morsyg 3-årig

Hej Charlotte,

Jeg har en pige på snart tre år som er ufattelig mor-syg. Hun fik en lillesøster for et år siden og er netop begyndt i børnehave derfor er det naturligt nok, at hun har mere brug for mig. Men hun vil kun sjældent være sammen med sin far og det er frustrerende for os allesammen.
Hun er samtidig i selvstændighedsfasen og får derfor nogle voldsomme vredesudbrud når jeg ikke lige gør som hun vil. Det er små ting som at jeg skal hente noget til hende eller stå op med hende, når det egentlig er fars tur (vi skiftes da vi ikke altid får lige meget søvn om natten) og som
oftest ender det med at vi får nok og sender hende på hendes værelse, hvor hun hyler og skriger indtil jeg går derop og snakker med hende og trøster hende. Hun siger tit: "Mig gider ikke far" og det gør mig så ked af det.
Hver gang vi skal det mindste så siger hun "Nej, mor gør det!", så siger jeg "Nej, nu gør far det!" og så er det hun begynder at græde i vilden sky.
Det største problem er at jeg som oftest mener at hun skal trøstes mens far mener at hun skal opdrages og at hun kører rundt med os og bestemmer for meget. Selv er jeg splittet, for gør jeg hende i virkeligheden en bjørnetjeneste? Som oftest ender hun jo med at få sin vilje, da mor kommer op til hende og hun får mig for sig selv. Jeg bruger ofte hele dage alene sammen med hende, hvor hun får lov til at blive hjemme alene med mig.
Faktisk synes jeg ofte at hun tager al min tid, så jeg aldrig er alene med hendes lillesøster. Det resulterer i konstant dårlig samvittighed hos mig og en følelse af at jeg takler alle konflikter forkert. Hvad gør vi?
Tak for jeres gode brevkasse, det har ofte hjulpet at læse andres spørgsmål og svar.
__________________________________________________

Hej

Tak for dit spørgsmål og tak for de søde ord om brevkassen.

Det kan være en rigtig hård periode at komme igennem, når man som du oplever at din datter kun vil have dig og er rigtig meget ”morsyg”.

De fleste børn bliver mor eller farsyge i perioder i barndommen, og det er helt normalt og almindeligt.

Fra barnet er helt spæd og lille, begynder det at knytte sig til mor og far og I begynder at knytte jer til barnet. Barnet får det man kalder en ”tryg base”, og det er denne trygge base, der gør at det tør kaste sig ud i og udforske verden. Denne tilknytning og trygge base er livsvigtig, for at banet udvikler sig som det skal.

I forhold til tilknytning, har du som mor ofte et forspring i forhold til far, da det ofte er mor der holder barsel med barnet og dermed har flest timer sammen med barnet. Det betyder ikke at far og barn ikke får en tilknytning, men blot at det er mest sammen med mor i starten og det er hende det er mest vant til i forskellige situationer. Far har som oftest andre betingelser end mor i den første periode og i perioder hvor familien forøges endnu en gang som i jeres tilfælde. Jeg læser det som at du har haft barsel med den lille ny i den forgående periode.

Det handler ikke om at barnet bedst kan li far eller mor. Et lille barn kan lige fra starten knytte sig til mere end én person. Men det kan nogle gange kræve lidt mere arbejde fra far, fordi han ofte ikke har så mange timer med barnet i løbet af dagen. Måske har du lige gået hjemme på barsel med jeres lille ny og derfor naturligt været den der har haft mest tid med børnene.

Far skal have lov til at være på når han kommer hjem, både fordi du trænger til aflastning og fordi han har brug for tid og nærhed med børnene i de timer han har til rådighed. Det kan faktisk være en stor kunst for os mødre, at lade ham klare tingene på sin måde og lade være med at komme farende når det ikke lige går som vi havde tænkt……Måske skal der noget helt andet til, når far og børn er sammen end når mor og barn er sammen.

Det handler meget om, at du får sendt et klart signal til din datter om, at det er ok at være sammen med far og at det nu er far og hende der finder ud af det sammen.

Når et lille barn bliver usikker eller oplever noget nyt, er det naturligt at barnet vender sig mod mor eller far, for at ”tanke tryghed”. Forandringer er svære og en udfordring for alle mennesker, også for vores børn. Man ser tit ”morsyge” ved f.eks. vuggestuestart, når der kommer søskende eller hvis familien flytter eller der sker andre forandringer. Det kan også blot handle om udvikling, barnet opdager det kan noget nyt og vover sig ud i nye udfordringer. Barnet har brug for lige at søge tilbage til den trygge base, for at sikre sig at det er ok, at mor signalere det er ok at kaste sig ud i det nye.

Så længe barnet er meget lille og det ikke giver problemer mellem forældrene, er det godt at efterleve hvad barnet udtrykker det gerne vil have. Men som du skriver, er jeres datter også nået til selvstændighedsalderen, og så er det nødvendigt at undersøge og være opmærksom på, om det handler om at have behov for at det er mor og kun mor, eller om det også handler om gerne at ville bestemme. Ligesom det er vigtigt at skabe forandring, når I som forældre oplever det er belastende i hverdagen for jer.

Jeg kan af dit brev læse, at der er sket dejlige forandringer i jeres familie. Jeres datter er blevet storesøster og er for nyligt startet i børnehave. Måske er du også startet op efter barsel og den lille i vuggestue måske, så der er mange nye udfordringer I skal forholde jer til.

At være favorit som mor eller far, kan være vældig smigrende og dejligt på sin måde, men det kan også være rigtig hårdt, som du også fortæller det er.

Når du helt rimeligt siger du må have en pause og derfor siger nej til din datters ønsker om at det er dig der skal gøre alt med hende, er det vigtigt, at du anerkender de følelser hun giver udtryk for. Det er vigtigt hun får lov til at have sine følelser, så hun ikke føler sig forkert, men det er ikke det samme som altid at få det som man gerne vil. Du skal gøre lige nøjagtig som du gør ved at sige til din datter: ”jeg kan godt se og høre du gerne vil have det er mor der putter dig i dag, men i dag er det far der gør det”. Din datter vil høre hvad du siger med ord, men hun vil også afkode den tone du siger det i. Du skal selv synes det er ok og sige det med kærlighed og overbevisning i stemmen. Hvis du er i tvivl om du synes det er ok, vil din datter aflæse/kode dette hos dig.

Det vil være godt at du og din mand får talt sammen om, hvad I synes er rimeligt og hvordan I vil gøre det, så I er enige. Det gør altid det lettere hvis det er talt igennem og I takler det på en måde, der handler om at I vil hjælpe hinanden med det her. Den bedste måde, at hjælpe jeres datter og jer selv gennem denne periode, er at I som forældre er enige om hvordan I vil takle konflikterne når de opstår.

Jeres datter vil godt kunne klare, at hun ikke får lov til at bestemme, hvem af jer der gør hvad. Men det vigtigste er at I er enige, og signalerer til hende at mor og far har bestemt at nogle gange er det far der står tidlig op og nogle gange er det mor. I skal også øve jer i at kunne rumme jeres datters vrede og frustrationer. Når I er rolige og rummer hendes følelsesudbrud, vil hun også blive mere rolig, fordi hun fornemmer i har tjek på det og ved at det i bestemmer er det bedste for jer alle sammen.

I skal også huske at tale om, at det er en vældig svær periode for den forældre som barnet ikke foretrækker. Den forældre der ikke er den foretrukne, kan komme til at føle sig afvist og kan selv komme til at afvise barnet fordi det er rigtig svært. Samtidig er det meget ofte at sådanne perioder kan føre til konflikter forældrene imellem. Hvis far er presset, kan han let komme til at føle at mor gør det bedre end han selv og mor kan komme til at føle sig lidt som en martyr der skal klare det hele.

Det er vigtigt at I får talt sammen, og måske også giver hinanden plads til at gøre tingene på forskellig måde.

Det er også en god ide at I måske laver nogle forskellige ting med jeres datter. Lad jeres datter og far have nogle ting de gør sammen uden dig, f.eks. kan de sammen handle ind eller tage i svømmehallen eller andet de kan li at lave. Dette vil give dem nogle oplevelser der er deres egne og vil formentlig styrke deres bånd til hinanden. På denne måde vil du også få noget ”alenetid” med jeres lille ny og måske lidt tid til dig selv.

Du skal prøve at få bugt med din dårlige samvittighed, for som jeg læser det har du ingen grund til at have det. Du gør så mange gode ting med din datter og er rigtig meget opmærksom på hvad hendes behov er.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med jeres to små piger fremover.

Venlig hilsen