Danske lus er resistente

Danske lus er blevet resistente eller modstandsdygtige i et omfang, som en rapport fra Statens Skadedyrlaboratorium ventes at kaste mere lys over i den kommende uge.

Forbrugerrådet beklager, at det tog mange år at få bevilget penge til undersøgelsen af resistens hos danske lus.

"Sundhedsstyrelsens holdning har været, at lus blot var en gene og et kosmetisk problem. Men man kan ikke bare lade børn og forældre sejle deres egen sø på dette felt. Dels er lus utrolig ubehagelige, dels er der producenter, der tjener rigtig mange penge på lusemidler", konstaterer Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet.

Hun håber, at rapporten fra skadedyrlaboratoriet vil munde ud i nye konkrete planer for, hvordan lusene skal angribes.


Luseliv
Hovedlus kan kun overleve i hovedhår nær hovedbunden, hvor de suger blod og har det dejlig fugtigt og varmt (30°).

Mindre børn (3-11år) har oftest lus, men alle, med hovedhår længere end 0,5 cm, kan få lus. Voksne lus er som svovlet på en tændstik, 2.5-3 mm.

Hunlus er størst med en bagkrop, der ender i to spidser. Hanlus har kun en enkelt bagkropsspids. Nylagte æg er mellem 7-10 døgn om at klække til ”birkes store” ægnymfer på 1 mm. Lus vokser ved at skifte hudskelet 3 gange. Lus er knapt 2 døgn i hvert af de 3 nymfestadier. En hunlus kan begynde at lægge æg 6-7 døgn efter klækning. Æg kittes fast til hårstrå enkeltvis nær hovedbunden. Lus i alle stadier er ens med lille hoved, stor bagkrop og et bryst med 3 par ens ben. Hvert ben ender i en klo, egnet til at gribe om hovedhår. Kun voksne lus er tilbøjelige til at ”smitte”, dvs. vandre fra et hoved til et andet. Der er ikke andre betydende smitteveje!