Hyggelige ting at lave som hjemmegående mor

Mange mødre nyder tiden som hjemmegående mor. Det kan være i forbindelse med barslen, at du bruger mere tid derhjemme, men det kan også være, at du i stedet har valgt at nedprioritere arbejdet og i stedet bruger tid på at værne om dine børn i den travle hverdag – noget ikke alle er så heldige at have tid til at få gjort i samme omfang. Men tiden derhjemme kan også gøre dig rastløs, for hvad skal du til sidst finde på at lave? Der er heldigvis en masse skønne, praktiske og hyggelige ting, du kan bruge tiden på, når du er hjemmegående.

Sommerens loppemarkeder
Det flotte vejr og varme temperaturer er kommet til Danmark. Dette betyder også, at sæsonen for loppemarkeder er begyndt, og du er mulighed for at finde en masse unikke og sjove fund uden at skulle af med en formue.

Det kan være alt fra helt store ting som sofaborde eller stole til mindre ting som en kjole eller en stempelkande. Der er ingen grænser for, hvad du kan finde på de forskellige loppemarkederne landet over, stort set hver eneste weekend. Du kan tage børnene med under armen, så I sammen kan finde nogle fine ting – enten til jer selv eller hjemmet. Loppemarkeder er uden tvivl en rigtig sjov måde at bruge en dag på og ikke mindst at få tiden til at gå med. Du kan også vælge selv at leje en bod og sælge ud diverse møbler, tøj og pyntesager, I har derhjemme. Det er en god måde at få ryddet op i hjemmet, sælge det overskydende og samtidigt tjent en skilling eller to.

Prioriter tid på boligen
Mange småbørnsmødre har travlt med at få hverdagens til at hænge sammen og derfor kan hjemmet hurtigt kan blive forsømt en smule. De mange ting, der konstant skal gøres – ikke kun rengøringen men også de små gør-det-selv projekter, så hjemmet fungerer optimalt – kan være svære at få tid til. Men hvorfor ikke få disse små projekter gjort nu, hvor du har tiden? Tage det stille og roligt i dit eget tempo? Det kan være alt fra at male lister, et myggenet i et vindue eller måske skal havemøblerne have en omgang olie, så de er klar til sommeren.

Hvis du inddrager børnene i nogle af disse ting, kan det gøre det hele meget hyggeligere samtidigt med, at de lærer at hjælpe til i hjemmet. 

Brug tiden på research
Ja, det lyder jo egentlig ganske kedeligt, men det behøver det bestemt ikke at være. Bruger du tiden på at undersøge forskellige ting, kan det sikre dig et bedre køb i sidste ende, og den tid kan være godt givet ud.

Måske er det boligen, I ønsker at udskifte med noget større, så der er bedre plads til familien. Det kan også være, at det er selve beliggenheden, som I ønsker skal ændres, så boligen ligger mere optimalt i forhold til jeres arbejde eller børnenes skole. Her kan du bruge tiden på at kontakte en boligadvokat og lede på nettet efter jeres næste hjem.

Det kan også være, at I længe har snakket om en tiltrængt ferie men endnu ikke har undersøgt, hvor turen skal gå hen. Sætter du dig ned og læser nogle gode blogs og bøger med tips og historier om forskellige rejsedestinationer, kan du hurtigt blive inspireret til jeres næste rejse.