En ængstelig 7-årig

Hej Charlotte.
Vores datter Freja fylder 7 år til marts. Hun er meget følsom og bliver ked af det når hun har gjort noget "forkert". Der kan gå flere dage/uger inden hun pludselig bliver ked af det og fortæller at hun rørte bunden af bassinet til svømning i en leg hvor man ikke skulle røre bunden, og hun havde sagt at hun ikke gjorde det.
Sidste år havde hun alderen til at starte i skole, men da snakken i institutionen begyndte at handle om skolestart, begyndte Freja at få angstanfald. I en sådan grad, at personalet aldrig havde oplevet noget lignende. Hun faldt helt fra hinanden og kunne ikke have en normal hverdag. Hun kunne ikke noget og græd store dele af dagene - hver dag. Dette stod på i 3 måneder, også selv om vi efter 1 måned fortalte hende at hun ikke skulle starte i skolen. Der gik lang tid for vi fik Freja "tilbage" som hun var inden angsten/nervøsiteten startede. Vi havde mange gode snakke med både lederen og personalet, som alle rådede os til at lade Freja vente 1 år. Det råd fulgte vi selvfølgelig og efter lang tid, da det gik op for Freja at hun ikke skulle i skole, begyndte hun stille og roligt at slappe mere og mere af.
Nu er tiden igen kommet til skolestart snakken i institutionen og i lang tid har hun været helt ok med at skulle starte i skole til sommer. Men inden for den sidste uge er hun gået fra at have svært ved at falde i søvn til at græde fra hun kommer hjem fra institutionen til hun til sidst falder i søvn, med en af os ved siden af. Hun får også meget ondt i maven og tynd mave, og spiser ikke særlig meget. Det var også sådan det startede sidste år, og vi er bange for at hun igen falder helt fra hinanden. Vi taler rigtig meget med hende og prøver at spørge ind til hvilke tanker hun har når hun bliver ked af det. Det ved hun ikke siger hun. Vi spørger til skolen, venner, svømning, familie osv. men hun siger at det ikke er det. Hun ved ikke hvorfor og kan ikke sige hvorfor hun er ked af det.
Institutionen har været på besøg på skolen et par gange og det er gået godt. Freja har dog sagt at der var nogle drenge der drillede og at hun blev ked af det. Når vi spørger til dette siger hun at hun er lidt bange for at blive drillet men at det ikke derfor hun er ked af det. Hun ved ikke hvorfor, siger hun.
Det er meget frustrerende, både for Freja og for os. Vi ved ikke hvordan vi skal gribe det an eller hvad vi skal sige til hende. Vi fortæller at vi også var nervøse og bange for at starte i skolen da vi var børn og at det er helt normalt. Og at de andre børn har de samme tanker. Men hun bliver bare mere og mere ked af det. Vi er ret sikre på at det er skolestarten der gør hende bekymret, men kan selvfølgelig ikke være helt sikre. Der er ikke sket forandringer i familien og hun er elsket af de andre børn i institutionen.
Vi håber meget på nogle gode råd så vi kan få Freja til at finde ud af hvorfor hun er så ked af det og hjælpe hende med det.
De meget frustrerede forældre
_____________________________________________________

Hej
Mange tak for jeres spørgsmål.
Det er rigtig svært og frustrerende, når ens barn er usikker og angst, og det ligger de fleste forældre – som jer – meget på sinde og finde ud af hvad det er der gør barnet bange.
Jeg kan læse det var en voldsom reaktion Freja udviste sidste år, da der var tale om skolestart. I er bekymrede for at der nu skal ske det samme for Freja, nu hvor det igen er tid til at tale med hende om at hun skal starte i skolen.
I gør jeg forståeligt mange tanker og har mange bekymringer, og vil meget gerne have, at Freja finder ud af, hvorfor hun er ked af det, så I kan hjælpe hende med det.
Børns følelser i denne alder kan være rigtig store og svære at forholde sig til, og er ikke uden videre oversættelige til et almindeligt voksenplan. Deres følelser er lige så store, stærke og dybe som voksnes, men de er endnu ikke indlejret i et net af erfaringer, hvilket gør det svært for børnene at sætte følelserne i relief og give dem de rette proportioner. Det er svært for børn på 6-7 år at sætte ord på deres følelser og også svært, at forstå dem og forklare dem. Mange af følelserne er jo på en måde, sådan en slags førstegangsoplevelser, som de ikke har erfaring med at takle og forholde sig til. Det kan gøre, at de følelser de mærker bliver vældig dramatiske oplevelser, som kan gøre dem angste og forvirrede og kan blive dominerende i hverdagen.
I giver Freja muligheder for at give udtryk for sine følelser ved at I er nysgerrige på, hvorfor hun mon bliver bange og usikker. Det er som udgangspunkt en fin ide, at lade hende komme til orde og have mulighed for at tale med jer om hvordan hun har det. Men jeg læser også, at I meget spørger ind til hvorfor hun er ked af det. I kommer til (måske ubevidst) at give udtryk for at der må være en forklaring som hun kan forklare over for jer. Jeg tror ikke Freja kan forklare jer hvorfor hun bliver ked af det, måske ved hun det ikke og I kan ikke forvente, at hun kan sætte ord på, hvad det er der sker med og i hende.
Måske kunne det være en ide, at have et andet perspektiv i jeres snakke med hende, hvor I ikke forventer et svar og en forklaring, men i stedet giver udtryk for at I forstår og anerkender hendes følelser, uden at I stiller spørgsmål som hun skal svare på. Det er en svær øvelse, fordi det er svært som forældre at rumme ens barn er ked af det.
I fortæller, det er gået godt med at være på besøg med børnehaven på skolen, og det er jo et dejligt udgangspunkt for en lille snak. Hvad var mon det bedste ved at være på besøg? Hvordan så der ud på skolen? Hvad lavede de? Hvad hed skolelæreren? mm. Der var også nogle drenge der drillede, og det er jo ikke rart. Prøv evt. at sige til Freja: ”Det lyder da heller ikke rart, det kan jeg godt forstå du blev lidt ked af. Det er godt der er nogle voksne på skolen, som kan hjælpe dig, hvis der er nogle der driller”. Det, det handler om er, at fortælle Freja I godt kan forstå det ikke var rart, og samtidig berolige hende – uden at spørge ind til hvorfor hun blev ked af de drillede. Prøv at give hende lidt fred for at skulle forklare sig over for jer, men i stedet tage noget af ansvaret fra hende ved at fortælle, der er nogle voksne der passer på hende. Prøv at bruge lidt mindre ord på at tale om, hvad hun er bange for og prøv at fokusere på f.eks. hvad der var det bedste ved at være på skolen. Hvis hun så siger at der var nogle drenge der drillede, så lad være med at gå på opdagelse i hvad det gjorde ved hende, men blot acceptere og anerkende, at det var ikke rart, det kan I godt forstå. Det er ok hun ikke kan forklare jeg hvorfor hun blev ked af det, hun har brug for I kan rumme hendes frustration, og giver udtryk for at I har styr på det alligevel.
Måske sker der også det, at I bliver meget bekymret, når Freja fortæller der var nogle drenge der drillede. I skal prøve at udstråle en tryghed for hende i denne situation og ikke blive angste og bekymrede på hendes vegne. Prøv i stedet at signalere at det sker der ikke noget ved, I er trygge og rolige ved at der er nogle voksne til at hjælpe. Det er jo sådan, at bekymringer smitter, så når vores børn ser og mærker vi voksne bliver bekymrede, så tænker og mærker de også, at det må betyde der er grund til bekymring og så bliver de bekymrede.
Jeg vil dog også sige til jer, at hvis I oplever at Frejas angst igen bliver af en karakter, der hæmmer hende i sin livsudfoldelse i hverdagen, så vil jeg anbefale jer at få noget andet rådgivning end jeg kan give jer her i brevkassen. Tal evt. med børnehaven, som jeg fornemmer I har et godt samarbejde med omkring Freja og skolestart. Lav en ”plan” – en aftale om hvordan I sammen vil støtte Freja. Tal sammen om, hvordan I bedst kan støtte hende, hvad kan I gøre og hvad kan børnehaven gøre? Måske I kan tale med den kommende børnehaveklasseleder og høre til, hvad hendes erfaringer er med børn der er utrygge ved at starte i skolen. Måske kan hun fortælle jer nogle ting, som kan berolige jer lidt, måske kan hun fortælle om andre børn der også har været usikre på skolestart, og noget om hvordan de har taklet dette. Spørg til, hvordan de modtager børnene, hvordan de samarbejder med forældrene osv. osv., så I som forældre bliver lidt mere trygge ved skolestarten. I har også mulighed for at kontakte PPR - psykologen, enten kan I gøre det sammen med børnehaven eller gøre det alene og bede om en samtale, hvor I fortæller som her i brevet om, hvad det er der gør Freja så bange, usikker og angst. Psykologen vil kunne rådgive jer anderledes end jeg har mulighed for her i brevkassen. I kan også kontakte en privatpraktiserende psykolog, som ved noget om børn for at få noget rådgivning til at hjælpe og støtte Freja på bedste vis. Hun skal naturligvis ikke have det som I har beskrevet, det skal der handles på, hvilket I jo også gør. I er også velkomne til at kontakte mig for en konsultation, hvis I bor i nærheden af hvor jeg arbejder.
Jeg tænker også på, hvordan Freja tidligere har haft det med skift og opstart nye steder. Hvordan var det for hende (og jer) at starte i vuggestue og skiftet til børnehave. Er Freja mon af natur en lille pige som har brug for tid til at acceptere skift i sin hverdag. Hvad har I mon gjort i andre tilfælde hvor Freja har været usikker og bange for noget nyt, hvad har hjulpet og støttet hende bedst i andre situationer.
Der er også en del børnelitteratur om det at starte i skolen, som I måske kan læse sammen, eller måske de kan læse det i børnehaven. Det er en god ide, som I også gør, at fortælle om andre børn I kender, lave nogle små historier. Men husk at der i historierne gerne må være noget anerkendelse af at være bange og usikker når man skal noget man ikke kender til, men også en beroligelse, hvor børnene alligevel får det godt i skolen selv om de er lidt bange. Lav måske også nogle historier om, at alle børn kommer til at gøre noget forkert, og at det kan man blive meget ked af, men at der ikke sker noget ved det.
Der er for øvrigt også en del litteratur, som henvender sig til forældre hvis børn skal i skole. Tal med dem på bibliotektet, de vil kunne hjælpe jer med at finde de bedste bøger om emnet.
Jeg håber I kan bruge mit svar. I er velkomne til at vende tilbage, hvis I har yderligere spørgsmål eller vil fortælle om hvordan det går. Jeg ønsker jer alle rigtig meget held og lykke med skolestarten til sommer, og ønsker I får en god tid indtil da.
Mange venlige hilsner fra