Fastelavnsboller med creme
Der er delte meninger om, hvordan en fastelavnsbolle skal være. Nogle foretrækker den sprøde bolle fyldt med let flødeskum, andre en gærbolle med creme og glasur. Her får du opskriften på en rigtig cremet slags med fyld af flødeskum og lidt marcipan.
Den skal du bruge til ca. 12-15 stk.
DEJ
- 50 g smør
- 2 1/2 dl mælk
- 25 g gær
- 1/2 tsk groft salt
- 1 tsk knuste kardemommefrø
- 3/4 dl sukker
- 1 1/2 kvark 0,3%
- 525 g hvedemel
- 1 sammenpisket æg
FYLD
- 200 g ren, rå marcipan
- 1 dl mælk
- 2 1/2 dl piskefløde
SÅDAN GØR DU
Dej
Smelt smørret og kom mælken i og varm op til 37°. Smuldr gæren ud i en stor skål og hæld mælkeblandingen over, og rør gæren helt ud. Tilsæt salt, kvark, kardemomme, sukker og det meste af melet. Ælt dejen godt i gennem - den skal være blank og smidig. Dæk dejen til med et viskestykke, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 1/2 time. Kom dejen ud på et bord og form den til cirka 12-15 runde boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i cirka 20 min. Pensl bollerne med æg, og bag dem midt i ovnen i ca. 10-15 minutter. Køl dem af på en rist under et viskestykke.
Fyld
Skær et låg af hver bolle, tag lidt af "indmaden" ud og bland det med marcipan og mælk. Læg fyldet tilbage i bollerne. Pisk fløden og læg lidt flødeskum på toppen af fyldet. Læg lågene på og sigt med lidt flormelis.