
Familier med boligdrømme – undgå boligmareridt!
Det er helt naturligt, at man begynder at kigge efter ny bolig, når familien øges med nye medlemmer. Her kan det være svært ikke at lade sig døse hen til fantasien om det nye liv i drømmeboligen. Alt for mange familier med boligdrømme ender i boligmareridt. Læs her hvordan I undgår, at det bliver jer.

Udgangspunktet
Der er ofte behov for mere plads, når der kommer en lille ny til verden. Det handler tit om, at barnet skal have sit eget værelse. Derudover kan der være behov for en have, så børnene kan lege i naturen, når de bliver lidt ældre. Med de tårnhøje boligpriser (særligt i byer som København, Århus og Aalborg) er børnefamilier nødt til at gå på kompromis med deres drømmebolig. Spørgsmålet er bare, hvorI går på kompromis – for kompromis det skal I!
Boligmareridt: Ubehagelige overraskelser i én uendelighed
Ofte vælger børnefamilier at gå på kompromis med boligens stand. Huskøb i dårlig stand kan ende med at blive det rene mareridt, hvis der ikke er en boligadvokat inde over processen. Vedkommende læser alle dokumenter igennem og sikrer, at I ikke betaler for meget for jeres nye bolig.
Undgå dette boligmareridt hvor I køber en bolig i så dårlig stand, at I udsættes for ”ubehagelige overraskelser” i en lang uendelighed. Vær realistiske i forhold til jeres økonomi. Alle boliger kræver vedligeholdelse.
Boligmareridt: Kompromisløse familier
Det kan være svært at vælge det rigtige hus. Børnefamilier går sjældent på kompromis med beliggenheden. Børnene skal helst blive i samme institutioner, og boligen skal ikke ligge for langt fra familie og venner. Tit kan der dog være rigtig mange penge at spare, hvis man blot bevæger sig 15 minutter længere væk i bil. Måske er det værd at overveje, om det ikke er et godt kompromis?
Undgå dette boligmareridt hvor I ender med at lede i uendelighed efter en bolig, der har det hele.
Boligmareridt: I er uærlige over for banken
I skal først gå i jeres bank, hvor I skal have et lånebevis. I skal være ærlige omkring jeres forbrug og fremtidsplaner, da det kun vil ramme jer selv i sidste ende, hvis I ikke taler sandt. Husk på at I skal kunne leve godt i jeres nye bolig – og det er altså ikke særlig spændende at sidde med udgifter, der er så høje, at I ikke længere kan se alt det, der i virkeligheden betyder noget.
Undgå dette boligmareridt hvor I vil sidde for stramt til at kunne nyde tilværelsen i de nye omgivelser.
Boligmareridt: I sparer på det praktiske
Når I har fundet drømmeboligen, skal I tage en byggesagkyndig med på råd. Vedkommende skal gennemgå boligens stand, så I ikke siger ja til noget, der i virkeligheden ikke er så godt, som det giver sig ud for at være. Stol ikke på ejendomsmæglerens umiddelbare intentioner. Ham/hende har sælgers interesse– ikke jeres!
Undgå dette boligmareridt hvor I forsøger at spare på bl.a. boligadvokater og byggesagkyndige. Pengene er godt givet ud, og konsekvensen ved besparingen kan være fatal.















































