Lækkerier med hyldeblomst

Hyldeblomstens fine smag er også god i pandekager - og chokoladesovs!

Chokoladesovs med hyldeblomstsaft
● 50 g sukker
● 150 g mørk bitter chokolade af god kvalitet
● 1 tsk. vanilie sukke
● 2-3 spsk. fløde
● 2-3 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
● 30 g smør

Sådan gør du:
Varm sukker med fløde og hyldeblomstsaft til sukkeret smelter. Tag det væk fra varmen. Bræk chokoladen i små bidder og rør dem i blandingen til det er helt smeltet.
Pisk vaniliesukker og smør i sovsen.
Såfremt du ønsker at chokoladsovsen skal være lidt tyndere, tilsætter du blot lidt mere hyldeblomstsaft. Kan serveres både varm og kold.

Hyldeblomstpandekager
● 350 g mel
● 4 æg
● 6 dl mælk
● 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
● 2 spsk. sukker
● 1 knivspids salt
● fedtstof til stegning

Sådan gør du:
Pisk æg, sukker og salt sammen. Tilsæt mælk og hyldeblomstsaft. Sigt melet i og pisk godt. Lad det hvile ½ time. Varm fedtstoffet på en varm pande og steg pandekagerne ved svag varme til de er gyldne. Vend og steg på den anden side.