Tomatrisotto med tomater og gedeost

Med hjemmelavet tomatsauce, balsamicostegte cherrytomater og frisk basilikum og gedeost.

Det skal du bruge til tomatsaucen

3 store stilktomater
½ løg
1 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
5 hele sorte peberkorn
1 tsk salt
1 knivspids sukker
1 håndfuld frisk basilikum
1 spsk balsamico
salt
peber

Skyl stilktomaterne grundigt, og skær dem i grove tern. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm olivenolie i en gryde,og sauter løget ved medium varme.Tilføj hvidløg og de grofthakkedetomater sammen med peberkorn, salt, sukker, basilikum og balsamico. Lad saucen simre ved lav varme, indtil tomaterne er helt møre, og al væde er fordampet. Blend blandingen, og smag til med salt og peber.

Balsamicostegte cherrytomater

250 g cherrytomater
3 spsk god olivenolie
1 spsk balsamico
salt
peber

Skyl og halver cherrytomaterne. Varm olivenolien på en pande, og steg cherrytomaterne med skærefladen nedad ved høj varme. Tilføj balsamicoen nænsomt, så olien ikke sprøjter helt vildt. Drys med en teske salt og friskkværnet peber, når cherrytomaterne er møre og brunede.

Risotto

1 lille bananskalotteløg
50 g smør
2 spsk olivenolie
350 g risottoris
1 dl tør hvidvin
1 l vand eller bouillon
100 g parmesanost
Salt
Peber
En smule citronsaft
50 g gedeost

Hak bananskalotteløget fint, og put det i en gryde sammen med olivenolie og 30 g smør. Sauter ved meget svag varme, indtil løgene bliver møre og får en glasklar farve. Hæld bouillonen i en separat gryde, og lad den simre ved svag varme. Tilsæt risene til løgene, og svits ved middelvarme under jævnlig omrøring, indtil risene har suget fedtstoffet til sig.

Tilsæt hvidvinen, og kog yderligere ind. Hæld løbende lidt kogende bouillon på risene. Der skal røres jævnligt undervejs. Når der er lidt bouillon tilbage, kommes tomatpureen i risottoen. Kog videre, indtil risene er møre, men stadig har lidt bid. Tag gryden af blusset, når al væsken eroptaget, og bland med en groftrevet parmesan. Smag til med salt, peber og citronsaft. Anret risottoen med stegte cherrytomater, grofthakket grøn basilikum og en klat gedeost.