9-årig dreng med attitude

Hej, - og mange tak for dit spørgsmål.

At være bare 9 år og være forældre til et barn på 9 år, det kan være en tid fyldt med vanskeligheder og rigtig meget hårdt arbejde.
I niårs alderen kommer der mange følelser i spil hos barnet. De bliver optaget af nye og andre ting end tidligere. De begynder at forstå andre ting, og forholder sig derfor også anderledes end tidlligere.
Selvværdet kommer til at spille en stor rolle, og dette er med til at farve både de følelser der kommer til udtryk og temperamentet.
Men der er også mange andre følelser, barnet på 9 år kommer i forbindelse med. De bliver meget optaget af, hvad og hvordan de føler sig knyttet til deres nære relationer, både derhjemme og uden for hjemmet. De bliver optaget af, hvor meget mor og far holder af mig. Holder de lige så meget meget af mig som af f.eks. af lillesøster? Det er almindeligt, at der er jalousi og dette er ofte relateret til søskende og forældre. Og det kan til tider være ganske voldsom jalousi. Nogle betegner niårs alderen som en ”krise periode” i barnets udvikling.
Din dreng har i denne tid en øget følsomhed, og er derfor meget påvirkelig og mere sårbar, end han måske har været tidligere. Han har lidt ekstra brug for dig og din opmærksomhed.

<B>Grænser og god tid til samvær</B>
Jeg kan læse, at I har mange konflikter og at det er hårdt for dig at klare. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du vælger dine konflikter med omhu (ja, jeg ved, at det er et meget slidt udtryk). Det er vigtigt for dig og ikke mindst for din dreng, at jeres samvær og kontakt ikke kun eller primært kommer til at handle om konflikter.

Du skal selvfølgelig sætte nogle grænser for ham, som du også gør. Du skal tage lederskabet på dig, og sætte grænser for ham.
Men din søn skal have tid, masser af tid med dig. Tid til snak, tid med samvær, tid til at grine, tid til at tale om de store ting i livet mm. Beslut dig for, at du hver dag vil have en tid, der er uforstyrret sammen med ham. For nogle er den bedste tid til dette om aftenen ,når barnet skal i seng.
Måske vil han ikke have godnathistorie mere. Men at mor sætter sig på sengekanten og hører på, hvordan dagen er gået og om der er sket noget særligt, ja det bliver man vist aldrig for stor til, at synes er rart. Snak lidt med ham om, hvordan dagen ser ud i morgen, hvad skal I hver især. Vis interesse for hans dag. Hvad gør han sig af tanker, hvad er han optaget af. Hør om hans små glæder og sorger.
Planlæg evt. også noget, du laver med ham alene. En tur i biografen, se en fodbold- eller håndboldkamp, tag en bytur eller hvad han nu er til og sætter pris på.

Din dreng skal ikke tale grimt og nedladende på en måde, som du og den øvrige familie betragter som uacceptabelt. Du skal blive ved med at sætte grænser.
Men husk også på, at de fleste børn ind imellem har et grimt sprog. De har brug for vores hjælp til at få det rettet ind på en måde, så det er acceptabelt.
Bandeordene bruges til dels at afprøve dig og omgivelserne, dels er det en måde at hævde sig på, og være sej på. Børnene tror, at de virker voksne og seje.
Nogle gange tror jeg også, man skal indtænke ovenstående og ikke blive så forskrækket over det, samtidig med at man forsætter med at lære sit barn, at det skal tale et pænt og acceptabelt sprog.
Er der flere eder og bandeord end andre ord, skal der selvfølgelig sættes lidt ”hårdere” ind på at få ordene ud af sproget. Nogle bruger en ”bandekasse” eller andet, til hjælp, for at huske på, at det er forbudt at bande. Og husk, at hvis I laver en bandeaftale, så gælder den alle i familien – også mor og far :o)!
Sprogudviklingen vil jo også samtidig blive lidt udvidet, når man skal finde andre måder at udtrykke sig på. Hvem kan mon finde på flest måder at sige det samme på ? Hvem kan sige det på engelsk, tysk eller andet. Lidt skørt måske, men det handler om at få brudt mønsteret på en sjov og anderledes måde. Find på en leg om dette, der passer ind i jeres familie.
Man kan blive så frygtelig træt og udmattet, og få en følelse af, at lige meget, hvad man gør, så nytter det ikke. Det kan være SÅ svært at få barnet til at høre efter, hvad man siger.
De larmer, de slås, de er utilfredse, de bander, de smider deres tøj på gulvet, de gider ikke rydde op efter sig. Men hvis det kan være dig en trøst, så er det problemer, som de allerfleste i ”forældreklubben” oplever. Man kan få en følelse af at det konstant er ”op ad bakke”, og man kan blive bekymret for, hvordan det dog skal gå for og med ens barn. Og så pludselig er der andre tider, det går ned af bakke med dejlig vind i ryggen og man glæder sig over de mange herligheder, der er med barnet.

Med venlig hilsen