meget svær samvær

Hej Charlotte

Jeg blev skilt fra min eks mand for snart fem år siden. På det tidspunkt var vores børn 4, 10 og 12 år gamle.

Børnene har taget skilsmissen utroligt fint , men der har jævnligt været problemer med samværet så amtet har ophævet den fælles forældremyndighed. Jeg har nu alene forældremyndigheden over mine tre børn.

Der har igennem hele forløbet af samværet været problemer med mine to ældste børn. De føler ikke at deres far kan og de bryder sig ikke om at han taler grimt om mig og udfritter dem om livet herhjemme.

Efterhånden som de er blevet ældre har de taget mere og mere afstand fra ham og de har efterhånden valgt en minimal kontakt med ham, og det virker som om han har det helt fint med det...

Min datter kan ikke forstå at hendes far og jeg ikke kan snakke sammen. Hun kan ikke forstå at hendes far ikke må se hendes nye værelse og at vi ikke kan få en kop kaffe sammen og snakke
om vejr og vind som hun ser andre gør...

Min datter er svært overvægtig. Min eks sidder vidt og bredt og fortæller, hvordan jeg gør hende overvægtig ved at fodre med slik og sodavand, skønt han godt ved at det har været sådan siden hun var 1 år gammel.

Min søn på 15 år blev i oktober sidste år overfaldet i skolen og han blev truet på livet. Politiet var indblandet og et barn fra hans klasse blev bortvist. Lige siden har en gruppe af anden etnisk herkomst jagtet ham både herhjemme, i skolen, i klubben og til sport. Det er nu så slemt at han
ikke kan gå uden for en dør og han har gået til psykolog.

Jeg efterhånden i syv sind og syntes ikke at jeg magter det mere.

Jeg har fået tilbudt terapi og psykolog hjælp af kommunen og har sagt ja, men det er mere beregnet på at hjælpe mig med at finde en måde til at hjælpe min to andre børn over overfaldet på deres bror og den angst det har medført for hele familien.

Heidi

_____________________________________________


Kære Heidi

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan læse, at du står i en vanskelig og svær situation, og at det er kørt helt
skævt mellem din eks-mand og dig.

Du har fået bevilliget noget hjælp i form af psykologsamtaler i kommunen og det har du taget imod. Det er rigtig godt du har gjort dette, for jeg tænker du har brug for noget hjælp både i forhold til dig selv og dine børn.
Jeg vurderer, at jeg ikke her i brevkassen kan gå ind i dine spørgsmål. Jeg tænker at du har brug for en anden form for rådgivning og vejledning, end der er mulighed for at give dig i brevkassen her på BarneGuiden.
At aftalen med kommunen er, at hjælpen skal være i forhold til din søns overfald, skal du ikke være så bekymret for. Tingene hænger sammen og den ene begivenhed påvirker andre ting i din familie, så jeg tænker at du vil kunne tale med psykologen om andre ting omkring din familie også.
At udgangspunktet også er at hjælpe dig til at takle problemerne med dine børn, er et godt udgangspunkt. Det handle jo også meget om hvordan du kan komme til at hjælpe både dig selv og ikke mindst dine børn i denne vanskelige situation.

Du har mulighed for at få hjælp i statsamtet. I statsamtet kan du få en børnesagkyndig rådgivning både i forhold til dig selv og dine børn.
Rådgivningen derinde varetages af psykologer og socialrådgivere.

Jeg håber dine kommende samtaler med psykologen vil hjælpe og bringe dig og dine børn noget godt.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

Med venlig hilsen,