utryg i vuggestuen

Kære Charlotte,
Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min datter, som fylder tre år til sommer.
Siden oktober har vi været igennem et turbulent forløb, hvor hun har været anbragt hos en række skiftende dagplejere på grund af sygdom hos de forskellige dagplejere.
Det påvirkede hende meget, og hun var bange for at vi ikke kunne finde hende og således ikke komme og hente hende. Bange for ikke at blive passet på.
Ved udsigten til dagplejer nummer otte, sagde vi i januar stop og tog hende ud af dagplejen med krav om en vuggestueplads. Det fik vi 1. marts. I perioden op til hun kunne starte gik hun hos en dagplejer, hun tidligere har været meget glad for, men som ikke havde permanent plads til hende.
Der trivedes hun, var glad, ofte igangsætter af lege med de andre jævnaldrende børn og ville sjældent hjem.
Nu er hun begyndt i vuggestue og er for min kæreste og jeg at se meget utryg. Hun er meget opmærksom på, hvor de voksne er, hvem der passer på hende og allermest: hvornår hun bliver hentet.
Hun græder, når hun bliver afleveret - prøver at være tapper, men bryder så alligevel sammen - og spørger tit, om vi ikke kan blive hjemme, for hun kan ikke lide at være i vuggestuen.
I vuggestuen har hun svært ved at lege med de andre børn, men vil hellere gå hos en voksen.
Når vi kommer hjem er det som om hun pludselig slapper af efter at have holdt sammen på sig selv en hel dag. Og så græder hun voldsomt og vil have sut og være på arm resten af aftenen.
Hidtil er hun bare kommet hjem, har tusset rundt, leget med sig selv og stort set ikke haft brug for direkte voksenkontakt. Det er ofte nok, at vi bare er i nærheden - læser avis, laver mad, snakker lidt etc.
Situationen nu er meget voldsomt for os, og vi er usikre på, hvordan vi kan hjælpe hende til at falde til i vuggestuen.
Vi prøver at snakke positivt om vuggestuen og ikke tale for meget om, at hun ikke vil være der. I stedet prøver vi at snakke om de sjove ting, de laver.
Men det er som om det slet ikke fylder noget for hende (hun har et rigtigt godt sprog, så hun kan give udtryk for meget). Hun siger: jeg græder fordi min mor ikke er der.
Pædagogerne i vuggestuen giver ikke rigtig nogen anvisninger til os, men siger bare, at de også synes det er mærkeligt, at hun er så ked af det. Hvad skal vi gøre?

På forhånd tak for dit råd

Bedste hilsner,
________________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål.
Vi forældre bliver rigtig kede af det og bekymret når vores børn ikke trives, og det skal vi også, for sådan skal et ikke være.
Det er som du skriver rigtig mange skift din datter har været udsat for i sin pasning. At I siger stop ved nr. 8 forskellig dagplejemor, er en god og ansvarlig beslutning I har taget. Det er urimeligt at jeres datter inden for ca. 6-7 måneder skal være udsat for så mange forskellige dagplejemødre. At hun bliver usikker og utryg ved det, er der ikke noget at sige til. Det er mange nye forskellige voksne, børn og hjem hun skal forholde sig til på kort tid.
At starte i vuggestue kan for nogle børn være en voldsom ting og det er jo for jeres datter meget anderledes end at gå i dagpleje, hvor der ikke er så mange voksne og børn. Hun skal have lidt tid til at vænne sig til alt det nye som det medfører. Det er næsten altid meget svært at skulle skilles fra sit lille barn og ”efterlade” det i vuggestuen til andre voksne, man jo ved ikke kan gøre det så godt som en selv – det er svært både for os forældre og for vores børn.
Det er vigtigt I som forældre er trygge ved vuggestuen, at I har et godt forhold til personalet.
Hvis I ikke allerede har haft det skal I bede om et lille møde med vuggestuen, hvor I fortæller om jeres lille pige. I skal fortælle lidt om hendes liv, hvordan de første år har været og at hun har været udsat for mange skift i dagplejen, og om hvad hun er for en lille personlighed. Når I fortæller lidt om disse ting, vil det være lettere for pædagogerne at forstå hendes reaktion på starten i vuggestuen. I skal også have en orientering om hvad vuggestuen står for, hvordan de arbejder og hvad de vægter i deres pædagogiske arbejde. Hvordan tænker de om at køre nye børn ind i institutionen, hvordan gør de og hvad er deres erfaringer.
Jeres lille pige har brug for tæt voksenkontakt her i starten af sit vuggestueliv, det giver hun tydeligt udtryk for. Tal med vuggestuen om hvordan de kan opfylde dette behov og om hvordan de har mulighed for at tilgodese dette behov. I nogle vuggestuer er det sådan at man i starten har en fast kontaktperson som er knyttet til både barnet og forældrene. Kontaktpersonen er den der tager sig af den lille ny i vuggestuen når hun er der og det er hende der fortæller og har kontakt med forældrene, og fortæller om hvordan det går.
Det giver en tryghed for både jer som forældre og for jeres lille pige, at I har en fast person som I kan tale med, om hvordan det går og om hvordan I bedst sammen støtter og hjælper jeres datter med at komme godt ind i vuggestuen.
I gør det helt rigtige ved at tale godt om vuggestuen og vise og signalerer at I er trygge ved stedet og at I tror og mener det er et godt sted at være for jeres lille pige. Børn aflæser os og spejler sig i os, så når I giver udtryk for at det her er godt og det er I glade ved, vil det også været lettere for jeres datter, at give sig selv lov til at knytte sig til stedet og dets voksne og på sigt de andre børn. Det vil hen af vejen gøre, at vuggestuen vil blive en tryg base for hende, når hun oplever mor og far er trygge ved det her sted og synes det er ok.
Prøv så vidt det er muligt at have en fast rutine når I afleverer hende om morgenen. Sæt ord på at I nu skal gå og at Susanne nu passer på dig mens mor er på arbejde. Prøv så vidt det er muligt ikke at trække afleveringen og afskeden ud i lang tid, det vil gøre det sværere for jeres lille pige.
Fortæl både personale og jeres datter om hvem der henter hende og hvornår. ” I dag er det far der henter dig og han kommer når du er færdig med at spise frugt”.
Når I kommer hjem og jeres lille pige har brug for at ”puste ud” oven på dagen i vuggestuen, så accepter at hun er lidt ekstra pylret, giv hende den ekstra opmærksomhed og omsorg hun har brug for. Hun har været på hårdt arbejde med at klare dagen med alle de nye udfordringer i vuggestuen. Snak med hende, som I gør om de gode ting der er sket i vuggestuen, men accepter også hvis hun ikke vil snakke om det. Et barn kan have svært ved at forklare og sætte ord på oplevelser der er sket gennem dagen og måske skal hun fordøje indtrykkene inden hun kan sætte ord på det.
Når hun siger :”jeg græder fordi mor ikke er der”, skal I anerkende de følelser hun giver udtryk for og samtidig fortælle at det ikke kan være anderledes. ”Ja, du savner mor når vi ikke er sammen, men vi skal være sammen igen i eftermiddag og det glæder jeg mig til, så skal vi……..” Når du anerkender hendes følelser, vil hun føle sig forstået og hørt og det giver hende en tryghed og hun får en fornemmelse af at mor forstår jeg savner hende, men mor synes også det er ok jeg skal være i vuggestuen.
Jeg ønsker jer alt det bedste i tiden frem og tænker jeres lille pige igen vil finde modet og glæden ved at lege med de andre børn i vuggestuen, men har brug for lidt hjælp til at finde sig tilrette i vuggestuen både fra jer og fra pædagogerne. I skal selvfølgelig som nu også fremover være opmærksomme på om hun får det bedre i vuggestuen og være i tæt kontakt og dialog med personalet, om hvordan det går og om hvordan i hjælper hende bedst med at finde sig tilrette og blive tryg ved stedet.
Der ligger her i brevkassen andre gode spørgsmål om at starte i vuggestue, som I måske kan have glæde af at læse.

Mange venlige hilsner fra