skuffet efter kejsersnit

Hej Charlotte,

Jeg er en pige på 26 år som fik en lille dreng for 3 måneder siden. Fødslen var ganske forfærdelig: Jeg kom ind på sygehuset sammen med min kæreste og bedste veninde som skulle være med til fødslen, fødslen var gået i gang, så jeg kom på fødestuen. Alt forløb godt indtil vandet blev taget. Min lille søn og jeg fik det rigtig dårligt, så der tages nogle prøver og det skulle bare gå stærkt.
Prøverne viste at min søn manglede ilt, så han skulle hurtigt ud. Jeg blev lynhurtigt kørt op på oprationsstuen og fik foretaget akut kejsersnit. Min kæreste måtte ikke komme med ind, for jeg skulle i fuld nakose.
Da jeg vågnede fra nakosen, sagde min kæreste at vi havde fået en dreng. Jeg lå der og var helt rundt på gulvet - følte faktisk ingen glæde. Min søn var allerede på neonatalafdelingen, så jeg så ham ikke før flere timer senere ..
Jeg føler mig så snydt. Min kæreste og jeg gik helt glip af den store oplevelse. Vi havde sådan set frem øjeblikket hvor vores søn kom til verdenen. Jeg er så ked af det hele, kan hverken se billeder fra sygehuset eller se fødsler i tv uden at græde.
Tanken om hvad vi har været i gennem er ikke til at holde ud. Så hvordan kommer jeg videre? Det er så mærkeligt at vågne op - og så har man pludselig et barn!
Jeg skal lige nævne at jeg har en datter på 3 og den fødsel gik perfekt.
Håber du forstår og kan give mig lidt råd om hvordan jeg kan komme videre.

Mange hilsner J.

______________________________________

Hej J.

Rigtig hjertelig tillykke med at du er blevet mor til en dejlig lille dreng.

At få et akut kejsersnit er en voldsom oplevelse, som for de fleste har indprentet sig i både krop og bevidsthed. Det er en stærk oplevelse, som sætter mange følelser i gang hos den der oplever det.

Når man får et akut kejsersnit og har været i fødsel forinden, er det første spørgsmål mange stiller sig: Hvorfor skete det? Hvorfor gik det ikke som vi havde forventet og glædet os meget til?

Det er vigtigt for dig/jer, at I får en forståelse for hvad det var der skete og hvorfor. Hvis I ikke har haft en samtale med hospitalet om dette, vil jeg anbefale jer at kontakte dem og bede om en samtale, hvor de forklarer jer det faktiske forløb. Hvad skete der, hvorfor skulle du have kejsersnit, hvad var deres faglige overvejelser?

Det er vigtigt at få talt fødselsforløbet igennem med sin jordemoder. Det kan hjælpe til, at du får mulighed for at forholde dig til den angst du har følt og det tab af oplevelse, du har set frem til og glædet dig til sammen med din kæreste. Du skal have stillet alle de spørgsmål, du har brug for at få svar på.

Det er ikke mærkeligt du er ked af det, det er en hård psykisk belastning pludselig at skulle omstille sig mentalt på, at fødslen skal afsluttes på en anderledes måde end du har set frem til og forventet. Jeg tænker også du må have følt en stor angst over hvad der foregik, både i forhold til dig selv og dit lille barn.

De kvinder der oplever at fødslen bliver voldsom og sindsoprivende føler sig ofte meget alene med deres følelser og reaktioner under og efter fødslen. Nogle fortæller, at de føler det ligesom ligger i luften, at man som kvinde ikke kan tillade sig at have det dårligt med sin fødselsoplevelse, når man har fået et sundt og velskabt barn. Der er ikke nødvendigvis særlig stor forståelse fra omgivelserne. Der er dog al mulig grund til at tage voldsomme fødselsoplevelser alvorligt, da det kan give psykiske problemer og forstyrrelser. Hvis kvinden under fødslen har følt sig hjælpeløs, rædselsslagen, krænket og måske bange for at der skal ske hende eller barnet noget, kan det udløse en traumatisk reaktion både under og efter fødslen. Nogle kvinder føler sig fuldstændig magtesløs og kan have haft en følelse af at have mistet kontrollen, hvilket er en meget belastende og voldsom følelse.

De fleste der har været udsat for en oplevelse som du, oplever at der kommer en reaktion bag efter. Mange kvinder beskriver som du, en sorg over ikke at have haft den helt tætte kontakt med sit lille barn i den allerførste tid, efter barnet er kommet til verden.

Efter en traumatisk fødselsoplevelse er du meget sårbar. Din selvfølelse har fået et knæk og kan føles ødelagt. Du synes måske ikke du har bestået ”den store kvindeprøve” på acceptabel måde. Mange oplever, at opfattelsen af sig selv rykkes og forandres. Måske oplever du at have mistet tilliden til andre mennesker og det store offentlige hjælpesystem.

Du skriver du ikke kan se på billeder fra hospitalet eller se TV om fødsler uden at græde. Sådan en undgåelsesadfærd er der mange kvinder der oplever efter en traumatisk fødselsoplevelse, de undgår alt der kan minde dem om oplevelsen, da det er for smertefuldt og sorgfuldt. Det er vigtigt at både du selv og dine omgivelser respekterer du har de følelser, da du er nødt til at se dem i øjnene og komme overens med dem – og oplevelsen.

Som partner eller pårørende kan det være svært at forstå, at de reaktioner, en traumatiseret person har, kan strække sig over lang tid. Nogle kvinder fortæller, at omgivelserne reagerer med at sige, at man bare skal være glad for, at de fik et sundt barn, at det kunne have gået meget værre osv. Det er svært at have med at gøre, for den der har været udsat for oplevelsen, og for nogle betyder det at de holder for sig selv hvordan de har det, og går med følelserne og tankerne alene.

Det er meget vigtigt at du fortæller din kæreste hvordan du har det, han må lytte på dig og må have tålmodighed til måske at høre dig fortælle om det mange gange. Det er også vigtigt at du selv forstår og accepterer, at dine reaktioner skyldes den voldsomme oplevelse du har været udsat for, og at det ikke er fordi du er ved at blive skør eller er ”unormal”. Det er helt forståeligt at du er ked af det og berørt af oplevelsen. Tal med din kæreste om oplevelsen igen og igen, så meget du har behov for. Det bedste middel til at komme over oplevelsen er at fortælle og sætte ord på. For nogle virker det også rigtig godt at skrive om fødselsoplevelsen, og gerne så detaljeret som muligt.

Det er dog ikke altid nok at tale med sine nærmeste eller sin kæreste. Nogle har brug for en bearbejdning og at arbejde med en erkendelse af det der er sket. Nogle kvinder føler en vrede, sorg, skam, forladthed og ensomhed og er så påvirket af situationen, at det kræver professionel hjælp, for at komme over det. Hjælp til at få oplevelsen ud af kroppen og acceptere og komme overens med, at det er en del af din fødselshistorie det der skete.

Prøv også at huske hvordan din fødsel var inden det blev voldsomt. Hvordan var det da veerne begyndte derhjemme? Hvordan var stemningen? Hvordan var turen til hospitalet? Var det, som du havde håbet og forestillet dig de første timer? Hvad var det bedste ved din fødsel?

Alle disse ting er også en del af din fødselshistorie, men de oplevelser er måske – forståeligt nok – blevet lidt væk. Prøv at gå på opdagelse, og find dem frem igen.

Hvis du oplever at din hverdag bliver ved med at være påvirket af din oplevelse, vil jeg anbefale dig at få noget hjælp til at bearbejde oplevelsen. Du skal ikke blive ved med at være så påvirket af det, der kan gøres noget ved det.

Jeg kan varmt anbefale dig at læse bogen: Bogen om kejsersnit af Christa Lykke og Rikke Korshøj Theill. Forfatterne skriver varmt og oplysende om at føde ved kejsersnit. De har selv begge født børn ved kejsersnit, så på en faktuel og personlig måde fortæller de om forventninger, bedøvelse, smerter, den første kontakt med barnet, pleje af såret og den første tid efter fødslen.

Jeg ønsker dig og din familie alt mulig held og lykke i tiden fremover. Håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen.

Mange venlige hilsner fra,