, hjemmet hos mor og far, i det trygge og det helt velkendte, hvor det er rart lige nu. Det kan for et lille barn være svært, at skulle etablere et nyt rum for sig selv sammen med andre, når man kommer til vuggestuen samtidig med at skulle slippe mor eller far. Når vores barn har været en rum tid i vuggestuen har vi en forventning om, at det kan klare, omstillingen fra det ene til det andet. Det er der rigtig mange børn (de fleste) der magte ,men vi skal huske, at også efter lang tid i vuggestuen kan det kan være en svær situation at klare dette skift. Vores børn er alle forskellige og klarer derfor også disse skift på forskellig vis. Derfor er godt, som du skriver, at I afsætter god tid til denne overgang i dagen, hvor jeres datter skal fortage et skift.:o!! Hun er måske en lille pige der skal have lidt hjælp til dette skift, og det er rigtig godt I er opmærksomme på dette.

Jeg kan læse at vuggestuen har indkaldt jer til samtale, men jeg kan ikke læse, hvad de gør sig af tanker. Hvordan forklarer de den forandring der er sket, hvad er det de ser der sker? Og ikke mindst, hvad tænker de at de og I kan gøre både hver for sig og sammen, for at få vendt denne udvikling igen? Er de bekymret for Ida Marie?

Det er ikke helt ualmindeligt, at nogle børn kan reagerer lidt senere på start i institution end lige i starten. Nogle børn kan magte og klare den nye situation i fin stil og falder hurtigt til, men kan altså når det er blevet hverdag, og opmærksomheden har lagt sig lidt og nyhedens interesse ikke er tilstede mere, så kan reagere på at skulle være adskilt fra mor og far.

Når man oplever at et barn reagerer senere på institutionsstart, er det bedste man kan gøre, at give barnet den ekstra opmærksomhed som det har brug for. Hjælpe barnet med at få opbygget en tilknytning og få knyttet bånd til de voksne, der passer på det i hverdagen og til vuggestuen. For nogle børn er det først senere, at de viser de har brug for denne tætte kontakt med de voksne i institutionen. Så når jeres datter vil sidde hos en voksen ved historielæsning og gerne vil være i nærheden af en voksen i løbet af dagen, kunne det måske også være en forklaring. Jeg kan på ingen måde vurdere om det er tilfældet ud fra jeres mail, men kunne det måske være en ide at tale med vuggestuen om denne mulighed?

Jeres datter fortæller i hvert fald hun har brug for en tæt og nær kontakt med de voksne, så hvordan kan I bedst hjælpe hende med at få denne kontakt i hverdagen. Er der mon en bestemt voksen hun er mest glad for, som kunne være lidt ekstra opmærksom på hende i den her periode hvor hun har det lidt svært.

Samtidig er det meget vigtigt, at I som forældre ikke er for kede af at skulle aflevere hende i vuggestuen. Når man som forældre har svært ved at bære at aflevere sit barn, udstråler man det både i sin krop, i ansigtet og i en måde man taler på, og man kan let (endda mod sin vilje) komme til at overføre disse følelser til sit barn. Dette kan være med til at det bliver svært for et barn, at blive afleveret og skulle sige farvel. Det er vigtigt at I som forældre signalerer, at det her er helt ok både for jer selv og Ida Marie, også selv om I er kede af det indeni…og ja, det er rigtig meget svært at gøre…men forsøg alligevel, det er en god hjælp til hende. Hvis det er meget svært for jer, så bed om endnu en snak med personalet og fortæl det og bede om deres hjælp og forståelse.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og overvejelser. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med det videre vuggestueliv.

I er velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål til mig.

Venlig hilsen,