Kartoffel porre suppe
Findes der næsten noget bedre i vintermånederne end den klassiske suppe med kartoffel og porre og bacondrys på toppen?
KARTOFFEL-PORRE-SUPPE
Det skal du bruge til ca. 5 personer.
• 10 bagekartofler
• 2 stor porre
• 10 dl grøntsagsbouillon af 2 terninger bouillon og 10 dl vand
• 1 dl minimælk
• Timian
• Salt og peber
SÅDAN GØR DU
• Skræl kartoflerne og skær dem i tern
• Rens porre og skær dem i skiver. Skyld grundigt stykkerne i koldt vand
• Bring gryde med vand og bouillonterninger i kog
• Når bouillonen koger, tilsattes porrer og kartofler
• Lad det koge i cirka 5 - 10 minutter, til grøntsagerne er helt møre
• Si grøntsagerne fra og gem bouillonensuppen
• Blend grøntsagerne, eventuelt med en stavblender
• Spæd suppen op med bouillonensuppen
• Tilsæt mælken og smag suppen til med timian, salt og peber
GRØNTSAGS- OG BACONDRYS
Ingredienser
• bacon
• gulerod
• knoldselleri
• 1 fed hvidløg
SÅDAN GØR DU
• Skær bacon i bittesmå tern og steg dem på panden
• Skræl gulerødder og knoldselleri, og skær dem ligeledes i små tern
• Knus hvidløget, gulerod og selleri svitses på panden med bacon
• Server den varme suppe med din grøntsag- og bacondrys