En ny mor og en ny bedstemor
Når man bliver mor, følger der også nye forventninger med til sin egen mor.
Jeg møder i mit daglige arbejde mange nybagte mødre, der med glæde fortæller om forholdet til deres mor. Men jeg møder også mødre, der fortæller om vanskelige forhold mellem den nybagte mor og den nybagte bedstemor.
Jeg oplever også en markant stigning i henvendelser fra bedstemødre, der fortæller, at de synes, det er vanskeligt at forvalte og takle den nye rolle som bedstemor.
Der er brug for bedstemor
En bedstemor har stor betydning for den nybagte mor og den nye families trivsel. Man har brug for pårørende, der kan yde støtte og opbakning i perioden omkring graviditeten, fødslen og den første tid som mor, og det styrker den nye mors selvfølelse, at hendes egen mor er støttende og nærværende både for det lille nye barn, for den nybagte mor og hele den unge familie.
Mange fortæller om, hvordan deres mor deler glæder, ufordringer og sorger over graviditeten og barnet med dem. Mange oplever en stor støtte og hjælp i den tid, hvor de selv lærer at være mødre. De fortæller om bedstemødre, der er parate til at stille op, når der er brug for dem, og som forstår at holde en passende blanding af nærhed og afstand på en gang og opfylde deres forventninger og forhåbninger.
Bedstemor vil gerne støtte
Bedstemødre ønsker at støtte deres døtre og den lille ny familie, og de fleste vil gerne dele og give alle deres erfaringer videre, så deres børn klarer opgaven som forældre bedst muligt. Men nogle gange går det skævt og skaber store vanskeligheder.
I min konsultation møder jeg mødre, der græder og er kede af, hvordan deres egen mor takler at blive bedstemor. Nogle af disse kvinder forsøger at gøre sig hårde og klare sig uden deres mor. Nogle fortæller, at deres mor blander sig for meget, eller de oplever, at hun er direkte ubehagelig. Det gør den nybagte mor usikker og utryg i sit moderskab, og hun bliver i tvivl, om hun er en god nok mor.
At blive bedstemor
For enhver mor er det stort og noget helt særligt, at blive bedstemor. Men for nogle er det svært at finde ud af, hvad datteren har af forventninger, og svært at finde ud af, hvordan og hvor meget man skal blande sig.
Når man bliver bedstemor, tænker man tilbage på, hvordan det var, da man selv fik sit første barn.
Mange husker de stærke følelser, og de fleste husker også, hvor sårbar man var i den første tid.
Når man som bedstemor vil fortælle om sine egne oplevelser, fra den gang man selv var nybagt mor, er det vigtigt at huske, at de oplevelser man engang har haft, er blevet bearbejdet i hukommelsen gennem årene. Det betyder at oplevelserne ofte erindres anderledes, end de blev følt og oplevet, da man stod midt i det. Især skal man huske, at hukommelsen har en god evne til at sortere og strukturere, så oplevelserne fremstår mere forenklede og positive.
En nybagt mor kan have svært ved at håndtere historierne, hvis de er blevet til sprudlende succeshistorier. Nogle kvinder kommer til at opfatte deres mødres og svigermødres historier, som kritik af den måde de selv håndterer deres moderskab og nye familiesituation på. De nybagte mødre bliver kede af det og usikre på deres egen dømmekraft, og får nemt følelsen af ikke at være en god nok mor. De føler, de ikke kan magte opgaven på samme succesfulde måde som deres egen mor eller svigermor, og bliver usikre på, hvilke forventninger bedstemødrene har til dem.
Bedstemor – træd varsomt – en balancegang
En ny mor har brug for, at bedstemor viser hun forstår og husker, at det er overvældende at blive mor. At der ikke kun fortælles om succeshistorierne. Hun har brug for at blive lyttet til, og anerkendes for sin måde at forvalte moderskabet på. Den nye mor vil gerne have hjælp, men som bedstemor må man ikke overtage noget for hende, uden opfordringer til det.
Som bedstemor må man vente lidt med alle sine råd, vente til man bliver spurgt. Hvis der ikke bliver spurgt eller søges råd, så ti stille hold rådene for dig selv, og lev med ikke at blive spurgt. Se i stedet på, hvordan din datter forsøger at klare sine nye udfordringer, og støt hende i den måde hun gør det på.
Bedstemor skal vise sin interesse for det nye lille barnebarn, men også for, hvordan hendes datter har det. Den nybagte mor har brug for nærhed og omsorg og at blive bekræftet, set og accepteret, for det hun gør. Det er stadig rart at få anerkendelse fra sin mor, selv om man også selv er blevet mor. Man er jo stadig også en datter.
Hør på den nybagte mor
Det er vigtigt at høre på sin datter, når hun fortæller om, hvad Sundhedsstyrelsens anbefaler f.eks. i forhold til amning. Ros hende og udvis respekt og forståelse for at forsøge at gøre det, man anbefaler. I dag har man en anderledes viden end da bedstemor fik børn.
Men hjælp din datter med at bevare roen og troen på, at hun er en god mor, selvom hun ikke ammer sit barn til det er 6 måneder gammelt. Fortæl hende, at børn ikke tager skade af, ikke at blive ammet, men du skal også forstå og anerkende hendes sorg over, at det ikke lykkes for hende, hvis det er det, hun ønskede.
Som bedstemor skal man på den ene side forstå, give tid, rum og anerkendelse for sin datters måde at være mor på. Men også være parat med støtte og gode råd, når tingene er svære.
Nye udfordringer
Både en ny mor og bedstemor står over for nye og spændende udfordringer, både hver for sig og sammen som en familie der er forandret for altid. For I har fået en dejlig lille ny i jeres familiefold. Den nye identitet, som I begge skal tilegne jer, stiller krav om omstillingsparathed, indfølelse i hinandens situation som ny mor og ny bedstemor.
Du kan læse mere om de spændende psykologiske mekanismer der kommer i spil i forholdet til din egen mor, når du bliver mor i bogen: