Når børn er bange

Hej Charlotte,

Min datter på 4 år, er inden for den sidste måned begyndt at være meget bange bla.
når hun skal være alene i et rum! Hun tør ex. ikke gå på toilettet alene eller lege på sit værelse alene. Hun er bange for at der skal komme nogle dyr - speciel løver! Vi er meget i tvivl om hvordan vi skal tackle denne angst! Vi vil gerne give hende en oplevelse af at vi forstår hende, men samtidig vil vi ikke dyrke denne frygt! Af og til føler vi at hun også bruger "det at være bange"
lidt fordi at det er hyggeligere, hvis vi følger hende overalt!
Vi vil rigtig gerne være sammen med hende, men vil også gerne have at hun ex selv kan gå på toilettet osv.
Hvordan skal vi håndtere denne periode i hendes liv?

Hun har været renlig i snart et år, men er på det sidste begyndt at dryppe lidt i bukserne....jeg har opfattet det som om, at hun har for travlt til at gå på toilettet. De sidste to dage har hun tisset rigtigt i bukserne - og nu tænker jeg, om det kan have noget med angsten at gøre?

__________________________________________________________________


Hej - og tak for dit spørgsmål her i brevkassen.
Det er en svær situation når ens barn pludselig bliver bange for noget, man umiddelbart ikke synes der er grund til at være bange for.

Bekymringer, frygt og angst er noget der ses og opleves hos mange børn i perioder i deres opvækst.
De fleste forældre vil kunne genkende at deres barn på et tidspunkt er bange for fremmede, bange for mørke, bange for at være alene, bange for hunde eller andre dyr eller bange for at der skal ske mor og far og søskende noget grimt.

Børn er bange for forskellige ting gennem barndommen, som de senere hen lærer at håndtere.
Når jeres lille datter på tre år er bange for at gå alene ind i rum, f.eks. når hun skal på toilettet tænker jeg, (ud fra det skrevne) det er en af de almindelige frygtformer der opstår hos de allerfleste børn.

Omkring 2-3 års alderen er en tid, hvor mange børn oplever at blive bange for mørke, og for at være alene i rum, og mange oplever også at være bange for at der kan være store dyr.
Der er i denne alder også mange børn der oplever at blive meget bange for små dyr og insekter.

Din lille pige på 3 år har endnu ikke udviklet sig til at være i stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi, hvilket betyder, at hun ikke ved at det er meget usandsynligt eller helt umuligt at der skulle kunne være en løve på badeværelset, når hun kommer derud. Hun er ikke i stand til at sætte sine tanker i perspektiv, dvs. at bedømme sandsynligheden for at det kan være rigtigt og virkeligt.
Hun er i stand til at forestille sig og fantasere om uhyggelige ting, men har endnu ikke evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Dette er forklaringen på at småbørn ofte er bange for mørke og uhyggelige fantasivæsener eller f.eks. store løver.

Ofte vil børn fylde ”hullerne” ud i det de ikke forstår. Hullerne udfyldes med stof fra deres fantasi, ofte uden at vi voksne overhovedet indvies i dette.
Disse udviklingsbetingede angstkilder ved barndommen er almene og uløseligt forbundet med det at være barn. Det betyder, at lige meget hvor meget vi gør os umage som forældre, vil der opstå situationer hvor vores børn bliver bange. Vi kan ikke skabe en barndom for vores børn uden angst, men vi kan hjælpe dem med at komme igennem det. De udviklingsmæssige perioder hvor vores børn oplever angst, kan vi støtte dem og give dem en sikkerhed for at vi passer godt på dem.

Når I skal prøve at hjælpe jeres lille datter, kan det være en god ide at prøve, at huske tilbage til jeres egen barndom. Hvordan var det at være bange som barn, hvad var det I var bange for, og hvornår var det I havde brug for hjælp, når I var bange og hvad var det for en hjælp I havde brug for.
Hvis I prøver at anlægge denne vinkel, at huske tilbage, vil I komme til at se det fra et barneperspektiv mere end fra et voksenperspektiv. Dette kan være vigtigt og givtigt i forhold til forståelsen af hvad det er jeres datter er bange for.
Vi voksne forældre kan til tider have svært ved at forstå hvad det er barnet er bange for, for vi ved jo med vores erfaring, at der ikke kan være løver på badeværelset.
Det er vigtigt, at I ikke bagatellisere, hvad jeres datter fortæller jer om hvad hun er bange for, ligeledes er det vigtigt at I ikke overdramatisere det hun er bange for.
Hun har brug for, at I giver hende en oplevelse af at I hører og tager alvorligt, hvad hun er bange for.
I må tage hendes angst alvorlig og hjælpe hende med at takle den.

Børn har deres egen måde at opleve verden på, deres egen måde at forstå sammenhænge på og i meget høj grad deres egen logik.
Vi voksne tænker ikke som børn længere, i hvert fald ikke det meste af tiden :o). Vi tænker mere rationelt og logisk på grundlag af den viden og erfaring vi har fået siden vi var børn. Vi har derfor selvfølgelig mange forspring for børnene, når vi skal forstå den verden vi er omgivet af og befinder os i.
For at hjælpe jeres datter, vil jeg foreslå, at I går med hende på toilettet, tænd lyset for hende og giv udtryk for at det er ok hun gerne vil have jer med og at I passer på hende. Bliv hos hende og snak med hende, tal f.eks. om hvor løver bor henne. Hvis I har været i Zoo, tal om løverne der bor i Zoo, og at dyrepasserne passer godt på dem derinde.
Prøv at vær nysgerrig på at høre om, hvad det er hun er bange for med løverne, lyt på hende i stedet for med det samme at prøve at få hende til at holde op med at være bange. Hvis i lytter er der bedre mulighed for at indgå i en snak med hende om hvad det er for tanker hun gør sig.

Fortæl du kender andre børn der er bange for løver, og om hvad de gør så de ikke er helt så bange mere. Fortæl at nogle børn godt kan lide at døren står åben når de er på toilettet, så de kan høre mor og far, for så ved de at der ikke kan komme løver, for det passer mor og far nemlig på der ikke gør, og de bor jo også inde i Zoo.

Det vi som forældre skal gøre i situationer hvor vores børn er bange, er at vi skal acceptere barnets følelser og tager det alvorligt i den oplevelse barnet beskriver for os. Vi skal samtidig bestræbe os på at tilbyde vores barn del i den modenhed og erfaring vi besidder og som barnet endnu ikke har.
Det vigtigste vi skal huske er, at det foregår i en dialog, hvor vi gør os rigtig umage for at afstemme vores budskaber med barnets behov og parathed til at forstå hvad vi fortæller og forklarer.

De færreste børn undgår som sagt i barndommen at blive bange. Faktisk er det en vigtig udviklingsopgave for barnet at lære at mestre og takle sin angst. Dette indebærer, at vi voksne hjælper barnet med at lære at skelne mellem farlige og ikke farlige situationer, hvornår der er grund til at være bange og undgår en farlig situation. Men det er også vigtigt at lære hvordan man takler angstvækkende situationer, som er nødvendige og uundgåelige. At lære dette er vigtig for barnets sunde udvikling.

Jeg tror ikke du har grund til bekymring for din datter, men se hendes angst som en udvikling hun skal igennem og hun har brug for din hjælp til dette. Man kan klare rigtig meget når man er 3år, når man ved at mor og far høre på hvad man fortæller og tager det alvorligt og nar man ved de passer godt på mig.
Jeg tror du vil opleve at din datters angst vil forsvinde igen, hvis du støtter og hjælper hende med at komme igennem det.
Held og lykke med det.

Hvis din datters angst tager til i styrke og blive vedvarende skal du selvfølgelig være opmærksom og søge noget hjælp og yderligere vejledning.

Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen