Grøntsagssuppe
Til 4 personer skal du bruge:
2-3 gulerødder
1-2 pastinakker
5-6 kartofler
lidt squash, revet hvis det er i fryseren (alt efter årstid)
2-300 g brocoli
1 peberfrugt
1 løg
1 ds. flåede tomater
vand
salt, peber, evt. lidt cayenne-peber
Sådan gør du:
● Skær alle grøntsager i mindre stykker
● Kog dem ca. 1 time i vand og tomat
● Blend den kogte suppe (giver en god konsistens - tilsæt mere vand, hvis den er for tyk)
● Smag til med salt og peber
Serveres med godt brød.
Variationer:
Kartoflerne kan koges i mindre stykker ved siden af, hvorefter de tilsættes den færdige suppe.
Børn kan som regel godt lide at tygge i kartofler, mens det er godt at blende de øvrige, da de så glider ned uden besvær!
Der kan naturligvis tilsættes mange forskellige grøntsager. Prøv med blomkål, porrer, rosenkål og mange mange flere. Overmodne tomater kan jo også gøre det ud for de flåede. En god mulighed for at få ryddet køleskabet for grøntsagsrester.