Skal vi tage kampen op?

Hvem bestemmer, hvor meget kosmetik dit barn kommer i kontakt med til daglig?

For mindre børn er svaret nok: de voksne, der omgiver barnet - hjemme eller i institutionen. Men så snart børnene kommer i klubalderen omkring 4. klasse er virkeligheden en anden for langt de fleste. For mange 11-12 årige piger betragter deodorant, lipgloss og mascara som en naturlig del af påklædningen på en helt almindelig skoledag. For drengenes vedkommende gælder det deodorant og hårprodukter.

Jeg er lige kommet fra efterårsferie, og jeg har haft et billede på nethinden hele ugen: det fra Politikens Lørdagsliv den 11. oktober, der beskriver, hvordan 11-årige Hannah dagligt bruger mere end otte forskellige produkter.

Artiklen tager udgangspunkt i undersøgelser, der bekræfter eksperternes bange anelser: flere og flere børn udvikler kontaktallergi over for stoffer fra hudplejeprodukter og makeup. Kontaktallergi får man kun, hvis man har været i kontakt med det pågældende stof. Det, vi ser, er altså resultatet af et stadigt voksende forbrug af kosmetik (sæbe, lotion, solcreme og makeup), som et helt almindeligt barn har fået i den moderne vestlige verden.

Kontaktallergi kan være alt fra en anelse udslæt til voldsomme udbrud med omfattende ødelæggelse af barnets hud. For de fleste er det et spørgsmål om at undgå enkelte ingredienser resten af livet – så er der fred og ingen fare. Men nogle gange går det rigtig galt, og så kan eksem være frygtelig invaliderende – meget mere end de fleste aner.

Skræmmebilleder har vi nok af, og der er mange hensyn at tage i denne her debat. Vores børn bliver hurtigere og hurtigere voksne, og hører det her ikke til i den mindre vigtige ende? Udfordringer med alkohol og stoffer burde nok give anledning til større bekymring for den aldersgruppe.

Jeg har selv to piger på 16 år, der hver dag forlader hjemmet mere eller mindre sminkede for at gå i skole. Som vasker alt for meget hår (synes moren) og ønsker sig rigtig parfume til jul og fødselsdag. Jeg har sluppet dem mere eller mindre, hvad angår kontakt til kosmetik (hvad jeg måske kommer til at fortryde på et tidspunkt). Hvad gjorde jeg, da de var mindre?

De fik først huller i ørerne, da de var 10 år, og de får ikke lov til at stikke hvad som helst i dem. Jeg forbød dem at gå med mascara, inden de blev 13. Ingen piercinger eller tatoveringer, før de fylder 18…

Men hold op, hvor har de spist meget læbepomade og smurt sig med ufattelige mængder af parfumeret creme - indrømmet. Det er svært at slippe udenom – og hvorfor nu det?

Det enkle svar er, at vi giver dem lov til det. I sidste ende er det jo os forældre, der bestemmer, hvor meget kosmetik ungerne får kontakt med.

Det næste spørgsmål må være, om vi orker at tage kampen op? Det kan vi kun selv vurdere, men jo længere tid jeg beskæftiger mig med det her område, jo mere bliver jeg overbevist om, at vi vil gøre vores børn en kæmpe tjeneste ved at forholde os til det enorme forbrug af kosmetik.

Nu handlede artiklen i Politiken om allergirisikoen. En anden risiko er de ingredienser, der viser sig at være hormonforstyrrende. Eksperterne er ret enige om at vi kun ser toppen af isbjerget – mange flere vil med årene vise sig at være problematiske.

Børnene vænner sig til, at kosmetik hører med til dagligdagen, men ærlig talt – det er jo helt forskruet! Det kan være rigtig svært at gennemføre et forbud mod kosmetik, hvis de andre forældrenes generelle holdning er, at det er OK. Det er absolut en mulighed, men det er vanskeligt.

Kunne man forestille sig, at forældrene sætter sig sammen i forbindelse med forældremøder eller fødselsdage og formulerer en fælles holdning til kosmetik?

Jeg har deltaget i den slags møder om alkohol i alle mine tre børns klasser, og det har fungeret super godt. Nu har jeg ikke flere tilbage i folkeskolen, men jeg kunne godt finde på at foreslå det i dag, hvis jeg havde piger på 10-12 år med et forbrug som Hannahs.

Kunne du ? Eller er jeg helt ude på et sidespor … ?