Tvang og trods

Hej Charlotte,

Min henvendelse drejer sig om vores 1 1/2-årige søn. Mit spørgsmål er, hvorvidt han trodsige og pyldrede adfærd, kan skyldes oplevelser, som han har haft tilbage i 3-måneders alderen.
Fra 3-måneders alderen var han flere gange indlagt med astmatisk bronkitis. På hospitalet og efterfølgende herhjemme, blev han medicineret med en såkaldt nees-spacer (indåndingsbeholder). Spaceren fungerer ved at man placerer den hen over barnets næse og mund, hvilket tvinger barnet til at ånde gennem apparatet.
Det brød vores søn sig ikke om, og vi var derfor nød til at holde ham og tvinge spaceren ned over hans næse og mund. Med tiden blev det til et utal af overgrebslignende episoder, fordi han aldrig vennede sig til brug af apparatet.
Jeg har egentlig ikke haft svært ved at gøre det, for jeg ved, at det var nødvendigt. Samtidig er jeg helt klar over, at det har virket meget voldsomt for ham.
Mit spørgsmål er om de oplevelser kan være årsagen til den trodsige og pylrede adfærd han den seneste tid har udvist?
Han er ofte meget pyldret når vi er sammen. Han hiver i mit ben og vil op. Når vi leger er han som regel i godt humør, men af og til bliver han utrolig ked af det selv om han har min fulde opmærksomhed.
Indenfor den sidste 1½ måned har han flere gange gjort noget som jeg slet ikke kan tolke: Når han ser mig (ofte efter at jeg har været "væk" i 5-10 minutter) så smider han sig ned på gulvet og skriger helt vildt imens han vrider sig rundt. Jeg sætter mig ned til ham og forsøger at snakke til ham, stryge ham over ryggen mv. men jeg kan ikke rigtig komme i kontakt med ham ...
Hvad handler det om? Hvad vil han sige?
Af og til kan jeg ikke få øjnkontakt med ham. Selv når vi leger rigtig godt, ex. sanglege, puslebordet, så kigger han lige forbi mig. Jeg prøver på ingen måde på at tvinge ham til øjnkontakten, men det undrer mig at han i disse situationer undgår den.
Jeg ved at det er helt naturligt for alderen, at prøve alle de spændende ting af og at enhver forælder får sin tålmodighed sat på prøve. Jeg ved også at min søn er mere viljefast og temperementsfuld en gennemsnittet, det har jeg mange gange fået bekræftiget af venner og familie. Han søger utrættelig grænser af. Han skriger hysterisk når han bliver taget væk og han er svær at aflede med andre ting, som han gerne må.
Min mand og jeg har to "store" børn på 5 og 4 år, så vi ved at det er en god idé at være konskvent, og det er vi, men vores søn accepterer ikke at der er noget han ikke må.
Vores måltider har altid været rigtig hyggelig og vi nyder meget at være sammen hele familien, men det har ændret sig. Vores lille søn vil hele tiden ha´ noget nyt på sin tallerken. Så meget af tiden går med at han kaster sig rundt i sin højstol og skriger så højt at vi andre dårligt kan tale sammen. Vi er begyndt at tage ham fra bordet og sætte ham i entréen 2-3 minutter, så tager vi ham ind igen. Jeg ved ikke om det er helt ok, at vi gør det? Har du et godt råd?
På puslebordet vil har ikke acceptere at han skal ligge ned. De fleste bleskift udvikler sig til en magtkamp. Har du et godt råd?

_____________________________________________

Nogle gange kan det være svært at forstå, hvad det er der sker med vores små. At de bliver vrede, forurettet, hysteriske, kede af det, rasende, glade, pjattede osv. osv. Det er alt sammen store følelser der er i spil hos vores børn, og det bliver det dermed faktisk også for os voksne.
Jeg kan ikke fortælle hvad det er der sker med din dreng og hvad det skyldes, at han bliver vred og ked af det, da det vil kræve et nøjere kendskab både til din dreng, dig og til jer som familie mm.

Nødvendig tvang
Du skriver din dreng har været indlagt flere gange som helt lille, og at det, at give ham hans medicin, har resulteret i overgrebslignende situationer med meget modstand. Du skriver at han fortsat skal medicineres med ness-spacer, hvilket selvfølgelig ikke en rar situation, hverken for din søn eller for dig som skal give ham medicinen.
Desværre gør astmaen at du og din søn dagligt må gennemføre behandlingen, fordi det er vigtigt han får sin medicin. Du har sikkert prøvet forskellige måder at gøre det på, for at det ikke skal blive en ubehagelig oplevelse for ham. Men nogle gange er man jo nødt til at gennemføre ting, som man godt kan se ikke er rart for barnet, fordi det er nødvendigt, som f.eks. medicin.

Giv ham selvbestemmelse i andre situationer
Når din søn bliver vred i andre situationer, hvor han f.eks. skal skiftes, tænker jeg om det muligvis er fordi han gerne selv vil have styr på situationen, om han selv gerne vil bestemme, fordi der er andre situationer hvor han ikke har mulighed for at bestemme. Måske kunne det være en god ide at give ham lov til at blive skiftet uden at skal ligge på puslebordet, måske føler han sig fastlåst og uden indflydelse, som når du skal give ham medicin. For nogle børn kan det være en hjælp at skifte dem på gulvet eller på en lav seng. Prøv at lade ham bestemme, tilbyd ham at han kan få en tør ble stående, så du undgår at det udvikler sig til en magtkamp, hvor han skal fastholdes.

Opdragelse med udgangspunkt i det enkelte barn
Du skriver du fra dine andre børn ved, at det er godt at være konsekvent og at I derfor også er det over for jeres søn. Måske skal han behandles anderledes end de store, da han skal nogle andre ting i forbindelse med sin sygdom og den medicin han er nødt til at skal have. Man skal altid huske på, at det eneste måde vi kan behandle vores børn ens, er ved at behandle dem forskelligt, fordi de alle er små unikke personligheder.

Anerkend at han ønsker medbestemmelse
Med hensyn til spisning, som I gerne vil have er en hyggelig situation for alle, kunne I måske prøve at give ham 2 eller 3 små skåle, som han kan have forskellige ting i (ris, gulerødder og agurk eller hvad I nu får at spise) og selv bestemme om han vil have det ene eller det andet over på sin tallerken. Prøv at lade være med at hidse jer op, bevar roen og signaler at I oplever og forventer det bliver en hyggelig situation for jer alle. Lad ham få fornemmelsen af, at han selv er medbestemmende og har valgmuligheder: "Vil du have ris? Så må vi lige se om du har mere i skålen. Nå, vil du også have agurk? Jammen, så må du tage af den røde skål. Uhmm, dem kan jeg godt forstå du gerne vil have…" osv. osv.
Prøv også at lade være med at sætte ham ud i gangen som straf, men hav et udgangspunkt der er mere positivt. Tænk at du gerne vil hjælpe din søn til at lære at spisningen er en hyggelig situation, hvor alle skal have det godt og føle sig veltilpas. Prøv om du på en eller anden måde kan få ham til at få en fornemmelse af ikke at være fastlåst i sin høje stol, vis forståelse for at det er svært for ham. Sig anerkendende til ham, at du kan se det er svært for ham at sidde i stolen, og at du kan se og høre han gerne selv vil bestemme hvad han skal have på sin tallerken. Derfor de 3 skåle, som han selv kan være bestemmende over. Det betyder jo ikke at han helt selv skal vælge, men han får nogle valgmuligheder som du giver ham og det vil måske hjælpe ham til bedre at magte situationen.

Selvstændighedsfase
Som du skriver er din lille søn jo også inde i sin første selvstændighedsfase, hvor han gerne selv vil bestemme – det meste. Når barnet befinder sig på det trin i sin udvikling, bruger barnet alle sine kræfter og energi på at lære at mestre nye ting og situationer. Vi forældre med børn i denne alder står også over for nye udfordringer, med at finde ud af hvordan vi håndterer vores små selvstændige poder, når de ikke vil det vi vil have dem til. Det er vigtigt at tænke på hvert enkelt barn, som et lille selvstændigt individ og gå på opdagelse i hvad der mon vil hjælpe ham til at det kommer til at fungere. Måske er det som sagt anderledes end det, du har skullet gøre for og med dine andre børn. Hvad kan mon gøre ham glad og veltilpas, hvilke ”virkemidler” er bedst for din lille dreng?

Når I leger og han ikke vil have øjenkontakt med dig, gør du det rigtige ved ikke at tvinge ham til øjenkontakt, men i stedet tilbyde din tilstedeværelse som du gør, ved at være der og f.eks. stryge ham på ryggen og tale beroligende til ham. Når du forlader ham, måske blot for få minutter er det en god ide at fortælle ham, at du lige går ud i køkkenet eller på badeværelse, og at du kommer igen lige om lidt. Når du kommer igen, så sig til ham, at nu er mor her igen.

Sundhedsplejersken med på råd
Hvis det er et tiltagende problem, kan det måske være en ide at vende det med sundhedsplejersken, som formentlig vil kunne give dig nogle råd til hvordan du kan arbejde mere med det.

Ud og møde andre mødre
Det er hårdt hver dag hele dagen at være på for et barn på 1½ år som er i en begyndende selvstændighedsalder. Er der mon en legestue eller andet du kan være i en gang imellem sammen med din søn, så han er sammen med og leger med andre børn, og du får mulighed for noget voksenkontakt i hverdagen? Mon du får lidt tid til dig selv og til de store børn uden din lille dreng?

Jeg håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen,