sutter på fingeren

Hej Charlotte.
Vi mangler et godt råd til at hjælpe vores søn på 9 år, til at stoppe med at sutte tommelfinger. Vi har efterhånden prøvet alt, med "Go Negl", handsker, tape og meget andet.

Han er en meget fornuftig dreng med et højt aktivitetsniveau. Han spiller meget fodbold i en fodboldklub i København (4 gange om ugen), og er meget aktiv på fritidshjemmet. I skolen er han god til at koncentrerer sig i timerne, men lærerne påpeger også hans tommelfingersutteri. Han bliver ikke drillet med det, så det bekymrer ham ikke.

Når han er hjemme og slapper af, så foregår det med tommelfingeren i munden. Det sker helt automatisk, og der går ikke meget mere end 1 minut fra vi har sagt det til ham, til den ryger ind igen.

Nu er tiden til vi gerne vil have at det stopper, og vi aner ikke hvad vi skal gøre....

Håber du har et godt råd.

Venligst
Victor's mor og far.

____________________________________________________

Kære Viktor´s mor og far

Tak for jeres spørgsmål.

At I gerne vil hjælpe Victor til at holde op med at sutte på tommelfinger, da han nu er blevet 9 år kan jeg godt forstå og synes det er en god ide, at i har besluttet at nu skal det være….

At I har taget beslutningen, er det første skridt på vejen til at hjælpe med at bryde vanen, men i er nødt til at få Victor med i denne beslutning.
At han ikke bliver drillet og mobbet med det i skolen er dejligt at høre. I skriver at han derfor er ligeglad og ikke er interesseret i at stoppe, og at han ikke bekymre sig om det. Det er jo dejligt at have en harmonisk dreng som hviler godt i sig selv og trives godt socialt…det gør også at han formentlig har ”den styrke” der skal til at få brudt vanen.

Jeg tror at når Victor nu er 9 år gammel, så handler det netop om at få ham interesseret i selv at ville stoppe og bryde denne vane.

I skal tage en snak med Victor om, at I har besluttet at hjælpe ham til at bryde vanen. I skal signalere, at snakken ikke handler om, hvorvidt det skal stoppe nu eller ikke, men at det skal stoppe nu på grund af dels tænder og gane og fordi det ikke er godt at sutte tommelfinger når man er 9 år.

Fortæl ham, at andre kan opfatte det som om han er ”lidt lille”, og dette specielt folk der ikke kender ham. Snak også med ham om hvad skolen siger.

Hør på hvad han har at sige om det, og prøv at vise forståelse for hvad han siger, men hold fast i at I ved fælles hjælp skal have brudt denne vane.

Fortæl ham, at I ved det bliver svært, fordi når man har gjort noget længe og er vant til det, så kan det være meget svært at huske at gøre noget andet.

Spørg ham om, hvordan han selv mener det kan lade sig gøre at bryde vanen. Har han nogle gode ideer til, hvordan han bedst vil kunne lade være.

Kunne det evt. være en eller anden ting han kunne have i hånden…en bamse en kæde en bil eller andet?

Jeg ved godt at man kan sutte tommelfinger med noget i hånden, men det skulle være en måde at minde sig selv på, at når man har kæden i hånden så minder det om, at der er noget man skal huske.

Kunne han have et smart armbåndsur der kunne ”bibbe” på nogle tidspunker der ville være gode, og lige huske ham på at ”tjekke” om han har fingeren i munden nogle gange om dagen.

Måske kunne det også være en ide, at ”belønne” Victor med et eller andet hver gang han husker ikke at sutte på tommelfinger.

Måske I kan finde på et eller andet system hvor han samler nogle point til noget han ønsker sig? Måske en rigtig sej fodboldtrøje eller andet...

Giv ham opmærksomhed omkring de gange hvor det lykkedes for ham at lade være. For det er bestemt ikke bare lige til for ham at bryde vanen, så en masse ros og opmærksomhed omkring det når det lykkes, er jeg sikker på vil være godt for ham.

For jer som forældre tror jeg også det vil have en positiv virkning, når og hvis i fokuserer på de gange hvor det lykkes Victor at lade være med at sutte tommelfinger.

Når man som forældre i lang tid har forsøgt at hjælpe til at bryde eller ændre en vane, og det ikke er lykkes er man opgivende og der hersker en negativ, opgivende stemning omkring emnet.

Denne stemning kan I ophæve og løfte ved at ”vende det på hovedet”!

Jeg ved det vil være en svær vane at bryde, og det vil kræve en stor tålmodighed over en vis tid.

Men det bedste udgangspunkt vil være, at i finder en måde at samtale om det med Victor og få ham interesseret i selv at have lyst til at bryde vanen.

Håber I kan bruge mit svar, og rigtig meget held og lykke med det.

Med venlig hilsen,