Mexikansk kyllingesuppe
Fra Jane Fabers nyeste kogebog "Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad", får du her opskriften på et rigtig dejligt og fælles familiemåltid - Mexikansk kyllingesuppe.
TIL 4 PERSONER SKAL DU BRUGE
500 g kyllingebryst (eller en rest, som er tilberedt)
olie eller kokosolie til stegning
1 lille løg
2 fed hvidløg
2 spsk mexicansk krydderiblanding
(se nedenfor)
8 dl kyllingebouillon
1 dase hakkede tomater
1 dase kidneybønner
1 dase majskerner
saft af 1 lime
olie eller kokosolie til stegning
SALSA
400 g tomater
1 rødløg
1 fed hvidløg
1 rod chili (kan udelades)
saft af 1 lime
1 god håndfuld korianderblade
salt og friskkvarnet peber
TILBEHØR
150 g revet cheddar
200 g cremefraiche 38 %
1-2 avokado
1 rød chili
1 skal tortillachips
1 håndfuld frisk koriander
MEXICANSK KRYDDERIBLANDING
(1 GLAS)
2 spsk stødt paprika
2 spsk stødt spidskommen
1 spsk stødt koriander
1 spsk løgpulver
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk stødt cayennepeber
3 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
2 spsk salt
1 spsk kokossukker
(kan udelades)
SÅDAN GØR DU
Skær kyllingebrysterne ud i små stykker. Varm olie eller kokosolie op på en pande og steg kyllingestykkerne heri. Hvis du bruger en rest kylling, sa skær den i suppevenlige stykker og sæt den til side. Hak løg og hvidløg. Opvarm kokosolie i en suppegryde og steg løg og hvidløg heri sammen med mexi-krydderiet.
TILSÆT nu kyllingebouillon, hakkede tomater,
kylling, bønner, majs og limesaft og lad det hele
koge op. Skru ned og lad suppen simre under
låg i ca. 20-30 minutter ved meget lav varme.
SMAG suppen til med salt og tilsat evt. lidt
ekstra mexi-krydderi.
SALSA
Skær tomaterne til salsaen i små tern og lad dem dryppe af i en sigte. Dup dem tørre med køkkenrulle. Hak rødløg og hvidløg fint. Halver chilien, fjern kernerne og skær kødet i små tern. Rør alle delene godt sammen i en skål og vend limesaft, finthakkede korianderblade og salt og peber i.
SERVER med revet cheddar, cremefraiche, salsa,
avokadotern, fintsnittet chili, tortillachips og
frisk koriander. Server tilbehøret i små skåle, så
man selv kan vælge, hvad man vil have på.
MEXICANSK KRYDDERIBLANDING
Rør alle ingredienserne til krydderblandingen
sammen og kom dem i et glas.
Velbekomme ! :)