sorgbearbejdning

Hej Charlotte

Jeg har en veninde som for nylig har mistet sin mand. De har 2 børn, Sofie på 11 år og Anna på 15 år. Anna går til rådgivning hos kræftens bekæmpelse, men har haft problemer med at takle denne situation.

Hun kan ikke koncentrere sig i skolen, græder næsten hver dag og hun har store problemer med sit forhold til sin mor.

Hvad gør vi? De bor i Kastrup og min veninde vil kontakte sin læge for en henvisning til en psykolog. Er der andet vi bør gøre?

M.v.h Ulla

____________________________________


Kære Ulla

Tak for dit spørgsmål.

Det er en rigtig svær situation din veninde er i, og det gør mig ondt at høre hun har mistet sin mand tidligt.

Det er godt du er der for hende og støtter hende i denne svære tid og situation.

Der er ingen tvivl om, at det er en svær tid for både din veninde og hendes to piger.

Jeg kan ud af dit brev læse, at der er igangsat hjælp til Anna i Kræftens Bekæmpelse. Jeg kan ikke helt finde ud af om hun stadig er tilknyttet der eller er stoppet. Hvis hun er stoppet, er der den mulighed, at henvende sig der igen og fortælle om hvordan Anna har det lige nu. De vil kunne rådgive om hvordan i forsat kan hjælpe hende, eller måske tilbyde hende noget mere hjælp.

Det vil også være en god ting, at tale med skolen om hvordan hun har det, for at der også her kan støttes godt op om hende i den svære situation.

At I er meget opmærksomme på Anna er nødvendigt, da der ikke er tvivl om at hun har brug for hjælp. Hun skal have meget omsorg og forståelse og anerkendelse for de følelser og den sorg hun bærer på. Tal med hende om hendes sorg og smerte, det er vigtigt at få sat ord på.
Men støt hende også i at gøre nogle ting der kan gøre hende glad.

Men jeg tænker også det er vigtigt for din veninde at få noget hjælp til sig selv og sin egen sorg.
Når man er mor og er kommet i en situation som din veninde, sker der ofte det, at al ens opmærksomhed kommer til at dreje sig om at hjælpe og støtte børnene på bedste vis, for at gøre det så godt som muligt for børnene, hvilket jo også er vigtigt.

Men nogle gange sker det, at man som mor kommer til at ”glemme” og give plads til sin egen sorg over at have mistet sin ægtefælde og stå alene med ansvaret for børnene.

Din veninde har også behov for omsorg og støtte til sig selv i denne situation.
Behov for at tale med nogle om, hvad der er svært både for hende selv som voksen kvinde og i forhold til hvordan hun bedst kan hjælpe sine piger.

Mit råd er, at også hun kontakter lægen for at få nogle psykologsamtaler til sig selv.
Lægen vil kunne henvise hende til en psykolog hun kan tale med, og hun vil kunne få økonomisk støtte til samtalerne. Der er også samtalegrupper i Kræftens Bekæmpelse, som din veninde måske kunne have glæde af at deltage i. Det er altid godt at dele sine tanker og følelser med nogle der er i samme situation som en selv.

Jeg håber din veninde hurtigt vil få noget hjælp til både sine piger og sig selv.
Det er meget værdifuldt for din veninde at hun har dig til at støtte sig i denne tid, du giver hende på den måde den aller bedste hjælp du kan.

Håber du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen,