Fint og flettet påskebrød
Det flettede påskebrød hører sig til på påskebordet. Det er sjovt at lave sammen med børnene, og super dekorativt. Her får du en variant med sirup, som giver brødet en lidt sødlig og dejlig smag.
Det skal du bruge:
• 50 g gær
• 50 g smør
• 3 dl mælk
• 5 spsk sirup
• 1 tsk salt
• ½ kg hvedemel
• 12 æg
• 1 sammenpisket æg til at pensle med
Sådan gør du:
• Smelt smør og tilsæt mælken
• Når smør og mælk er håndvarm (ca. 37 grader), røres gæren ud
• Tilsæt sirup, salt - og melet lidt efter lidt
• Ælt til dejen er lind
• Dæk til med et viskestykke og stil dejen til hævning lunt i 45 minutter
• Ælt dejen godt igennem og tilsæt evt. mere mel
• Del dejen op i 9 portioner, som rulles ud i lange, tynde pølser
• Flet eller sno pølserne sammen og læg dem på en bageplade
• Dæk brødene til og stil dem til hævning i 30 minutter
• Pensl med sammenpisket æg
• Bag brødene på midterste rille ved 200 grader i 10 – 15 minutter, til brødene er gyldne
Server brødet friskbagt og lunt.