Pas på de små i sommervarmen

Badetøj og tøj - uv tøj og tildækket
Du er sikkert allerede begyndt at tælle ned til sommerferie -  og måske en rejse sydpå eller i sommerhus ved vandet. Sommer og badeture hører sammen, og børnene elsker at få lov at soppe i vandkanten eller i poolen. Men husk nu, at beskyt dem mod den stærke sol.

Undgå at lade børnene lege i solen i den værste middagssol mellem 12-15, og beskyt derudover børnene med solcreme (mindst en faktor 20) og løstsiddende tøj, der dækker kroppen og særligt udsatte steder. Vand og sand reflekterer solens stråler, så selvom barnet leger i skyggen, kan de blive solskoldet. Suppler med en god solhat eller kasket, som både forhindrer at barnet får solen i øjnene og forhindrer solskoldning.www.dreams4kids.dk laver en meget fin og sommerlig solhat til børn. Skal du ud og investere i badetøj til børnene, så køb gerne noget, der har UV beskyttelse. Du kan blandt andet se udvalget fra Petitecrabe hos www.littleones.dk.

Sovetid
Du kender sikkert alt til søvnløse dage og nætter, hvis du er forældre til mindre børn eller babyer. Ligesom voksne, har børn svært ved at sove, når det er for varmt. Man tænker automatisk, at barnet ikke må blive for koldt, og derfor lader man barnet sove i alt for varmt. Det betyder søvnløse nætter for både forældre og barn. Brug i stedet for nogle af de almindelige råd til at sove godt.

Stiller du dit barn i barnevognen udenfor, når de skal sove til middag? Det bliver ved høje temperaturer hurtigt for varmt. Derfor er det nogle gange bedre, at lade barnet sove på et køligt værelse i stedet for, hvis du vil være sikker på at få barnet til at sove. Rul gardiner eller persienner for vinduet og lad dem være lukkede i løbet af dagen - derved undgår du at solen står og bager på vinduet hele dagen, og efterlader børneværelset godt varmt til natten. Du kan finde fine gardiner til børneværelset hos www.toytoy.dk.Du kan også holde værelset køligt ved at sætte en gulvblæser i gang inde på værelset en times tid før barnet skal sove - derved er luften behagelig og kølig.

Om sommeren ser man ofte en stofble hæftet fast med tøjklemmer foran åbningen til barnevognen for derigennem at skærme for solen og larm. Selvom det i koldere temperaturer kan være helt fint, er det ikke en god kombination ved varme temperaturer - det kan være decideret livsfarligt, fordi temperaturen stiger markant. 

16-22 grader er ideelt
Ideelt set skal temperaturen ligge på mellem 16-22 grader, for at børn sover bedst. En undersøgelse, foretaget af Søndagsavisen viser, at på en dag, hvor vejrudsigten viser 25 grader udenfor, stiger temperaturen i barnevognen helt op til 33 grader, når den bliver afskærmet af en stofble, 32 grader, når den bliver afskærmet med et myggenet, og 34 grader, når den bliver skærmet af et regnslag - selv når barnevognen står i skyggen. Du risikerer dermed at barnet dehydrerer, mens det sover. 

 

Mere om: