screening
31. maj 2005
Nu skal alle gravide tilbydes information om fosterdiagnostik, sådan at de selv kan vælge tilbuddet til eller fra. Tilbuddet omfatter først en såkaldt risikovurdering, hvor man ultralydscanner fostrets nakkefold (i uge 11-13) og tager en blodprøve.
De to undersøgelser viser, hvad sandsynligheden er for, at fostret har en kromosomfejl (hyppigst Down’s syndrom). Hvis den beregnede risiko er højere end 1:250, tilbydes kvinden en invasiv undersøgelse, der med sikkerhed viser, om barnets kromosomer er normale.
Men da det er det ufødte barn, der er genstanden for undersøgelserne, har det ufødte barn dermed rollen som patient, påpeger praktiserende læge Klaus Witt i et debatindlæg i Politiken. Således er forudsætningen for screening, ifølge Sundhedsstyrelsen, at der er en behandling for den sygdom, man screener for, skriver han.
"De screeningsundersøgelser, man nu er ved at have indført, opfylder ikke kravet. Man har for eksempel ikke i dag en behandling for Down's syndrom. Når man stiller diagnosen på patienten, det ufødte barn, har man ikke andet at tilbyde end en abort. Overholdes Sundhedsstyrelsens regler, har vi en effektiv garanti for, at fosterdiagnostikken ikke rutsjer ned ad den racehygiejniske glidebane. Diagnostikken af Down's syndrom og andre ubehandlelige tilstande bør indstilles, indtil vi har fundet de behandlinger, der kan begrunde fosterundersøgelserne," skriver Klaus Witt.
Kilde: Dagens Medicin,Politiken, 30. maj 2005
