Lav jeres helt egen æblesaft

Der skal fire kilo æbler til to liter saft. Det lyder af mange æbler, men hvis du har dem i overskud, så kan du fremstille den dejligste æblesaft. Her får du opskriften på ca. 2 liter drikkeklar æblesaft.

Det skal du bruge:
• 4 kg æbler
• 2 l vand
• 2 tsk citronsyre
• 10 dl sukker
• 2 stk vaniljestang
• Saft af 3 citroner
• 1 tsk flydende atamon

Sådan gør du:
• Skyl æblerne godt og skær dem i både
• Flæk vaniljestænger på langs
• Hæld vandet i en gryde sammen med æblestykker, vaniljestænger og citronsaft
• Lad det koge 30 minutter. Kog uden låg, så væden fordamper og efterlader saften mere koncentreret
• Lad æblesaften køle af og trække under låg
• Når afkølet, si saften fra mosen gennem et dørslag med et klæde i
• Gem mosen – den kan bruges i desserter - og er også skøn sammen med morgenyoghurten
• Hæld saften tilbage i gryden
• Tilsæt sukker og lad saften simre ved svag varme i 15 minutter
• Tilsæt atamon
• Hæld saften i skoldede flasker, og luk dem tæt
• Opbevares køligt