Den onde cirkel
10. april 2012
Hej Charlotte,
Ja, du er ved at være sidste udvej...
Jeg har en "dejlig" datter på 1½ år, som jeg med skam at sige efterhånden ikke kan holde ud! Hun pylrer simpelthen altid - og jeg mener altid! Vi kan praktisk taget aldrig gøre noget, der er godt nok.
Jeg fik hende ved kejsersnit efter at have gået 18 dage over tiden. Den sidste tid havde hun tabt sig. Man kunne se skindet var lidt løst, og hun var altid sulten. Hun "hang" i mine bryster døgnet rundt eller også skreg hun. Hun har aldrig været typen, der sov tiden væk. Da hun var spæd, var det max en halv time af gangen, og intet hjalp hende til at sove videre.
Nu er hendes middagslur på 1½ time, og hun sover stadig ikke natten gennem. Ikke fordi hun skal spise. Jeg tror, hun lige skal checke, vi stadig er der.
Og det bringer os så til sagens kerne. Vores lille familie på 3 er inde i en meget ond cirkel. Både hun og jeg er trætte hele tiden af for lidt søvn. Hun bliver pylret, og jeg bliver irriteret. Det skal dog lige siges, at hendes nattesøvn ikke ændrer sig til det bedre, selvom vi begge er lige omkring hende hele dagen gennem. Hun sover nu i soveværelset igen. Vi prøvede at lægge hende på eget værelse, men efter 3 mdr. kom hun tilbage, så jeg ikke skulle rende så langt.
Vi har naturligvis prøvet alle de traditionelle løsninger såsom, at jeg sover i et andet værelse, at have lyset tændt, faste putte rutiner, masser af nusseri og kælen osv. Hendes dagplejemor beskriver hende som en dejlig, tilpas og temperamentsfuld pige, så det ender jo nok med, at det må være mig, der er noget galt med. Men hvad gør jeg galt, og hvordan kan jeg lave det om?
Hjælp os, eller hun ryger i Gul & Gratis eller jeg ryger på den lukkede afdeling....
___________________________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er rigtig hårdt og udmattende, at være i søvnunderskud så længe som du har været.
Søvn er nødvendig for os alle, store som små. En af de aller største omvæltninger for mange når de bliver forældre, er at de nu ikke mere selv bestemmer hvornår og hvor meget de kan og vil sove.
Der er rigtig mange forældre der tumler med de samme vanskeligheder, som du beskriver. Problemer med søvn og mad er meget typiske i mange børnefamilier.
Du skriver, at din datter aldrig har brugt meget tid på at sove lange og sammenhængende ”søvne”, og det lyder til, at du har haft det hårdt i den forgangne tid med din datter, der ikke vil sove meget og længe, hvilket har bevirket du har et stor søvnunderskud opbygget gennem det sidste 1½ år.
Du og din mand har prøvet forskellige ”metoder”, og lige lidt har det hjulpet. Jeg forstår det som, at du synes I er helt tilbage igen efter jeres datter nu sover inde hos jer igen?
Din datter har det godt i dagplejen og trives, og det er jo rigtig dejligt. Hun trives fordi du er en god mor og I er gode forældre, det er ikke dig der er noget galt med! Smid den tanke fra dig igen. I er kommet i en ond cirkel, som I skal have brudt, for at I alle 3 kan få det bedre og finde glæden igen ved at være blevet en lille familie.
Du og din mand må prøve endnu engang at starte med at snakke om, hvordan I bedst kan hjælpe din datter og dig/jer til at få noget sammenhængende søvn.
● Fortæl hinanden om hvordan I har det, hvad I hver især synes er det vigtigste at få ændret?
● Hvordan kan I hjælpe og støtte hinanden?
● Hvor vil I have jeres datter skal sove. I værelset hos jer eller på eget værelse?
● Hvordan vil I gøre når hun vågner, for at hjælpe hende til at falde i søvn igen?
● Hvordan vil I fordele ”natarbejdet” mellem jer, så I tilgodeser hinandens behov?
Det er vigtigt, at I er enige om hvad og hvordan i vil skabe en forandring, for at kunne støtte hinanden og jeres datter på bedste vis for at få skabt en forandring. Om jeres datter sover hos jer eller på eget værelse er ikke det der er af størst betydning, da der ikke findes noget der er rigtig og forkert i denne henseende. Det der er bedst eller mest rigtig, er hvad I beslutter og hvad I har det bedst med.
Så hvis I synes det er ”lettest” og bedst, at jeres datter er hos jer, så er det sådan det skal være.
Du skriver, at jeres datter ikke spiser om natten, men blot lige tjekker om I stadig er der.
Omkring 1½ års alderen er der mange børn der får et ændret sovemønster. Nogle børn i denne alder drømmer meget, de bearbejder dagens oplevelser og det kan give lidt mareridtagtige drømme, da de i denne alder bliver mere og mere bevidste om verden og hvordan den hænger sammen. De begynder at få en fornemmelse af at ting kan være farlige og at de bliver bange for forskellige ting, og dette kan være medvirkende til en urolig søvn, hvor de vågner og lige skal tjekke at alt er i orden og at mor og far stadig er der.
Når jeres lille datter vågner, så tænk at hun lige skal tjekke at I er der. Sig med stille stemme, at mor er her og passer godt på dig, samtidig med en let berøring, så hun mærker I er der. Tænk på det, som at hun ”bare lige” vil have tryghed, og at det vil hjælpe hende til at finde ro og tryghed til igen at give sig hen i søvnen.
Selv om du er træt, så giv dig selv lov til at nyde hende, og vær glad for at du kan give hende den tryghed, det er at kunne mærke sine forældre – også om natten. Lav nogle faste rutiner om hvordan I gør når hun skal puttes og når hun vågner om natten. Tal med stille stemme og signaler det er nat og at vi skal sove nu. Prøv at bevare roen, både i stemmen og kroppen, vær positiv og afslappet og tro på dig selv, at du kan hjælpe din datter til at falde i søvn igen.
At have faste rutiner og ritualer vil hjælpe din datter med at klare overgangen fra vågen til igen at overgive sig til søvnen.
Har hun f.eks. en lille bamse, så kan I putte hende med bamsen når hun vågner og hviske: "Sååhhh, nu skal du og bamse sove videre, vi er her, både mor og far……". Du og din mand skal støtte hinanden i ”soveprojektet”, og hjælpe hinanden med også at fokusere på de ting der går godt.
Omkring jeres datters ”pylreri” om dagen, hvor du oplever hun er svær at gøre tilpas, skal I på samme måde fokusere på din gode oplevelser I har sammen med hende. Snak med hinanden om de ting der har gjort hende glad og veltilpas i løbet af dagen. Hvad er hun for en lille størrelse, hvad kan hun lide?
Nogle gange når man er træt og udmattet bliver de negative og vanskelige ting dominerende i hverdagen, og man bliver blind for alle de små dejligheder der også er i dagligdagen. Hvornår har hun smilet i løbet af dagen, hvad har gjort hende glad i dag. Hvad har der været jeg har kunnet rose hende for i dag….og fik jeg det gjort? Hvordan så hun ud i ansigtet, da jeg roste hende?
Har I mulighed for og lyst, kunne det måske også være en god ide at få jeres datter passet hos nogle hun er tryg ved en dag og nat (bedsteforældre, gode venner), så I kan få sovet igennem og få samlet lidt kræfter. Det er vigtigt, at I som forældre og par passer godt på jer selv og hinanden, hvilket kan være rigtig svært i perioder, hvor trætheden og udmattelsen er det mest dominerende.
Jeg ønsker jer held og lykke i tiden fremover.
Håber I kan bruge mit svar.
Venlig hilsen,
Ja, du er ved at være sidste udvej...
Jeg har en "dejlig" datter på 1½ år, som jeg med skam at sige efterhånden ikke kan holde ud! Hun pylrer simpelthen altid - og jeg mener altid! Vi kan praktisk taget aldrig gøre noget, der er godt nok.
Jeg fik hende ved kejsersnit efter at have gået 18 dage over tiden. Den sidste tid havde hun tabt sig. Man kunne se skindet var lidt løst, og hun var altid sulten. Hun "hang" i mine bryster døgnet rundt eller også skreg hun. Hun har aldrig været typen, der sov tiden væk. Da hun var spæd, var det max en halv time af gangen, og intet hjalp hende til at sove videre.
Nu er hendes middagslur på 1½ time, og hun sover stadig ikke natten gennem. Ikke fordi hun skal spise. Jeg tror, hun lige skal checke, vi stadig er der.
Og det bringer os så til sagens kerne. Vores lille familie på 3 er inde i en meget ond cirkel. Både hun og jeg er trætte hele tiden af for lidt søvn. Hun bliver pylret, og jeg bliver irriteret. Det skal dog lige siges, at hendes nattesøvn ikke ændrer sig til det bedre, selvom vi begge er lige omkring hende hele dagen gennem. Hun sover nu i soveværelset igen. Vi prøvede at lægge hende på eget værelse, men efter 3 mdr. kom hun tilbage, så jeg ikke skulle rende så langt.
Vi har naturligvis prøvet alle de traditionelle løsninger såsom, at jeg sover i et andet værelse, at have lyset tændt, faste putte rutiner, masser af nusseri og kælen osv. Hendes dagplejemor beskriver hende som en dejlig, tilpas og temperamentsfuld pige, så det ender jo nok med, at det må være mig, der er noget galt med. Men hvad gør jeg galt, og hvordan kan jeg lave det om?
Hjælp os, eller hun ryger i Gul & Gratis eller jeg ryger på den lukkede afdeling....
___________________________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er rigtig hårdt og udmattende, at være i søvnunderskud så længe som du har været.
Søvn er nødvendig for os alle, store som små. En af de aller største omvæltninger for mange når de bliver forældre, er at de nu ikke mere selv bestemmer hvornår og hvor meget de kan og vil sove.
Der er rigtig mange forældre der tumler med de samme vanskeligheder, som du beskriver. Problemer med søvn og mad er meget typiske i mange børnefamilier.
Du skriver, at din datter aldrig har brugt meget tid på at sove lange og sammenhængende ”søvne”, og det lyder til, at du har haft det hårdt i den forgangne tid med din datter, der ikke vil sove meget og længe, hvilket har bevirket du har et stor søvnunderskud opbygget gennem det sidste 1½ år.
Du og din mand har prøvet forskellige ”metoder”, og lige lidt har det hjulpet. Jeg forstår det som, at du synes I er helt tilbage igen efter jeres datter nu sover inde hos jer igen?
Din datter har det godt i dagplejen og trives, og det er jo rigtig dejligt. Hun trives fordi du er en god mor og I er gode forældre, det er ikke dig der er noget galt med! Smid den tanke fra dig igen. I er kommet i en ond cirkel, som I skal have brudt, for at I alle 3 kan få det bedre og finde glæden igen ved at være blevet en lille familie.
Du og din mand må prøve endnu engang at starte med at snakke om, hvordan I bedst kan hjælpe din datter og dig/jer til at få noget sammenhængende søvn.
● Fortæl hinanden om hvordan I har det, hvad I hver især synes er det vigtigste at få ændret?
● Hvordan kan I hjælpe og støtte hinanden?
● Hvor vil I have jeres datter skal sove. I værelset hos jer eller på eget værelse?
● Hvordan vil I gøre når hun vågner, for at hjælpe hende til at falde i søvn igen?
● Hvordan vil I fordele ”natarbejdet” mellem jer, så I tilgodeser hinandens behov?
Det er vigtigt, at I er enige om hvad og hvordan i vil skabe en forandring, for at kunne støtte hinanden og jeres datter på bedste vis for at få skabt en forandring. Om jeres datter sover hos jer eller på eget værelse er ikke det der er af størst betydning, da der ikke findes noget der er rigtig og forkert i denne henseende. Det der er bedst eller mest rigtig, er hvad I beslutter og hvad I har det bedst med.
Så hvis I synes det er ”lettest” og bedst, at jeres datter er hos jer, så er det sådan det skal være.
Du skriver, at jeres datter ikke spiser om natten, men blot lige tjekker om I stadig er der.
Omkring 1½ års alderen er der mange børn der får et ændret sovemønster. Nogle børn i denne alder drømmer meget, de bearbejder dagens oplevelser og det kan give lidt mareridtagtige drømme, da de i denne alder bliver mere og mere bevidste om verden og hvordan den hænger sammen. De begynder at få en fornemmelse af at ting kan være farlige og at de bliver bange for forskellige ting, og dette kan være medvirkende til en urolig søvn, hvor de vågner og lige skal tjekke at alt er i orden og at mor og far stadig er der.
Når jeres lille datter vågner, så tænk at hun lige skal tjekke at I er der. Sig med stille stemme, at mor er her og passer godt på dig, samtidig med en let berøring, så hun mærker I er der. Tænk på det, som at hun ”bare lige” vil have tryghed, og at det vil hjælpe hende til at finde ro og tryghed til igen at give sig hen i søvnen.
Selv om du er træt, så giv dig selv lov til at nyde hende, og vær glad for at du kan give hende den tryghed, det er at kunne mærke sine forældre – også om natten. Lav nogle faste rutiner om hvordan I gør når hun skal puttes og når hun vågner om natten. Tal med stille stemme og signaler det er nat og at vi skal sove nu. Prøv at bevare roen, både i stemmen og kroppen, vær positiv og afslappet og tro på dig selv, at du kan hjælpe din datter til at falde i søvn igen.
At have faste rutiner og ritualer vil hjælpe din datter med at klare overgangen fra vågen til igen at overgive sig til søvnen.
Har hun f.eks. en lille bamse, så kan I putte hende med bamsen når hun vågner og hviske: "Sååhhh, nu skal du og bamse sove videre, vi er her, både mor og far……". Du og din mand skal støtte hinanden i ”soveprojektet”, og hjælpe hinanden med også at fokusere på de ting der går godt.
Omkring jeres datters ”pylreri” om dagen, hvor du oplever hun er svær at gøre tilpas, skal I på samme måde fokusere på din gode oplevelser I har sammen med hende. Snak med hinanden om de ting der har gjort hende glad og veltilpas i løbet af dagen. Hvad er hun for en lille størrelse, hvad kan hun lide?
Nogle gange når man er træt og udmattet bliver de negative og vanskelige ting dominerende i hverdagen, og man bliver blind for alle de små dejligheder der også er i dagligdagen. Hvornår har hun smilet i løbet af dagen, hvad har gjort hende glad i dag. Hvad har der været jeg har kunnet rose hende for i dag….og fik jeg det gjort? Hvordan så hun ud i ansigtet, da jeg roste hende?
Har I mulighed for og lyst, kunne det måske også være en god ide at få jeres datter passet hos nogle hun er tryg ved en dag og nat (bedsteforældre, gode venner), så I kan få sovet igennem og få samlet lidt kræfter. Det er vigtigt, at I som forældre og par passer godt på jer selv og hinanden, hvilket kan være rigtig svært i perioder, hvor trætheden og udmattelsen er det mest dominerende.
Jeg ønsker jer held og lykke i tiden fremover.
Håber I kan bruge mit svar.
Venlig hilsen,