lækre blomkålsfrikadeller

 

Blomkål er dejligt i salat, gratin eller som snack ismå buketter, men de er også gode som frikadeller!

Det skal du bruge:

  • 300 g blomkål
  • ca. 1 dl sojafløde
  • ca. 50 g rasp
  • 1 spsk hakket salvie
  • 1 æg
  • hvedemel
  • olie til stegning

Sådan gør du
Del blomkålen i små buketter og læg dem i kogende vand 5 minutter. Afdryp dem (drik kogevandet eller gem det til en suppe).
Mos blomkålen med en gaffel og bland den med fløde, rasp og salvie. Smag til med salt og peber.
Rør ægget i og lad farsen stå en halv times tid.
Vurdér konsistensen og se, om der skal mere rasp i eller mere fløde. Farsen skal være sådan, at du kan forme frikadeller af den.
Lav 8-10 frikadeller af farsen med hænderne. Tag lidt hvedemel til hjælp og sæt frikadellerne på en pande i godt varm olie. Steg frikadellerne gyldne på begge sider.

Opskriften er fra Kirsten Skaarups Bestilling: "Den lille grønne for madpakkespisere"