Når bedsteforældrene bliver syge

Hej Charlotte,

Min mor og børnenes mormor er indlagt med alvorlig lungebetændelse. Jeg skriver til dig, fordi jeg er i tvivl om, hvor meget vores børn bør involveres i
hendes sygdom.
Begge vores børn, på 4 og 7, har haft et tæt forhold til hende og spørger meget til hende, nu hvor hun er indlagt. Lægerne mener at der er risiko for at hun ikke overlever sin sygdom, hvilket har være anledning til at børnene her på det sidste har set mig trist og bekymret. Kan du vejlede mig lidt?

________________________________________


Det gør mig ondt at høre om din mor, som har fået en alvorlig lungebetændelse. Jeg ønsker for dig og din familie, at din mor kommer sig og får det godt igen, trods at lægerne er bekymret for, at det vil gå anderledes.

Det er rigtig svært når ens forældre bliver meget alvorligt syge og det ser så alvorligt ud, at de måske ikke overlever sygdommen. Når man som du, har børn der er knyttet tæt og nært til deres mormor skal du rumme din egen sorg og angst og samtidig dine børns og sørge for, at de kommer så godt som muligt gennem den svære situation de er i.

Du skriver ikke noget om hvordan din mor har det ellers, er du i kontakt med hende eller er hun medicineret så du ikke er i kontakt. Jeg kan heller ikke helt læse om dine børn har besøgt mormor på hospitalet, eller I har valgt de ikke skal med?

Dine børn er så heldige, at de har et nært forhold til mormor, og det er under alle omstændigheder en fantastisk glæde både for mormor og børnene. Men det betyder også, at det gør dem naturligt angste og urolige for, hvad det betyder hun er blevet alvorlig syg. De er bekymret for hende og de har brug for dig til at hjælpe med at rumme at hun er syg og brug for hjælp til at være sammen med hende når hun er syg. De har brug for du taler med dem om sygdommen, om hvordan mormor har det og måske også taler med dem om at det er så alvorligt, at mormor kan dø af det.

Jeg tænker, at i hvert fald dit ældste barn på 7 år allerede gør sig tanker om dette, og har brug for at få sat ord på det. Børn i skolealderen, kan godt have brug for en lidt anderledes og mere nuanceret forklaring og snak, da de gør sig andre tanker end en på fire år. Samtidig registrerer de også på anden måde, hvad de voksne taler om, når de taler om sygdom og død.

Forbered dig lidt på, hvordan du tænker du bedst kan tale med børnene om det, tal evt. med din mand om hvordan I kan gøre det og om, hvordan I kan støtte hinanden i at fortælle om det og om, hvordan I kan støtte jeres børn i at rumme det svære.
Du skal tale med dine børn om det på en måde, så de ikke bliver alt for urolige og bange.
Måske du er nødt til at tale med dem om det på forskellig vis, da de udviklingsmæssigt forstår forskelligt, da den ene er 4 år og den anden er 7år. Du må tænke over en enkel måde at fortælle om det på, du behøver ikke at gå i detaljer om sygdommen og om hvad den gør osv. Men fortæl at mormor er blevet syg i lungerne, fordi hun er gammel. Fortæl at de på hospitalet prøver at hjælpe mormor med at blive rask og at de giver hende noget medicin, så det ikke gør ondt på hende.

Måske kræver det en lidt længere snak med dit barn på 7 år end det barn på 4 år. Måske vil dine børn blive meget konkrete i deres spørgsmål til dig. Måske vil de spørge om mormor dør? Og om hvad der sker med hende når hun er død og bliver puttet i jorden?
Du må svare dem på, hvad de spørger om så godt du kan og ud fra, hvordan I taler om sådanne ting i din familie. Taler I mon om, at mormor bliver til en engel når hun dør? Du må tænke over hvad der passer ind i jeres tro og tradition, og forklare og svare ud fra dette. Det er godt, at fortælle så lidt dramatisk om situationen som du kan.

Dine børn er som du ked af, at mormor er syg og at det måske er meget alvorligt. Du må rumme deres bekymring og sorg over det, ved at anerkende deres følelser. Fortæl dem at du godt kan se de er kede af det, det et du også, men berolig dem også, ved f.eks. at sige det er godt det ikke gør ondt på mormor og at der er nogle på hospitalet der passer på hende og er hos hende hele tiden. Du må ikke blive bange for deres reaktioner og forsøge at tage dem væk, for de er ok. Det er sundt og godt, hvis de fortæller dig om deres angst og deres bekymring, og du må fortælle dem det er ok, og at mormor godt kan forstå de har det sådan.

Nogle børn taler ikke så meget meget om deres bekymring, angst og sorg. Nogle børn tegner, og disse kan ofte være et godt udgangspunkt for at få en snak om hvordan barnet har det. De mindre børn leger også ofte noget af det, de følelsesmæssigt er optaget af. Måske leger de at deres kanin eller bamse dør og så skulle den begraves. Det er for børn en måde at få bearbejdet deres følelser på. Måske forstå dit mindste barn endnu ikke helt, at når man er død så er det definitivt, man kommer ikke tilbage.
De lidt større børn fra omkring 5-6 år forstår godt, at når man er død, så kommer man aldrig mere tilbage.

Du skriver dine børn ser dig trist og bekymret. Man må gerne vise sine børn følelser, og man må også gerne være ked af det. Børn synes det er vældig svært når mor og far bliver kede af det, men det er jo også en af livets betingelser, at vi bliver kede af det indimellem. Det er vigtigt her, at huske at forklare dem hvorfor man græder og er ked af et f.eks.: Nu kommer jeg til at græde, fordi jeg synes det er synd for mormor hun er blevet syg og skal ligge på sygehuset. Gråd er godt, når man er ked af det og det er ok vi viser vores børn, vores berørthed over at nogle er syge eller når vi mister et andet menneske ved død. Vi skal selvfølgelig gøre det nænsomt, som det er muligt.

Det er skræmmende for børn, når bedsteforældre eller andre nærtstående bliver syge og måske dør. Men sygdom og død ER skræmmende, og det kan vi ikke fjerne. Men når vi tager vores børn i hånden og giver dem indtryk af, at situationen er nogenlunde under kontrol og ok, og anerkender både deres og egne følelser, selv om vi er meget berørte af situationen, så hjælper vi vores børn til at lære at takle nogle af de svære ting i livet, så som sygdom og det at miste.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker det allerbedste for dig og din familie i den svære tid som i står i.

Venlig hilsen