Storebror
Test: Grand C4 Picasso eHDi 114 hk.
På trods af sit futuristiske look, er den nye store Citroën Grand C4 Picasso ganske jordnær - og med en ny stram undervogn - en fornøjelse at køre. Det er den største i C4-familien – en rigtig storebror
Citroën har ofte været kendt for sine futuristiske bilmodeller – og med den nye Grand C4 Picasso er designet tilbage i højsædet hos den franske bilfabrik.
Den ligner noget fra fremtiden med sine nærmest organiske former, digitaliserede instrumentbord og kæmpe glaspartier – sågar i taget. Men den nye store Citroën Grand Picasso er nu ganske jordnær - og med en ny stram undervogn - en fornøjelse at køre. Det er den største i C4-familien – en rigtig storebror og det giver sig også udtryk indvendigt:
Den har enormt meget plads. Og her får franskmanden trumfen foran mange af konkurrenterne: Rigeligt med plads til både fem voksne samt to børn. De tre sæder i midten er alle lige brede og har Isofix-beslag., og de ekstra to børnesæder bagi er nemme at folde op. Adgangen til dem klares hurtigt med et ryk i det yderste midtersæde, som både folder sammen og skydes frem.
Pladssluger: Familiens cykler, barnevogne, børnesenge -der er plads til det hele. Helt nøjagtigt 645 liter.
Med panoramaglastaget er der udsigt til Eiffeltårnet, norske fjelde eller bare en dansk bøgeskov. Der er automatisk solgardin, så man ikke bliver stegt på varme sommerdage.
Dieselmotoren på 1.6 liter er måske ikke en kraftkarl, som trykker dig tilbage i sædet, men til gengæld har den et tyst og behagelig moment, og selv efter mange timer på motorvejen bliver man ikke træt. 6 gear, en meget enkel autopilot, et godt anlæg (også med DAB+ radio) og store vinduesarealer gør Picasso’en til en yderst komfortabel langtursvogn for chaufføren. Passagerer – store som små – kan så nyde godt af de mange fine detaljer som 12 volts stik bagi, solgardiner i sideruderne, små bakkeborde, godt læselys og meget mere.
Brændstoføkonomien er et kapitel for sig. Vi kørte meget blandet kørsel i den forgange uge. Små ture ind i byen, motorvejskørsel med 130 km/t samt landevejskørsel og ramte imponerende 23,4 km/l. Det er altså flot for så forholdsvis stor en bil.
Citroën’en ligner noget fra fremtiden, og efter en uge i selskab med C4 Grand Picasso, er det svært at forestille sig, hvad det franske bilmærke så skal finde på…i fremtiden.
Bagdørene er gjort ekstra brede, som letter ind- og udstigningsforholdene.
Tre gode brede sæder i midten…
Og to fine sæder bagerst til de knap så voksne.
Stort display i midten og mange betjeningsgreb i rattet gør Picasso’en en fornøjelse for chaufføren at køre.