Sådan fjerner du skovflåt
Tag ud og nyd naturen, men husk at se dit barn og dig selv efter for flåt. Flåten kan bide sig fast, hvor som helst på kroppen - også i håret, bag ørene og i nakken.
Skovens farligste dyr
Når I bevæger jer ude i naturen, skal I huske at være opmærksomme på risikoen for flåter. De små tæger gemmer sig især i tæt vegetation og krat.
Flåtens bid er normalt ikke er forbundet med smerte, og derfor glemmer man også nemt at tjekke for flåt. Men eventuelle flåter skal findes og fjernes, da de kan være bærere af en mikroorganisme, som kan udvikle Borrelia infektion.
Det er svært at sige, hvornår risikoen for flåtbid er størst, men skovflåten bliver aktive når jordens temperatur kommer op over 3-4º C. I engområder er de små dyr allerede aktive i april, mens de i skovområderne er mest aktive i månederne maj til august. De fleste anmeldelser om bid sker norrmalt i månederne juni, juli og august.
Når skovflåten bider
Hvis skovflåten har nået at bide sig fast, sidder den med hovedet nede i huden. Herfra suger den, så dens store bagkrop fyldes med blod.
Det er vigtigt, at man får fjernet hele flåten, men man skal samtidig passe på ikke at klemme den, da man risikerer, at den tømmer sin mave i det åbne sår - og det er heri borrelia-bakterien findes.
Flåt-fjerner
Den sikreste måde at fjerne flåten er at bruge en flåt-fjerner - og i sommerhalvåret er en god ide, altid at have en flåt-fjerner liggende klar i førstehjælpskassen.
Der findes forskellige på markedet, men dem med en lille løkke, fjerner flåten nemt og sikkert.
Med lidt held kan man også udføre "operationen" med en pincet. Men det er ikke helt nemt. Grib, med en smal pincet, fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker. Træk herefter langsomt og forsigtigt, indtil den slipper. Pas på med at rykke for hårdt, da du risikere at dele af flåten fortsat sidder i huden.
Drop de gamle husråd
Lad være med at forsøge at fjerne flåt med gamle husråd, som f.eks. at smøre vaseline på. Man risikerer blot, at flåten sprøjter sit maveindhold ind og derved øger risikoen for at overfører evt. borrelia.
Hvis hovedet bliver siddende, er der risiko for at få infektion med andre mikroorganismer, svarende til den infektion, man risikerer, hvis man har fået en splint eller anden fremmedlegeme i huden. Denne infektion har ikke noget med borreliose at gøre, men kan være ubehagelig alligevel. Derfor er det vigtigt at skovflåtens hoved bliver fjernet, og man bør kontakte lægen for at få det fjernet, hvis man ikke selv kan.
Syg som følge af flåtbid
Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er svær at angive. Fordi man er blevet bidt af en flåt, behøver man ikke være smittet med en sygdom. Men skovflåter kan være smittet med mikroorganismer, der kan overføres til mennesker ved flåtbid og forårsage sygdom.
Borreliose er den bedst kendte sygdom. Den kaldes også Lymes sygdom og den forårsages af en bakterie (Borrelia Burgdorferi), som findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr.
Symptomer på Borreliose
Er man smittet med Borrelia, er første tegn på sygdommen ofte et ringformet rødt udslet i huden omkring bidstedet. Udslettet udvider sig gradvis samtidigt med at det ofte bliver lysere i midten. Udslettet kan også forekomme andre steder på kroppen, end lige der hvor man er blevet bidt og nogle få mennesker kan få flere af disse røde pletter samtidigt. Har man et udslet efter flåtbid der vokser i omfang, og er større en 5 cm i diameter, bør man kontakte sin læge.
Som regel opstår udslettet inden for de første 4 uger efter et flåtbid. Men man kan godt være smittet med Borrelia uden at få udslet. Andre symptomer, der kan ses ved Borreliose, er bl.a. smerter i hoved og skulder, muskel og ledsmerter, samt let feber og træthed. Omkring 10-15% af de personer som får Borreliose, får gener fra centralnervesystemet, såkaldt Neuroborreliose. Som led i dette kan ses lammelser af blandt andet ansigtsnerver. Disse gener kan komme uger til måneder efter flåtbid. Neuroborreliose kan i meget sjældne tilfælde blive varig, hvor der i svære tilfælde kan ses udvikling af demens. Neuroborreliose kan - ligesom Borreliose - i øvrigt behandles med antibiotika. Behandling af personer med Neuroborreliose kræver som regel indlæggelse på sygehus. Der er god grund til at oplyse lægen om eventuelle flåtbid, selv om symptomerne måske ikke umiddelbart kan knyttes til flåtbid.
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, dmu.dk