når mor og far slås

Kære Charlotte

Min kone og mig er havnet i en situation vi er ulykkelige over.

December 2004 blev jeg om-opereret til igen at kunne få børn, idet vi ønskede at få een mere. Vi har 2 fællesbørn i forvejen. Vi har dog løbende haft diskussioner som ofte er endt i at min kone udsætter mig for voldelige og truende adfærd med slag og spark.

De to andre børn som er 12 og 13 har set dette og stået og grædt flere gange i hjørnet af huset. Nu er min kone gået hen og blevet gravid og ønsker at få dette barn - jeg derimod anser det som uklogt at få et barn mere, når vi indimellem byder vores fælles børn en meget grim oplevelse. Min kone siger jeg svigter og betragter mig som uansvarlig.

Jeg siger, at jeg rigtignok svigter, men at hensynet overfor de andre børn står højere - og vi ikke kan tilbyde hverken en lille ny eller familien sådanne oplevelser. Nu vil min kone skilles idet jeg har svigtet i den situation hun har ønsket. Jeg vil ikke skilles men ønsker ikke at få et barn mere. Vil du være rar og komme med input til gode ideer.

Med venlig hilsen en anonym
___________________________________________

Kære Anonym

Tak for dit spørgsmål

Ja, det er en meget ulykkelig situation du, din kone og jeres børn er havnet i. En situation som I er nødt til at få gjort noget ved.

Det er en urimelig situation for jeres børn, at de ser og oplever voldelige episoder mellem mor og far og bliver meget bange og utrygge.

Dette vil præge dem i deres videre liv, hvis oplevelserne ikke bliver bearbejdet, og I har en forpligtigelse til som forældre at hjælpe dem, og sørge for at få bragt jeres konflikter til ophør.

Mit korte råd til dig, vil være at søge noget hjælp til at få løst jeres konflikter og problemer.

I kan evt. kontakte PPR psykologen på skolen, for at få nogle samtaler, og fortælle om hvad det er jeres børn har oplevet.

Eller henvende jer i socialforvaltningen og søge om hjælp, eller selv kontakte en psykolog/familierådgiver for at fået noget råd og vejledning i forhold til jeres situationen.

Det er vigtigt, at i taler med jeres børn om det skete og hører på og rummer, hvad de tænker og føler omkring det. De har brug for at få sat ord på deres oplevelser og den angst de nødvendigvis har følt i situationerne og i tiden efter.

Jeg kan ud af dit brev læse, at du er opmærksom på, at dette ikke er et liv at byde jeres børn, og at du ønsker og ser det nødvendigt at handle på det.

Det er en ansvarlig og nødvendig holdning du udviser over for dine børn.

Jeg håber du hurtigt vil søge noget hjælp, råd og vejledning for at få stoppet jeres ulykkelige situation.

Tal med din kone om nødvendigheden af at få noget hjælp, til at løse jeres konflikter.



Med venlig hilsen,