passiv og initiativløs dagpleje

Hej Charlotte,
Jeg er mor til en søn på 15 måneder. Han er en glad dreng, der griner og smiler meget, og han er ret kreativ i sin leg og sin kommunikation. Han er også en dreng, der kan vise store følelser i den anden ende af skalaen, hvor han kan blive helt ulykkelig eller meget vred. Kort sagt: en lille mand med store følelser. Det passer fint til mit eget og min mands temperament, men vi har nu fået en privat dagplejer, som jeg synes er noget apatisk og meget lidt kommunikerende.
Hun er ikke ubehagelig eller vred, men hun er bare meget tømt for udtryk, og hun tager ikke mange initiativer til at kommunikere eller lege med vores søn. I hvert tilfælde ikke når jeg eller min mand er til stede. Eksempelvis prøver hun ikke at lege med ham, når vi skal aflevere ham om morgenen.
Mit spørgsmål til dig er så: tager vores søn skade af at skulle passes fra klokken 9-15 hver dag af et menneske, som er så passivt og så lidt kommunikerende? Altså han får jo masser af kærlighed og stimuli af min mand og jeg, men seks timer er alligevel lang tid med et menneske, der tilsyneladende ikke har meget på hjerte og ikke har megen mimik.

De bedste hilsner fra grinebiderens mor.
__________________________________________

Tak for dit spørgsmål.
At have en lille dreng der er smilende, glad, god og ivrig til at kommunikere, det er jo bare noget af det bedste.
Du er bekymret for om han har det godt i dagplejen og kan ”tage skade” af at dagplejemoderen ikke tager mange initiativer og ikke er særlig kommunikerende.
Jeg vil ikke her kunne give dig et entydigt svar på dit spørgsmål, da det vil kræve et meget nøjere kendskab til hele situationen. Jeg læser, at du har en glad og helt igennem sundt udviklet dreng, med meget opmærksomme og omsorgsfulde forældre. Med det in mente, tror jeg ikke du behøver at bekymre dig for om din søn ”tager skade af” at være i dagplejen, for du vil være alt for opmærksom på, at dette kan ske!!
Når du skal vurdere om din søn har det i dagplejen skal du kigge på din dreng og se om han ser ud til at trives. Hvordan har han det med at blive afleveret, og er han glad og tilfreds når I henter ham igen. Du skriver dagplejemoderen ikke tager initiativ til leg og kommunikation, når I afleverer ham. Gør hun mon det i løbet af dagen, når der ikke er forældre. Vær nysgerrig på, hvad hun og børnene har lavet i løbet af dagen, hvad fortæller hun? Er hun kommunikerende over for jer om, hvordan dagen er gået, hvad fortæller hun om jeres lille dreng? Føler i jer godt underrettet om jeres drengs dag hos hende?
Et lille barn på 15 måneder, er jo ofte en lille nysgerrig størrelse, hvor nysgerrigheden på alle livet facetter er stor. De er klar til at opleve verden og gerne mere end det som hjemmet og forældrene tilbyder. De fleste børn på denne alder, har det fint og godt med at blive passet og oplever det spændende og udfordrende, at lege med andre børn i vuggestuen og dagplejen.
Det er jo også en tid, hvor selvstændighedsalderen melder sin ankomst og det er ofte medfølgende de store følelsesudbrud, svingende fra stor glæde, iver, til vrede og ulykkelighed som du også fortæller, du oplever med din dreng - så måske er han i denne udviklingsfase.
Alderen gør, at han begynder at forstå han er et selvstændigt individ, med egne handlemuligheder. Det er spændende, men til tider også besværligt at være en lille dreng på bare 15 måneder. I denne aldersperiode er der meget brug for voksne (relationer), der kan rumme barnets følelser og være en god jeg-støtte - hvilket jeg læser at I som forældre gør på allerbedste måde for jeres dreng.
Selv om man kan flere og flere ting og gerne vil selv, er man endnu ikke tilstrækkeligt udviklet til at kunne alt ting selv, og har i mange situationer har brug for hjælp. Det er her vigtigt, at den voksne kan sætte sig i barnets sted og har forståelse for det. Den voksne, der er sammen med barnet skal kunne tage imod barnets forskellige sindsstemninger og følelser og rumme dem. Dvs. kunne takle barnets følelser og stemninger uden at lave om på dem, eller forsøge at få barnet til at føle anderledes. Det har et barn behov for er det der sker både derhjemme og i dagplejen. Det er medvirkende til udvikling af et godt selvværd, at føle sig betydningsfuld, ønsket og elsket.
Når man betragter kommunikation i en relation, er det vigtigt at se på både de sproglige og ikke sproglige udtryk. Vi voksne lægger ofte mest mærke til de sproglige udtryk, hvorimod små børn lægger mere mærke til handlingerne og de ikke-sproglige udtryk. Føler din dreng sig velkommen, trods at dagplejemoderen ikke siger så mange ord til ham, er han glad og tilfreds?
Det er vigtigt din dreng oplever, at dagplejemoderen er til rådighed for ham, og er parat til at reagere, når han har behov for det, at hun formår at opmuntre og måske assistere, når det viser sig nødvendigt. Har du mon fornemmelse af, at de fungerer ok sammen, selv om de ikke taler så meget sammen, når han afleveres? Er der trods få ord et godt samspil dem imellem?
Som skrevet i starten, er det vigtigste, at du kigger på din dreng, om han virker glad og tilfreds, og hvis det er tilfældet, tror jeg ikke du har grund til bekymring. Men selvfølgelig skal du forsat være opmærksom på den relation de har til hinanden. Din dreng skal naturligvis i dagligdagen have udfordringer, der stimulere og svarer til hans alder på alle mulige områder - også på det sproglige, som jo også er i rivende udvikling i denne periode.
Samtidig er det naturligvis vigtigt, at du og din mand er trygge ved at aflevere jeres dreng i dagplejen. Husk, at jeres søn aflæser på jer, om I synes det her er i orden. Når mor og far signalerer, det her er ok for mor, far og mig, så finder han formentlig også en ro i det, og har lettere ved at knytte sig til dagplejemoderen. Men hvis I bliver ved med at have en utryghed og fornemmelse i maven, der siger det her ikke er godt, skal I naturligvis handle på det. Det er jer der ved bedst og kender jeres dreng bedst.
Prøv at få et godt samarbejde med dagplejemoderen, ved at fortælle om, hvad I laver derhjemme, og om hvad der gør jeres dreng glad, hvad er han f.eks. glad for at lege med lige for tiden. Er han mon glad for at lege med vand så fortæl det. (Børn i denne alder kan lege længe og godt med vand, de kan hælde frem og tilbage fra den ene beholder til den anden – det er fantastisk at se deres fordybelse i denne leg, og det er ikke så mange dråber det kræver!!) Har han en legeting han er glad for, tag den med, vis hende den sammen med jeres dreng og fortæl om det. Måske vil det gøre hun vil være mere meddelsom og vil fortælle om hvad hun egentlig har på hjertet – og hun vil også få en fornemmelse af hvad I har på hjertet!
Vær nysgerrig på, hvad jeres har lavet i løbet af dagen, og husk også at påtale, hvis og når der er noget i synes er godt og som i måske ser jeres søn reagere positivt på.
Jeg ønsker jer alt det bedste i tiden frem og ønsker for jer, at I får tillid til og et godt samarbejde med jeres søns dagplejemor.
Håber I kan bruge mit svar, I er velkomne til at skrive igen.

Mange venlige hilsner fra