Yoga for børn
Børn i dag har travlt. De lever et et støj- og stimulationsniveau, der ville få de fleste voksne til at bukke under. Børneyogaen tilbyder noget andet: Fordybelse og menneskeligt nærvær. Børn har meget nemt ved at lave yoga. Det føles simpelthen rigtigt og naturligt for dem at mærke efter.
Det fortæller Sisse Segumfeldt der igennem mere end 10 år har undervist tusindvis af børn i yoga. Hun har set børn blomstre og finde styrke, når de har lavet yoga et stykke tid:
Når man jævnligt vender blikket indad, er det nemmere at finde ro, tillid og mod. Mange børn tager virkelig øvelserne til sig og bruger dem i deres hverdag til at berolige sig selv og finde fokus, - forklarer hun.
Hendes bog Yoga for børn - og deres voksne rummer 8 programmer med øvelser, mindfulness og afspændig for børn i alderen 3-9 år. Alle øvelser er formidlet i børnehøjde som sjov leg. Bogen kan bestilles her hos Saxo.dk